Strømmen af asylansøgere til Danmark er ikke blevet stoppet – nu betaler unge piger i Thisted prisen for politikernes tøven

En ung kvinde fra Thisted var sammen med to veninder i byen lørdag nat. Men det der skulle være en sjov og hyggelig oplevelse blev meget ubehageligt.

 

De unge kvinder fortæller hvordan de blev generet af en gruppe på 5-7 asylansøgere.

 

Det var så alvorligt, at de har meldt sagen til politiet.

Hændelsen fandt ifølge Politiet omkring kl. 02.00 ved Fort Indian, hvor de unge asylansøgere råbte efter pigerne, der modsat bad asylansøgerne om at stoppe.

 

Det gjorde asylansøgerne ikke og fulgte efter pigerne ned til City Pizza, hvor pigerne fortsat følte sig forfulgte og ikke mindst utrygge. Det skriver Limfjordupdate.dk.

 

Teltlejr til asylansøgere

For et par uger siden åbnede en stor teltlejr til 365 asylansøgere i Thisted.

 

Dengang kom det meste af debatten til at dreje sig om, hvorvidt det var rimeligt, at asylansøgerne skulle bo i telte.

 

Det kneb mere med at tænke på de forandringer, det kunne betyde for den lokale befolkning. Men det viser sig nu.

 

Den Korte Avis skrev i går om, hvordan flere unge piger og kvinder i Thisteds natteliv har følt sig generet af asylansøgere.

 

Senere på dagen udsendte Thisted Kommune en pressemeddelelse om problemet.

 

Læs også
Tyskerne er blevet mere kritiske over for asylansøgere – de stoler ikke på dem

Nu vil kommunen stramme op.

 

Nu vil kommunen iværksætte en række tiltag for at undgå problemer mellem de lokale og asylansøgere.

 

Det fortæller Lars Sloth, direktør for børne- og familieforvaltningen i Thisted Kommune og ansvarlig for asyl- og flygtningeområdet.

 

– Flere piger har følt sig utrygge på gaden, hvor de er blevet antastet af asylansøgere. Det samme er sket ude på dansegulvet i nattelivet, siger han til Ritzau.

 

– Vi vil forsøge at øge kommunikationen med de her mænd for at fortælle dem, hvad god opførsel er, og hvordan man opfører sig i og uden for bylivet. Det betyder, at vi i den kommende weekend sender SSP-medarbejdere med ud i nattelivet, siger Lars Sloth.

 

Han understreger, at der er tale om asylansøgere og ikke lokale nordjyder, der står bag chikanen. Han har dog ikke noget tal på, hvor mange mænd der har deltaget.

 

Læs også
Stramninger var hårdt påkrævet: På blot fire år har asylansøgere kostet samfundet over tretten milliarder kroner

Ud over ubehagelig opførsel på byens beværtninger og diskoteker, er der også en række af asylansøgerne, der drikker for meget.

 

– Vi har i den seneste weekend oplevet, at der er flere asylansøgere, der drikker sig lidt for beruset og er blevet kørt i detentionen. Det er selvfølgelig at gå over grænsen, lyder det fra Lars Sloth.

 

Kommunen skriver på hjemmesiden, at der i den senere tid har været flere borgere, der har oplevet konflikter under deres færden i nattelivet i Thisted. Konflikter, som i flere tilfælde har været i mødet mellem unge danskere og nogle af de asylansøgere, som midlertidigt opholder sig på asylnødcentret i Thisted.

 

Folkevandringen forandrer Europa

Den ukontrollerede masseindvandring fra Mellemøsten og Afrika begynder nu foralvor at sætte sit præg på Europa.

 

Enhver kunne sige sig selv, at det ville få dramatiske konsekvenser, at mennesker fra lande med en meget anderledes kultur på kort tid i stort tal kom til europa.

 

Det er ikke mindst de mange unge enlige mænd, der har et helt andet syn på kvinder end det europæiske, som nu volder store problemer.

Læs også
Ny debat eksploderer: Asylansøgere kan lyve, som det passer dem, uden at blive straffet

 

Unge kvinder i Køln, Thisted og mange andre steder betaler nu prisen for slappe og tvivlrådige politikere handlingslammelse.


 

KOMMUNEN PRESSEMEDDELELSE

Den senere tid har flere borgere oplevet konflikter under deres færden i nattelivet i Thisted. Konflikter, som i flere tilfælde har været i mødet mellem unge danskere og nogle af de asylansøgere, som midlertidigt opholder sig på asylnødcentret i Thisted.

Konflikterne har endnu ikke medført sigtelser fra politiets side. Alligevel vælger Thisted Kommune nu at skærpe opmærksomheden på problematikken.

 

Vi ønsker først og fremmest, at det skal være trygt og godt for alle vores borgere at færdes i Thisted – også i byens natteliv. Derfor iværksætter vi nu ekstra tiltag, som gerne skal medvirke til at skabe en større forståelse, færre konflikter og dermed også større tryghed, udtaler Lars Slot, direktør for Børne- og Familieforvaltningen, og fortsætter:

– Vi følger situationen nøje og har en tæt og løbende dialog med Politiet. Senest i går, hvor vi blev enige om en række nye tiltag. Blandt andet vil vi fremover prioritere, at der er en kommunal SSP-medarbejder fra asylnødcentret til stede i byen fredag og lørdag nat. Vi er vi sikre på, at det vil have en forebyggende effekt, siger Lars Sloth.

Derudover besøger Politiet asylnødcentret onsdag den 13. januar for at gå i dialog med beboere og personale om de kulturelle forskelle, som kan være en del af problemstillingen. Derudover strammes reglerne for indtagelse af alkohol på asylnødcentret, ligesom Politiet udarbejder skriftligt informationsmateriale om god opførsel, som udleveres til beboerne på asylnødcentret.

Borgere, der skulle opleve uacceptabel opførsel fra asylnødcentrets beboere, opfordres samtidig til at rette direkte henvendelse til centerleder Anders Brolev på [email protected]

 

Læs også
Asylansøger anholdt for voldtægt af 16-årig pige – antallet af asylansøgere dømt for voldtægt er steget markant gennem de sidste fem år

http://www.thisted.dk/Nyheder/2016/Januar/Skaerpet%20indsats%20for%20at%20forhindre%20konflikter%20i%20nattelivet.aspx

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…