Tyskland vil sende migranter tilbage over Middelhavet til Afrika – bred støtte i Folketinget

 En række tyske toppolitikere rykker nu for alvor i asyldebatten. Faktisk overhaler de fuldstændig den danske regering i deres forslag til stramninger.

 

Forleden foreslog indenrigspolitiske ordførere fra de borgerlige regeringspartier CDU/CSU, at asylansøgere, der kommer fra sikre lande, skal kunne sendes tilbage ved grænsen.

 

Nu kommer der er en endnu mere opsigtsvækkende melding fra det tyske indenrigsministerium:

 

Man vil sende de migranter, der reddes i Middelhavet, direkte tilbage til Afrika. De skal altså slet ikke i land i Europa.

 

Dette forslag minder om det system, som Australien praktiserer. Her opfanger man alle migranter, der kommer over havet, før de når ind på australsk territorium.

 

De bliver så enten sendt tilbage, hvor de kom fra, eller placeret i lejre uden for Australien. Hvis de vil søge asyl, må de gøre det derfra.

 

Det australske system har fuldstændig stoppet tilstrømningen over havet.

 

Med indenrigsministerens billigelse

Hidtil har den australske model været betragtet som noget, man slet ikke ville tale i EU.

 

Det tyske forslag ser foreløbig ud til at være en prøveballon. Indenrigsminister Thomas de Mazière lægger ikke selv navn til det og udtaler sig ikke om sagen.

 

I stedet hedder det sig, at det er tanker, som fremsættes af ”hans ministerium”. Men der ingen tvivl om, at det sker med ministerens billigelse.

Læs også
Tyskland: En “latent følelse af utryghed”

 

En talskvinde for ministeriet siger til Die Welt:

 

”Når der ikke er udsigt til at nå den europæiske kyst, kunne det få migranter til at opgive den farlige rejse med deres liv som indsats og under store økonomiske omkostninger.”

 

”Målet må være at hive grundlaget væk under menneskesmuglernes forretninger og forskåne migranterne for den livsfarlige sejlads over Middelhavet.”

 

Den voldsomme tilstrømning fra Afrika

Hvis en sådan ordning bliver gennemført vil den kunne reducere antallet af afrikanske migranter ganske kraftigt.

 

Det er der sandt for dyden også brug for. Hvis der ikke sker noget drastisk, kan Europa komme til at modtage mange millioner afrikanere i de kommende årtier! Det vil ødelægge de europæiske samfund, som vi kender dem.

 

Læs også
Bliver en vis Annegret Kramp-Karrenbauer – også kaldt AKK – Tysklands næste kansler?

I år er der foreløbig kommet 160.000 migranter til Italien, langt de fleste afrikanere. Alene i oktober var det 28.000.

 

En meget stor del af de afrikanske migranter er ikke flygtninge. De rejser for at få del i den europæiske velstand.

 

De fleste afrikanske migranter sejler ud fra Libyen. Men det tyske indenrigsministerium anser det ikke for realistisk, at de kan anbringes dér, når de er opfanget i Middelhavet.

 

I stedet er tanken at anbringe dem i lande som Tunesien og Egypten. Herfra kan de så søge asyl, men en meget stor del kan regne med at få afslag. Man håber så, at de opgiver at sejle ud på Middelhavet.

 

Inger Støjberg støtter

 

 Det er en model, som Danmark godt kan tilslutte sig, hvis den bliver indført på europæisk plan, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

 

Læs også
Afrikaner fik afvist sin asylansøgning, men han blev ikke udvist – det fik frygtelige konsekvenser for en 9-årig pige

Der vil ligefrem være tale om et “nybrud” med dansk flygtningepolitik, mener hun.

 

– Jeg mener, at det er realistisk. Men der er omvendt et stykke vej endnu. Alene det at finde et land, der vil påtage sig opgaven, er ikke nemt, selv om man bliver betalt af EU.

 

– Bliver det skruet rigtigt sammen, vil jeg bestemt mene, at Danmark kan være med i det, siger hun.

 

Hun understreger, at det endnu er for tidligt at diskutere, hvilke lande der kan blive tale om at sende bådflygtninge til.

 

Det tyske forslag går på, at migranter, der samles op i Middelhavet, bliver sendt til Tunesien, Egypten eller andre nordafrikanske lande for at søge asyl derfra.

 

– Det skal være nogle lande, som har et stabilt styre, og det har de to pågældende lande, så dem kan man godt indgå en aftale med, siger Inger Støjberg.

 

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

Hun understreger, at forslaget endnu er i sin spæde start, og at det mangler at blive taget op på europæisk plan officielt.

 

Forslaget møder bred opbakning i Folketinget.

 

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener, at det er en god idé, mens Liberal Alliance og Socialdemokratiet fortæller til Kristeligt Dagblad, at man er positivt indstillet over for forslaget.

 

https://www.welt.de/politik/deutschland/article159282861/Europa-soll-Fluechtlingsboote-nach-Afrika-zurueckschicken.html

 

 

 

 

 

Læs også
Kritikere af stram udlændingepolitik aner ikke, hvad de taler om – her kommer en historie fra det virkelige liv

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…