En ny meningsmåling viser, at et flertal af de tyske vælgere ønsker et forbud mod, at piger bærer muslimsk tørklæde i skolen. Det er nyhedsbureauet dpa, der har bestilt målingen.
I dag er det tilladt at bære tørklæde i tyske skoler.
51 procent af de adspurgte ønsker nu at forbyde tørklæderne. 30 procent ønsker, at de fortsat skal være tilladt. 11 procent ønsker, at de først skal være tilladt fra en vis alder, for eksempel 16 år.
Dette resultat er i sig selv bemærkelsesværdigt. I modsætning til Frankrig, hvor tørklæderne er forbudt, har der aldrig før været noget bredt folkeligt pres for et forbud i Tyskland.
Det må tages som udtryk for, at tyskerne nu ønsker at stille skrappere krav om indvandrernes tilpasning til tyske værdier og normer.
Første myte
Men der er også en anden ting ved denne måling, som er værd at hæfte sig ved: Kravet om et forbud er særlig stærkt blandt mennesker med højere indkomster.
Dette strider mod den gængse politisk korrekte påstand om, at strammerne i udlændingepolitikken især er folk, der ikke klarer sig så godt i samfundet. De føler sig trængt, og derfor lader de det gå ud over indvandrerne – sådan lyder en standardforklaring fra folk med de rigtige meninger.
Men denne forklaring ser ud til at være en myte.
Forleden kunne Den Korte Avis berette om en anden måling, der også punkterede denne myte. Ligeledes fra Tyskland.
Denne måling viste, at tilhængerne af det stærkt indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland (AfD) har højere indkomster og bedre uddannelser end befolkningen som helhed.
Overbevisning
De politisk korrekte har altid gerne villet fremstille tilhængerne af en stram udlændingepolitik som en slags tabere i samfundet. De føler sig hurtigt truede af indvandrerne, fordi det ikke går dem selv særlig godt – sådan lyder den fine forklaring.
Men de tyske tal fortæller en helt anden historie. Den fortæller om solide selvbevidste borgere, der klarer sig udmærket – hvad enten de nu er arbejdere, funktionærer eller erhvervsdrivende.
Når de mener, at udlændingepolitikken skal være stram, så er det, fordi de frygter, at en massiv tilstrømning fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande vil forvolde alvorlig skade på deres samfund.
Det store flertal er drevet af deres overbevisning, ikke af deres personlige nederlag og frustrationer.
Anden myte
Samtidig ser også en anden politisk korrekt myte ud til at blive punkteret: Myten om, at de højtuddannede er særlig åbne over for tilstrømningen, fordi de i kraft af deres uddannelse har et større udsyn og vingefang.
Mange med gode uddannelser er åbenbart kritiske over for den ukontrollerede masseindvandring. Måske har deres uddannelse bidraget til, at de kan gennemskue de meget store problemer, som er forbundet med folkevandringen. Det er en mulighed, som dog ikke er belyst nærmere.
Tredje myte
Men visse grupper af højtuddannede ser ud til at trække i retning af en politisk korrekt holdning til udlændingepolitik. Typisk akademikere og i det hele taget folk, der tilhører de snakkende klasser. Journalister og undervisere er gode eksempler.
Det er folk, der lidt firkantet sagt lever af at snakke. Derfor er en del af dem meget bange for at sige og mene det forkerte. Det kan skade deres situation. En ingeniør i en privat virksomhed vil ikke være nær så afhængig af at sige det rigtige om samfund, indvandring osv.
Her er en tredje politisk korrekt myte, som står for fald. Nemlig myten om, at de varme tilhængere af massiv ikke-vestlig indvandring er principfaste idealister – i modsætning til strammerne, som er sociale tabere.
I de snakkende klasser, hvor de politisk korrekte er stærkt repræsenterede, er der en kolossalt stærk social kontrol med folks meninger.
Man risikerer social ”udfrysning”, hvis man pludselig begynder at tale om at stramme udlændingepolitikken. Man kan miste både karrieremuligheder og venner.
Angsten for at sige og mene det forkerte er stærk i disse grupper. Så stærk, at mange ikke engang tør tænke en tanke, der kunne bryde med den politiske korrekthed – uanset hvilke informationer, man støder på.
Glem det
Glem myten om, at strammerne i udlændingepolitikken er en samling tabere.
Glem myten om, at de politisk korrekte har et særligt udsyn og vingefang.
Glem myten om, at man er en principfast idealist, hvis man går ind for massiv tilstrømning, mens man er et angst og irrationelt menneske, hvis man kræver en stram kurs.
Disse myter bliver punkteret. Virkeligheden er en anden.