I det danske politiske miljø trives stadig den opfattelse, at vi ligger helt i front i Europa, når det gælder stram udlændingepolitik. Men den forestilling bliver mere og mere overhalet af virkeligheden.
Faktisk er Danmark nærmest ved at være det tynde øl, når man sammenligner med den debat og de beslutninger, som nu præger andre europæiske lande.
CDU og ’den australske model’
Man kan for eksempel tage vores store naboland mod syd, Tyskland.
Her holder Angela Merkels parti CDU kongres den 6.-7. december. Partiledelsen er ved at udarbejde forslaget til den politiske hovedresolution på kongressen, og flere af formuleringerne giver i den grad Danmark baghjul, når det gælder stram udlændingepolitik.
CDU-ledelsen bevæger sig således hen mod den såkaldte australske model i forhold til migranter, der kommer over havet. Det er stadig fuldstændig tabu på regeringsplan i Danmark.
Man taler om, at de migranter, der bliver samlet op i Middelhavet, skal kunne sendes tilbage til den nordafrikanske kyst.
Dette har specielt Østrigs udenrigsminister Sebastian Kurz arbejdet ihærdigt for inden for EU, men uden dansk støtte. Nu ser det til gengæld ud til, at han møder lydhørhed i Tyskland.
Asylansøgere skal blive ved grænsen
CDU-ledelsen formulerer også et andet vidtgående forslag. Der tales om indførelse af ”transitzoner” ved grænserne. Her skal asylansøgere opholde sig, så de ikke kommer ind i landet, mens deres asylansøgning behandles. Først hvis deres asylansøgning imødekommes, får de lov at rejse ind.
Heller ikke den slags ordninger har været seriøst under overvejelse i Danmark.
Bemærkelsesværdigt er det også, at CDU nu udråber lukningen af Balkan-ruten til en ”succes”. Dette er fuldkommen rigtigt – lukningen af Balkan-ruten er hovedårsagen til, at vi for tiden modtager så få asylansøgere i Nordeuropa.
Men indtil nu har Angela Merkel gjort alt for at bekæmpe denne lukning. Danmark har heller ikke givet nogen klar støtte og da slet ikke talt om en succes.
Nu lyder der så nye toner i Tyskland.
Borgerlige tyske toppolitikere lufter også muligheden for at tilbagevise asylansøgere, der kommer fra et sikkert land, ved grænsen.
Danmark halter efter, men noget er der dog sket. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har lanceret tanken en ”nødbremse”. Den betyder, at migranter kan afvises ved grænsen, hvis tilstrømningen bliver for massiv. Men foreløbig er denne tanke ikke blevet nærmere udmøntet.
Burkaforbud
Tilbage til CDU’s kongres: En af CDU’s mest markante høge i udlændingepolitikken, statssekretær Jens Spahn i Finansministeriet, opfordrer op til kongressen til, at man får undersøgt alle retlige muligheder for at forbyde burka og niqab.
Flere lande og flere delstater i Europa har jo indført et burkaforbud.
Men herhjemme kvalte den borgerlige regering debatten om burkaforbud i fødslen, og intet tyder på, at der bliver taget noget nyt initiativ. Danmark er en agterlanterne i den europæiske debat.
Ingen penge de første to år
I de senere år har Danmark dog haft en fremskudt placering, når det gælder strammere vilkår for asylansøgere og flygtninge, der er kommet til landet. For eksempel integrationsydelsen.
Men også her kan vi nu se os overhalet.
Francois Fillon, der er favorit til at blive præsident i Frankrig, foreslår, at flygtninge ikke kan modtage sociale ydelser de første to år, de opholder sig i Frankrig. De må selv tjene deres penge.
Danmark skal jo ikke nødvendigvis gøre som andre lande på alle områder. Men der er brug for en mere åben debat herhjemme om de stramninger, som overvejes andre steder.
Dansk udlændingepolitik er ved at gå i stå i den frelste forvisning om, at vi er helt i front. Det er vi ikke.
