Asylansøgere brokker sig over, at de skal bo i godt opvarmede telte – samtidig er unge danske hjemløse henvist til at sove udenfor i kulde

Thisted teltlejr giver varme og tryghed til 368 yngre mandlige asylansøgere fra Syrien, Iraq, Iran og Afghanistan.

 

Grundet det store asylpres mod Danmark har regeringen etableret flere teltlejre forbeholdt enlige mænd, fordi man kan vil prioritere børnefamilierne med fast tag over hovedet. Det er meningen, at mændene skal bo i teltlejren indtil deres asylsag er færdigbehandlet. Hvis de godkendes bliver de visiteret til en kommune.

 

Teltlejrene er ikke luksus, men de bliver blandt andet brugt af forsvaret når de er på øvelse i Grønland, så man kan være sikker på, at de er fuld forsvarlige. Men det er nogle asylansøgere helt uenige i.

 

Iraneren Iraj Arpanahi siger: ”Jeg ved godt, at I ikke har inviteret os, men de her telte er ikke iranere værdige.”

 

Iraj Arpanahi mener altså, at det er under hans værdighed at sove i et telt som er opvarmet med oliefyr, og som er så varmt at journalisten fra Tv2 Nord har lyst til at tage jakken af. Iraj vil faktisk slet ikke være i teltlejren.

 

”For to måneder siden boede jeg i Iran hvor der var 50 grader varmt. Jeg kan ikke bo her,” siger iraneren. (Tv2 Nord)

 

Tv2´s journalist skulle have spurgt Iraj om han kunne tænke sig at bytte med hjemløse på Vejle-egnen, nogle af dem er nemlig nød til at sove udenfor i kulden. De kan ikke få en bolig som de har råd til at betale og nu er herberget fyldt op.

 

”Det er også hr og fru Danmarks børn”

Ifølge herbergets daglige leder er man hver dag nød til at henvise hjemløse til at sove uden for, fordi alt er optaget. Det stigende antal hjemløse er til at få øje på.

 

”Jeg tror at det har noget at gøre med at folk ryger ud af deres boliger. De kan ikke finde boliger til det prisniveau de måske har råd til. Det findes ikke her i Vejle. For det er nemlig ikke kun narkomaner og alkoholikere der kommer her. Det er også Hr. og Fru Danmarks børn,” siger Bettina Sørensen, daglig leder for Vejle Herberg til TV SYD.

 

Det gælder om at finde et sted med varm luft

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

Unge Jimmy Lind har været hjemløs i et halvt år. Han har ofte sovet udenfor på gaden hvor han har kæmpet for at holde sig varm. Nu har han sovet to nætter på herberget i Vejle, så han er glad og taknemmelig. Han fortæller om det barske liv på gaden:

 

”Man starter egentlig bare med at gå rundt i byen for at holde varmen, ellers prøver man at finde nogle steder hvor der er varm luft, fx på stationen. Når man skal sove, prøver man at finde et sted hvor der er forholdsvis stille. Jeg kan også finde på at lave bål for at holde varmen, så sidder man rundt om det og lige pludselig falder man i søvn. Så vågner man tidligt og det er pissekoldt og man fryser. Man kan ikke rigtigt kontrollere kroppen når den ryster så meget, så skal man tage sig sammen til at komme op og i gang, det er ret hårdt,” siger Jimmy Lind. (Tv Syd)

 

Det er meget slemt, at mennesker er nødsaget til at sove udenfor i bidende kulde, fordi der ikke er plads til dem på herbergerne. Og det er en skandale, at en stor gruppe af nye hjemløse er unge mennesker som er blevet husvilde, fordi de ikke kan få en bolig som de kan betale mens de er under uddannelse.

 

En del af årsagen skyldes, at flygtningene kommer foran i boligkøerne, fordi kommunerne har pligt til at finde en passende bolig til dem. Flygtningene har retskrav på bolig, det har de unge og alle andre ikke.

 

Klik HER for at se indslaget fra Thisted Teltlejr. Klik HER for at se indlaget med Jimmy Lund fra Vejle.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…