Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti forstærker deres tilnærmelser – det er der tre grunde til

I den forgangne weekend blev tilnærmelserne mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti tydeligere end før set.

 

Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen kom i Politiken med en klar invitation til Dansk Folkeparti. Fra Dansk Folkepartis årsmøde i Herning sendte Kristian Thulesen Dahl lignende positive signaler.

 

Denne tilnærmelse skyldes ikke, at de to partier er blevet ramt af en pludselig politisk forelskelse. Den skyldes hos begge parter en nøgtern erkendelse af, at de har en interesse i et bedre forhold til hinanden.

 

Den konklusion bygger de begge på erfaringerne fra de senere års dansk politik.

 

Rød blok kunne ikke holde sammen

Der var engang, hvor dansk politik var en kamp om midterpartiernes gunst. Hvis de store partier ville have regeringsmagten, måtte de få De Radikale og andre midterpartier over på deres side. Sådan var det stadig i 1990’erne.

 

Men fra 2001 holdt blokpolitikken for alvor sit indtog. Anders Fogh Rasmussens og siden Lars Løkke Rasmussens regeringer hvilede på et fast samarbejde mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti (VKO).

 

Da de røde fik magten i 2011 blev det hurtigt klart, at de var ude af stand til at føre blokpolitik på samme måde. Man fortsatte med at tale om blå og rød blok, men i praksis måtte Helle Thorning-Schmidt gennemføre en stor del af in økonomiske politik sammen med blå partier. Først og fremmest Venstre.

 

Første grund: Blokpolitik i vanskeligheder

Nu er de blå så vendt tilbage til magten. Men den borgerlige blokpolitik fra 00’erne er ikke bare vendt tilbage. Det er stadig Venstre, der står i spidsen, men det er blevet langt sværere for Venstres leder, Lars Løkke, at holde sammen på flokken.

 

Intet viser det tydeligere end Anders Samuelsens ultimatum om, at der skal lettes mindst fem procentpoints på topskatten.

 

Læs også
Donald Trumps nye skattelettelser er godt nyt for verdensøkonomien

Blokpolitikken har store problemer. Det er den første grund til tilnærmelserne mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.

 

Anden grund: Forholdet til Venstre

Socialdemokraterne oplevede, at de ikke kunne regere ved at føre blokpolitik. De kunne ikke bruge venstrefløjen i den økonomiske politik, og de kunne ikke bruge De Radikale i værdipolitikken.

 

Derfor har den ny socialdemokratiske ledelse målrettet gået efter at søge nye samarbejdsmuligheder.

 

Dansk Folkeparti er også kommet til at stille store spørgsmålstegn ved blokpolitikken. Helt akut forstærket af Samuelsens revolvertaktik.

 

Samtidig er det åbenbart, at S og DF har betydelige politiske berøringsflader, blandt andet i velfærdspolitikken og skattepolitikken. Socialdemokraternes skifte til en strammere kurs i udlændingepolitikken giver også nye samarbejdsmuligheder.

 

I 00’erne var Venstre det klart dominerende parti i blå blok, især i den økonomiske politik. Den røde regering, der fulgte efter, var også stærkt afhængig af samarbejdet med Venstre. Det måtte den betale for med en økonomisk politik, der klart trak i borgerlig retning.

Læs også
Rigsstatistikeren: Hvorfor går det så relativt godt med den danske økonomi?

 

Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har været trykket af Venstres meget stærke position. Nu prøver de at finde ud af, på hvilke områder de kan have en interesse i at gå sammen og lægge pres på Venstre. Venstres tilbagegang hos vælgerne har sat yderligere fart i denne proces.

 

Tredje grund: Fælles vælgere

Når tilnærmelsen mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti kan lade sig gøre, hænger det sammen med en betydelig overlapning mellem de to partiers vælgerskarer. Især arbejdervælgere, der lægger vægt på velfærdspolitik.

 

For ikke at støde vælgere fra sig er det for begge partiet et vigtigt signal, at de godt kan finde ud af at samarbejde. Det er den tredje grund til tilnærmelsen mellem dem.

 

Ukendt farvand

Tilnærmelsen mellem S og DF er udtryk for et reelt opbrud i dansk politik. Man skal dog vogte sig for at overdrive dens betydning. De står på ingen måde foran at danne regering sammen, og der er fortsat store politiske uenigheder – også i udlændingepolitikken.

 

Men tilbage står: Blokpolitikken er svækket. Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti afsøger, hvor meget de kan bruge hinanden til i den ny situation – og de er enige om, at de kan bruge hinanden til mere end hidtil.

Læs også
Inger Støjberg vraget – både Venstre og Socialdemokratiet glider nu væk fra den stramme udlændingepolitik

 

Alle partiet er på vej ud i ukendt farvand. Danmark regeres ikke længere ved samarbejde med midterpartierne som i 1990’erne. Danmark regeres ikke længere ved fasttømrede blokke som i 00’erne. Styrkeforholdet mellem partierne er blevet ændret.

 

Hvad så?

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…