Nyt asylkaos truer: Migranter strømmer ind i Europa via Italien

Antallet af asylansøgere og migranter, som kommer til Europa fra Tyrkiet til Grækenland har været faldende de seneste måneder.

 

Men det betyder ikke, at Europa nu kan ånde lettet op.

 

Presset på Italien er nemlig samtidig stærkt stigende. Det viser helt nye tal fra International Organization for Migration (IOM).

 

Medier og politikere taler ofte, som om asylpresset på Europa er faldende.

 

Det er også rigtigt, at der er sket et fald, hvis man sammenligner første del af 2016 med de sidste måneder i 2015.

 

Det skyldes især lukningen af Balkan-ruten, der har forhindret strømmen i at komme videre fra Grækenland. Danmark har også mærket dette fald.

 

Men i årets første syv måneder har tallet faktisk været højere end i den samme periode sidste år. Så lavere er det altså ikke. Og nu begynder presset igen at vokse betydeligt.

 

Sidste år kom der godt 220.000 asylansøgere og migranter i de første syv måneder.

 

I år var der 9. august kommet 263.636 ifølge IOM.

Nu går strømmen bare ikke via Grækenland. Nu går den fra Nordafrika til Italien.

 

Grækenland

Læs også
Video afslører menneskesmuglernes nye vej til at få illegale afrikanere ind i Europa

IOM har lavet to grafer, der viser det meget tydeligt.

 

De blå søjler viser, hvordan antallet af migranter, der er kommet til Grækenland, sidste år steg måned for måned. Den røde kurve viser, hvordan antallet i år er faldet fra et højt niveau i januar til et ret lavt niveau i juli.

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Bogen anbefales enhver, som gerne vil forstå baggrunden for nogle af de aktuelle problemer i EU

 

 

 

 

Italien

Tallene for Italien tegner et andet billedet. De grønne søjler viser, at antallet af migranter, der kom til Italien, ligesom Grækenland, steg måned for måned i 2015. I år viser tallene samme billede. Der er ligesom sidste år kommet et stigende antal migranter til Italien.

 

 

 

 

 

Læs også
Tyskerne er blevet mere kritiske over for asylansøgere – de stoler ikke på dem

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Faktisk er det reelle tal for juli måned på hele 25.000 – og altså 12 procent højere end det antal der ankom til Italien i juli sidste år.

 

Læs også
Stramninger var hårdt påkrævet: På blot fire år har asylansøgere kostet samfundet over tretten milliarder kroner

De fleste af dem, der kommer over Middelhavet til Italien er fra Nigeria, Gambia og Eritrea.

 

Lukkede grænser

Den lukkede Balkan-rute har betydet, at asylansøgere og migranter hobede sig op på den græske grænse ind til Makedonien. Og de græske lejre blev overfyldte og kaotiske. Det betød, at færre syrere og andre søgte til Grækenland.

 

Desuden har EU’s aftale med Tyrkiet også bremset tilstrømningen.

 

Men nu kommer der altså et fornyet pres via Italien.

 

Hvad sker der nu?

Mere end 140.000 asylansøgere og migranter hober sig nu op i lejre i Italien. Mange illegale befinder sig i landet. Især fra de afrikanske lande.

 

Læs også
Præsident Macron vil være den store leder i EU – men han har ikke meget at have det i

Mange vil videre til Nordeuropa.

 

Men her er grænserne også ved at lukke sig.

 

Frankrig, Østrig og Schweiz forsøger alle at holde en ny strøm af asylansøgere fra Italien ude med skrap grænsekontrol. Østrig overvejer at bygge et hegn ved Brenner-passet og Schweiz har sendt militær forstærkning.

 

Presset vil vokse

Presset fra Mellemøsten, Afghanistan Nordafrika og fra de afrikanske lande syd for Sahara er enormt. Der er al mulig grund til, at flere mennesker fra Afrika og Mellemøsten i fremtiden vil forsøge at komme til Europa.

 

Hidtil har EU slet ikke været i stand til at håndtere dette pres ved sine ydre grænser. Når strømmen via Grækenland er bremset, skyldes det især, at en stribe lande på eget initiativ har lukket af.

 

Det store spørgsmål er nu, om det på samme måde vil lykkes for en række lande i fællesskab at lukke af for strømmen fra Italien. Det er afgørende for, hvad der kommer til at ske i Danmark.

 

http://reliefweb.int/report/greece/migrant-arrivals-mediterranean-reach-263636-deaths-sea-3176

 

http://www.express.co.uk/news/world/699617/italy-25-000-migrant-crisis-sicily-sardinia-frontext

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…