Bederum på uddannelsessted: Muslimske studerende forlanger, at ikke-muslimer forlader rummet

Bederum / Facebook

Nej tak til bederum på uddannelsesinstitutionerne

Professionshøjskolen UCC i København uddanner bl.a. studerende til folkeskolelærere.

 

For nylig blev en hemmelighed afsløret netop på UCC Carlsberg.

 

Lokalenummer W1-03 bliver nemlig brugt som bederum af skolens muslimer.

 

På skiltet ved døren står der ”Bederum”, og lige under, ”Refleksionsrum.”

 

Rektor har tydeligvis dækket sig helt ind.

 

”Lokalet er for alle, som har behov for lidt tid til ro og eftertanke,” fortalte han Jyllands-Posten d. 22. november.

 

Men det viser sig at være en sandhed med modifikationer.

 

For når muslimer vil bede, så smider de oftest de ikke-muslimske elever ud af det såkaldte refleksionsrum.

 

Det har nu fået en elev til at klage til skolens ledelse, da han føler sig mobbet ud af lokalet der skulle være til for alle.

 

Som om det ikke skulle være nok, så har man også fundet skriftligt materiale fra den ekstreme islamiske organisation Hizb ut-Tahrir i bederummet. Organisationen ønsker, ligesom Islamisk Stat, et verdensomspændende kalifat med sharia-lov, og de er modstandere af demokrati.

 

Situationen med bederum er så alvorlig, at jeg har kaldt Uddannelsesministeren i samråd. Her skal Ulla Tørnæs svare på:

 

”Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at pædagoger og foleskolelærere uddannes i et miljø, hvor der hersker åndsfrihed, og hvor der ikke gives særrettigheder til bestemte ideologier eller religioner, som indretning af bederum kan ses som, jf. artiklen »Bederum på lærer- og pædagoguddannelse skaber splid« bragt i Jyllandsposten den 22. november 2016?”

 

Problemet begrænser sig ikke til UCC i København. Andre professionshøjskoler rundt omkring i landet har lignede bederum. VIA University College i Midtjylland oplyser til Jyllands-Posten, at de har bederum på uddannelsesinstitutionen i Horsens. Bederum er ikke okay! Kommende lærere og pædagoger skal ikke opdrages med at islam i hverdagen skal have plads på offentlige institutioner nogle steder i landet!

 

Marie Krarup er MF for Dansk Folkeparti

 

http://jyllands-posten.dk/indland/ECE9169333/bederum-paa-laerer-og-paedagoguddannelse-skaber-splid/

Del på Facebook