Denne mand begik et groft sexoverfald på en kvinde – kan du hjælpe politiet med at finde ham?

Vestegnens Politi

Københavns Vestegns Politi efterlyser en yngre mand, som mistænkes for grov sexkrænkelse af en kvinde i Hvidovre.

 

Sagen går tilbage til søndag den 2. oktober, men politiet har altså ventet til nu med at bringe en efterlysning.

 

Tidligt om morgenen, kl. 3.50 steg en 25-årig kvinde på en bus 1A fra Dybbølsbro Station mod Avedøre Station. Samtidig steg den efterlyste mand på bussen.

 

Der var ingen kontakt mellem de to i bussen. Men da kvinden omkring kl. 4.05 steg af bussen på Oppegårdsvej, stod manden også af og fulgte efter hende, da hun gik mod sin bopæl i Hvidovre. Han overfaldt hende og udsatte hende for grov beføling og krænkelse.

 

Kvinden begyndte at råbe op, og det fik manden til at forsvinde.

 

Politiet beskriver ham således: Mand, 20-35 år, 175-185 cm høj, normal af bygning, dansk af udseende, brunt kort hår, brunt fuldskæg, iført en lysegrå åbentstående hættetrøje, lang lyseblå bluse, blå cowboybukser med huller ved knæene, lyse kondisko.

 

Københavns Vestegns Politi søger folk, der kan hjælpe med at identificere manden, og eventuelle vidner. Politiet kan træffes på 43861448.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…