I løbet af 2016 kommer der så mange nye flygtningebørn ind i folkeskolen, at det kan gå hårdt ud over det faglige niveau.
Børnehaver og skoler skal tage imod 15.000 børn i 2016, de fleste kommer fra Syrien. Det viser en opgørelse fra Kommunernes Landsforenings blad, Momentum.
Det anslås at 40 procent er under skolealderen.
I 2015 var tallet knap 7.500, heraf var 2.000 var uledsagede flygtningebørn.
De 7.500 fordelte sig som følgende: 5.832 kom fra Syrien, 813 var statsløse, 349 kom fra Eritrea, 264 kom fra Somalia og 58 kom fra Afghanistan. (Berlingske)
Tallene viser en dramatisk stigning i den opgave folkeskolen står overfor. Det forringer blandt andet vilkårene for de såkaldte modtageklasser, og under alle omstændigheder bliver det hamrende dyrt.
I 2009 skulle folkeskolen tage imod 375 flygtningebørn. Indslusningen foregik oftest ved at man oprettede små modtageklasser med max 12 elever, som eleverne så gik i et par år før de kom ud i en normalklasse.
I dag har man hævet loftet for antallet af elever i modtageklasser til 15, 18 hvis eleverne taler det samme modersmål. Desuden kan der i dag undervises på tværs af 5 årgange, i stedet for tidligere 3.
Ifølge kommunernes Landsforening vil der være brug for 748 modtageklasser i 2016. Beregningen er fortaget ud fra en klassekvotient på 12 elever. (DR)
Fagligheden falder når antallet af indvandrerbørn fra ikke-vestlige muslimske lande stiger
Forskning viser, at der er en klar sammenhæng mellem lav faglighed og mange tosprogede elever i klassen. Ifølge KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning)
”Vi ved, at elever med indvandrerbaggrund generelt har svagere social baggrund end elever uden indvandrerbaggrund. Det betyder, at der på skoler med mange indvandrerelever – alt andet lige – vil være flere elever med en svag familiebaggrund. Når vi korrigerer elevernes læseresultater for deres sociale baggrund, viser det sig, at 2. generationselever på skoler med op til 40% tosprogede klarer sig lige så godt – statistisk set – som 2. generationselever på skoler med under 10% tosprogede. Men for 2. generationsindvandrere på skoler med over 40% tosprogede er forskellen i faglig formåen stor, selv om vi korrigerer for elevernes sociale baggrund.” (KORA)
Imidlertid er der også skoler med under 40 procent tosprogede elever som klarer sig uacceptabelt dårligt. Det er for eksempel Bavnehøj og Ålholm Skole i København, hvor henholdsvis 38 og 34 procent af elever var tosprogede (2011). (Lorry)
Den anti-autoritære skole spiller fallit når flertallet af eleverne har indvandrerbaggrund baggrund
Ifølge Kora klarer de indvandrertunge skoler sig altså dårligt, selvom der korrigeres for social baggrund.
Flere berørte skoleledere peger på problemer med elever, der forstyrrer i timerne. Elever, der mangler respekt for lærerne, og elever, der pjækker for meget. Men der kan også være problemer med, at lærerne har for lave forventninger til eleverne, samt at undervisningsmiljøet er for ringe, lærerne faglige kompetencer er simpelthen ikke gode nok. (KORA)
Der er næppe tvivl om, at samtlige ”dårligdomme” er berettigede at fremhæve, desværre er det oftest de mindst vigtige der forsøges at gøre noget ved, fx angående lærernes faglige niveau. Desvæære er det utroligt populært at skyde skylden på sig selv, for derved undgår man, at tage fat på den ubehagelige debat om den kultur som indvandrereleverne er formet af.
Et sørgeligt sammentræf
Indvandrertunge skoler ligger typisk i boligområder hvor flertallet af beboerne kommer fra ikke-vestlige ofte muslimske lande. Det kunne fx være Vollsmose i Odense, Gellerup i Aarhus eller Tingbjerg Skole i København. Men der er mange andre lignende områder.
Alle disse boligområder fungerer i dag som parallelsamfund, styret efter islamiske normer og regler. Flere områder har endog moske-baserede sharia-råd, som udstikker direktiver for hvordan livet skal leves i Danmark.
Og når fundamentalistiske muslimer har stor magt i parallelsamfundene, så smitter det naturligvis af på miljøet i skolerne.
Når normen er, at man skal holde afstand til danskerne, og når budskabet ovenikøbet er en grundpille i islam, så er det klart, at der hurtigt vil opstå store problemer med respekten for skolernes arbejde, som jo primært leveres af ikke-muslimske undervisere.
Problemerne var kendt for 20 år siden, forskellen til i dag er, at de er eksploderet i trit med, at fundamentalistisk islam har fået godt fat i flere og flere muslimer.
Løsningen
I Aarhus kommune har man erkendt, at parallelsamfund-skolerne er en fiasko. Derfor har man i flere år busset tusindvis af elever fra Gellerup ud i kommunens øvrige skoler, og det har en effekt, eleverne bliver bedre til skolens fag, og der er samtidigt mulighed for, at en del af dem tillærer sig andre adfærdsnormer end dem de har med hjemmefra.
Man er selvsagt langt fra mål, og det er heller ikke optimalt, at byens borgere skal betale for evig busning, fordi de muslimske indvandrerfamilier ikke vil flytte ud og integrere sig i det danske samfund.
Men man må håbe, at der vil blive skelet til erfaringerne fra Aarhus, når de 15.000 nye elever skal skoleplaceres, så man ikke pludselig står med klasser hvor et flertal af eleverne har oprindelse i ikke-vestlige muslimske lande.
I modsat fald kan man nok være sikker på, at de danske forældre vil trække børnene ud til andre skoler.
