Der er gået inflation i karaktererne i gymnasiet. En sammenstilling af tal fra Undervisningsministeriet viser, at både mundtlige og skriftlige årskarakterer er steget i løbet af de sidste seks år sammenlignet med eksamenskaraktererne.
Professor Peter Allerup fra Danmarks Pædagogiske Universitet mener, at det skyldes, at lærerne er blevet alt for generøse med karaktererne ( TV2 15. maj 2016).
Det betyder, siger han, at man ikke længere kan stole på karaktersystemet: ”Forskellen er så stor, at man kan blive usikker på, hvad man overhovedet kan bruge tallene til”.
Ethvert karaktersystem vil være udsat for inflation, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at karakterinflationen efter indførelsen af 7- skalaen er kommet så hurtigt, og er blevet så voldsom.
Der er flere grunde til, at vi er landet i en situation, hvor karaktergivningen i gymnasiet ikke længere er troværdig, og hvor en topkarakter ikke længere er en topkarakter.
Karakterskalaen
Det skyldes den måde karakterskalaen er skruet sammen på, de sænkede krav til eleverne, nye eksamensformer der inviterer til snyderi, taxameterstyringen og en demoralisering af ledelse og lærere på skolerne.
I den gamle 13-skala blev karakteren 13 kun givet for den helt ekstraordinære præstation, og den lå stabilt på ca. 1% af karaktererne, mens 11 var den normale topkarakter.
Ved sommereksamen i 2006 blev der givet 42.756 11- og 13-taller tilsammen. I august 2006 blev den ny 7-skala indført i gymnasiet, og i 2015 var antallet af 12-taller nået op på 148.761. Selvom man tager højde for stigningen i antallet af elever og det ændrede antal eksaminer betyder det, at der på 9 år er sket mere end en fordobling af antallet af topkarakterer.
7-skalaen har kun 7 trin, men der er store spring mellem de enkelte karakterer, hvorimod den gamle skala kun havde spring i toppen og bunden til de ekstraordinære præstationer. Der skal ikke megen indsigt i almindelige psykologiske mekanismer til at forestille sig, hvad der vil ske, når en lærer skal vælge mellem at give en elev 4 eller 7, og hvor mange lærere kan mon få sig selv til at give den negative karakter på -3?
Efter 13-skalaen var dumpegrænsen 6, og det betød, at der skulle et 13-tal til for at opveje den laveste karakter 0. Efter den ny 12-skala er dumpegrænsen 2 og for at opveje den laveste karakter -3 er det nok at få 7-tal.
Der er med andre ord en indbygget inflationsgaranti i 7-skalaen.
Gymnasiereformen
Oveni det kommer så, at Gymnasiereformen af 2005 gjorde det nemmere at opnå højere karakterer, fordi man sænkede de faglige krav i de enkelte fag og nedsatte beståkravet ved eksamen. Hvor man f.eks. tidligere skulle have 45% rigtigt for at bestå i Matematik, er det nu nok med 32%.
De nye eksamensformer med hjemmeforberedelse og de store tværfaglige opgaver giver mulighed for omfattende ekstern bistand fra internettet eller fra elevens familie, så eleven kan opnå en højere karakter for opgaven – hvis eleven da ikke ligefrem køber opgavebesvarelsen af en universitetsstuderende.
Der er ingen tvivl om, at disse eksamensformer har en indbygget social skævhed. Akademikerbørnene har åbenlyse fordele frem for elever, der kommer fra ikke-gymnasievante miljøer.
Forældrene blander sig
Hertil kommer, at en del forældre har meget svært ved at acceptere karakterer, der afspejler deres børns virkelige faglige niveau, især naturligvis hvis de selv har skrevet opgaverne.
De anklager i stedet lærerne for deres børns manglende arbejdsindsats og evner. Der er lærere, der har været udsat for trusler om vold, og verbale angreb på lærere, når der gives en lav karakter, er ikke noget særsyn. Det er ikke overraskende, at der er lærere, der undertiden giver en højere karakter, end elevens præstation berettiger til.
Taxameterordningen
Taxameterordningen yder sit bidrag til miseren. Den har nemlig den virkning, at skolen har fået en egeninteresse i at optage så mange elever som muligt uansat evner og motivation, og i at alle elever gennemfører gymnasiet. Hver dumpet elev koster nemlig kassen for skolen, og det er mange penge, der er tale om.
En rundspørge har vist, at hver sjette gymnasielærer har ladet uegnede elever bestå, og at knap halvdelen føler sig presset af taxameteret til at få så mange elever gennem gymnasiet som muligt. Der findes rektorer, der meget aktivt motiverer lærerne til at give høje karakterer til eleverne af hensyn til skolens økonomi og for at undgå klager. Der er lærere, der har måttet stå skoleret for deres rektor, fordi nogle af deres elever havde fået lave karakterer.
Rektorerne benægter
Formanden for Danske Gymnasier, der tidligere mindre prætentiøst hed Rektorforeningen, afviser Professor Peter Allerups påstand, om at lærerne pumper karaktererne op: ”Det tror jeg bestemt ikke. Hvis vi går ind og ser på de mundtlige årskarakterer, sammenlignet med de mundtlige eksamenskarakterer, så er de fuldstændig på linje”.
Det ved formanden godt er et uholdbart argument. Der er en afgørende forskel mellem de mundtlige eksamenskarakterer og de skriftlige eksamenskarakterer, nemlig at elevernes lærere ingen indflydelse har på de skriftlige eksamenskarakterer, der rettes af eksterne censorer. Derfor er der intet underligt i, at de mundtlige eksamenskarakterer ikke afviger meget fra de mundtlige årskarakterer. Det er lærerne, der har udarbejdet spørgsmålene og leder diskussionen med eleverne, og han/hun har 50% indflydelse på karaktererne.
Når man tager alle de karakterer, der gives ved studentereksamen, med, ligger den samlede lærerindflydelse på over 75%, og det kan ses på karaktergivningen.
Sammenbrud
Der er ingen, der ved deres fulde fem tror på, at danske gymnasieelever pludselig er blevet meget klogere, end de var for få år siden, især ikke når man lytter til de videregående uddannelsers beklagelser over et betragteligt fald i det faglige niveau hos de ny studerende, deres manglende basisviden og deres svagere abstraktionsevne. Ærlige gymnasielærere indrømmer da også, at der er sket et klart fald i det faglige niveau siden gymnasiereformen af 2005, men at eleverne alligevel får højere karakterer.
Systemet dækker over den lavere faglige standard ved at give højere karakterer, og man må derfor med Professor Peter Allerslev spørge, om der ikke reelt er tale om et sammenbrud af karaktersystemet?
Gymnasiereformen af 2005, karakterreformen og taxameterordningen har indbyggede systemfejl, som bør være centrale emner i partiernes diskussioner om en reform af gymnasiet.
