Nu venter vi på, om Donald Trump forstår betydningen for klima og miljø af kernekraft med thorium

Klimaaftalen i Paris 2015 er ikke nok til at holde temperaturstigningen under 2 grader

Verdens lande skal begrænse endnu mere udledning af CO2, så klodens temperatur ikke stiger mere end 2 og helst ikke over 1,5 grader i forhold til 1850, hvor industrialiseringen begyndte. Da aftalen trådte i kraft 4. november 2016, var temperaturen nogle steder allerede steget 1,3 grader, og i lande omkring Middelhavet kan klimaændring resultere i ørken med katastrofale følger for befolkningen.

 

Verdens politiske ledere handler ofte ud fra økonomiske hensyn

I Bangladesh planlægger man et nyt kulkraftværk nær en skov, hvor de sidste bengalske tigre opholder sig – og venter på at blive udryddet! Australien vil gerne beholde sin kulmineindustri og arbejder på at udvikle ’ren’ energi fra kul – den såkaldte CCS-teknologi med CO2-lagring, men vil også gerne ’grave’ kul nær The Great Barrier Reef koralrev. Det drejer sig først og fremmest om penge.

 

I Indien er forurening fra fossile brændstoffer (trafik o.a.) for nylig så stor, at man i Delhi lukkede byens skoler i 3 dage, da luften var som at være i et gaskammer. Millioner af mennesker i verden dør årligt pga. luftforurening fra kul, olie, affaldsafbrænding o.a., og Delhi konkurrerer nu med Beijing om at være verdens mest forurenede by.

 

Vi fyrer stadig med kul – også blodkul fra Columbia

Fynsværket og Nordjyllandsværket har købt blodkul for over 200 mio. kr. fra Columbia, hvor minedriften har arbejdet under lovløse tilstande! Der skal jo være backup til den grønne omstilling!

 

Der er tvivl om de vedvarende energiformers bæredygtighed

Læs også
Trumps forbud mod indrejse fra muslimske lande kan nu træde i kraft

De danske politikere holder stædigt fast på vindmøller som det bærende element for dansk energi uden at tænke på, at natur og miljø ødelægges, og at vindmøller fra produktion til skrot udleder meget CO2, og at materialerne er svære at genanvende. Hvad skal der ske med vindmøllerne, når de skrottes? Skal de stå som monumenter for en tid, hvor man var ligeglad med ressourcerne?

 

Politikerne er optaget af arbejdspladser til de arbejdsløse, og støtten til vindindustrien er således også en støtte til de ca. 50.000 personer, der direkte eller indirekte er afhængige af denne industri. Det virker forældet i dag, hvor industrien bruger robotter og flytter løntung virksomhed til udlandet.

 

Solenergi og biogas er bedre, men alle 3 vedvarende energiformer dækker kun få procent af det globale energiforbrug. I 2015 leverede sol og vind kun ca. 4,5% af verdens energi, så sammen med biogas kan de kun supplere. Det må dog være indlysende at bruge solenergi i Afrika, så man med små midler kan skaffe strøm ude i de små landsbyer.

 

Hvis man vil bremse den globale opvarmning, er det dog nødvendigt med en stabil energiform som kernekraft, som FN anbefaler som en nødvendig energiform. I en verden med 7-9 mia. mennesker er der brug for megen energi.

 

Skal valget stå mellem kernekraft eller global opvarmning?

Det bliver interessant at se, hvad der kommer til at ske i England og USA mht. miljø, klima og energiudvikling efter Brexit og Donald Trump. Det bliver også interessant at se, om danske politikere, der i dag er indædte modstandere af A-kraft, vil skifte holdning, når kernekraft med superbrændslet thorium i stedet for uran vinder indpas i mange andre lande – bl.a. i Norge!

Læs også
Brexit, Iran, migration – tunge sager på bordet ved EU-topmøde i dag

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…