Bevæbnet med brødkniv: Udlænding røvede Netto-butik i Aalborg

Colourbox

Onsdag aften fik personalet i Netto-butikken, Synergivej på eternitgrunden i Aalborg, sig noget af en ubehagelig start på påsken.

 

Klokken 20:48 dukkede en udlænding bevæbnet med en brødkniv ifølge Nordjyllands Politi op i forretningen og truede personalet til at udlevere kassens pengebeholdning.

 

Det lykkedes røveren at få udlevet et mindre beløb, hvorefter han stak af til fods i ukendt retning.

 

Hvid hættetrøje med striber

Nordjyllands Politi har nu udsendt følgende efterlysning af den knivbevæbnede røver:

 

Der er tale om en udenlandsk mand. Han er mellem 25 og 35 år gammel og mellem 180 og 185 centimeter høj samt spinkel af bygning.

 

Under røveriet var han iført en hvid hættetrøje med vandrette striber og mørke sko. Han bar en hvid plastikpose.

 

Henvendelse til Nordjyllands Politi på telefon 114.

 

Del på Facebook