Indvandrerbande truede bodega – en modig ejer tog kampen op, men blev ladt totalt i stikken

Kunderne forlod som så ofte før deres stamværtshus, Ege Bodega. Det plejede at være en hyggelig tur hjem gennem Hillerøds gader. Men nu var det anderledes.

 

Unge mænd som tilsyneladende var fra indvandrerbanden Loyal to Familia dukkede op og truede dem. De fulgte efter dem hele vejen hjem, men de truede:

 

Hvis de igen satte deres ben i Ege Bodeda, ville det være “værst for dem selv”. Det erfarer Frederiksborg Amts Avis efter at have talt med anonyme kilder.

 

Indvandrerbanden ville have bodegaens ejere ned med nakken. Ejerne havde nægtet at betale penge til banden. Det gjorde andre forretninger, som ligger i “deres” område.

 

Hvis Loyal to Familia accepterede, at ejerne af bodegaen kunne nægte, uden at det fik konsekvenser, så kunne andre få samme tanke og nægte at betale.

 

Derfor blev alle sejl sat til for at knække bodegaens ejere. Udover trusler mod kunder blev der også begået hærværk imod bodegaen, som fik ruder knust.

 

Og indvandrerbanden vandt.

 

Hærværk og trusler mod kunder fik bodegaen i knæ. I slutningen af april lukkede Ege bodega, fordi de ikke kunne hamle op med medlemmerne fra Loyal to Familia. Det erfarer Frederiksborg Amts Avis efter at have talt med anonyme kilder.

 

Det er ikke første gang

Der har været flere eksempler på indvandrerbander, som har krævet penge af små forretninger i indvandrer bydele. Det blev kaldt beskyttelsespenge. Det er kendt fra områder hvor mafiaen og bander er så stærke at de kan betragte bydele som “deres”. Områder hvor de bestemmer.

 

Cafe Viking på Nørrebro i København blev kendt i december 2012, fordi ejeren Jane Pedersen nægtede at betale penge til bandemedlemmer.

 

Flere nye sager dukkede op på Nørrebro og i Vollsmose i Odense. Her var det indvandrerbanden Black Army.

 

De var helt sikkert kun toppen af isbjerget. Det var kun de sager, hvor indehaverne nægtede at betale og derfor blev angrebet, som man hørte om.

 

Indvandrerbander får magt – ingen gør noget

Det er kun få år siden indvandrerbander som Loyal to Familia og Black Army blev dannet i Danmark. Men de er vokset med lynets hast.

 

Da Jane Pedersen stod op imod bandemedlemmerne, mødte mange op og erklærede hende deres støtte. Og politikere på stribe afgav løfter om, at dette uvæsen ikke ville få lov til at fortsætte.

 

Men indvandrerbanderne mærkede ingenting. Og de fortsatte.

 

Black Army har bredt sig fra Odense til andre byer på Fyn og i Jylland.

 

Loyal to Familia har bredt sig fra København til store dele af det nordlige Sjælland – Kokkedal, Nivå, Hillerød og Helsingør.

 

I de samme områder breder den radikale islamisme sig. Det har været meget synligt i Egedalsvænge som ligger tæt på Kongens Vænge, hvor Ege Bodega ligger.

 

Banderne som er vævet sammen med den radikale islamisme bekæmper også hinanden blandt andet med skydevåben.

 

Derfor har politiet i flere uger haft visitationszoner i blandt andet Kongens Vænge.

 

http://www.helsingordagblad.dk/2016/05/26/politiet-leder-bandevaaben-stor-aktion/

 

Men disse visitationszoner er netop blevet ophævet. Det meddelte politiet i går tirsdag.

 

I Hillerød byråd siger Jamil Nofal Cheheibar, der er medlem for socialdemokraterne, til Frederiksborg Amtsavis:

 

– Jeg kender ikke så meget til det, ud over det, du har hørt, at nogen har krævet beskyttelsespenge af dem.

 

Vi står her over for noget der måske er det danske samfunds største problem. Myndighederne gør meget lidt eller slet ingenting. Kunderne og ejerne af Ege Bodega betaler prisen.

 

 

Del på Facebook