22-årige muslimske Abeer må ikke besøge sin mand på arbejdet, hvis der er andre mænd til stede – ligestilling har hun aldrig hørt om

Abeers forældre kom til Danmark fra Irak for 35 år siden.

 

Abeer er selv 22 år, mor til 2 og gift med en afghaner i et top-traditionelt islamisk ægteskab.

 

Abeer skal for eksempel ringe til sin mand og spørge først, inden hun kommer med frokost til ham i hans bilvaskehal. Nogle gange får hun at vide, at hun ikke skal komme, fordi hans muslimske venner er på besøg.

 

Abeers opvækst var een lang kontrol fra forældrene, der er meget troende muslimer, så for Abeer var det en stor befrielse at blive gift.

 

Ved at deltage i DR´s program fandt Abeer ud af, at danskerne er mere ligestillede, og at de hjælper hinanden med alting. Den unge kvinde giver oprigtigt udtryk for, at hun er meget overrasket over at erfare, hvordan danskerne lever.

 

Det er jo helt forrykt.

 

Tænk engang, at sådan en ung pige i en dansk provinsby kan vokse op i nærmest slavelignende isolation, total afskåret fra viden om danskerne og det danske samfunds grundlæggende værdier.

 

Samtidigt taler Abeer dansk med jysk accent, som en indfødt dansker. Med andre ord, Abeer er vokset op i hjertet af det danske samfund, uden at nogen lærer eller pædagog tilsyneladende har interesseret sig for hendes opvækstvilkår.

 

Det er virkelig flovt, og der må sidde nogle frontpersoner med en rigtig dårlig smag i munden.

 

”Jeg har været rigtig glad for, at vi har haft sådan en venindedag, det er ikke altid jeg har, men jeg har nydt det rigtig meget. Det har været rigtig rigtig godt, at lære en ny person at kende. Jeg vidste jo ikke, at danskerne de var ligestillede – i alting – det er det jeg har lært, at danskerne er mere lige i alting. Jeg vidste jo godt i forvejen at danskerne var mere frie, de hjælper hinanden i alting” siger Abeer.

 

Læs også
Forbyd muslimske bønnekald ved lov

Abeer fortæller også, at hun ikke havde troet, at hun skulle giftes og have børn så tidligt. Hun var blot 19 år da hun fik sit første barn.

 

”Min forældre er meget religiøse dvs. at vi skal bede 5 gange om dagen og vi må ikke drikke, ryge og have kærester. Da jeg var yngre drømte jeg om at være mere fri og selvstændig og lære at bo selv. Jeg havde jo slet ikke regnet med, at jeg skulle blive gift nu og have to børn, det havde jeg slet ikke regnet med. Jeg havde lyst til, at jeg først skulle have en uddannelse og være mere social end jeg er nu,” siger hun.

 

Abeer siger, at hun ikke fortryder, at det gik som det gik, for hun elsker jo sine børn, sin mand og at være mor. Abeer læser i dag enkeltfag på HF og hun drømmer om at uddanne sig til pædagog.

 

Det er jo deres kultur

Abeers historie kan forhåbentlig give anledning til refleksion over, hvordan det danske samfund møder

 

I Thisted, eller hvor Abeer er vokset op, har man tydeligvis ikke udfordret hendes forældre på deres opdragelsesmetoder.

 

Abeer fortæller selv, at forældrene er meget troende, det betyder sikkert, at Abeer aldrig har fået lov til at deltage i børnefødselsdage, lejrskoler, fritidsklub og andre normale børne- og ungdomsaktiviteter.

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

 

Men ingen har tilsyneladende anfægtet det, for det er jo deres kultur og alt andet lige, er det også meget nemmere at lade dem have deres kultur i fred, og så risikerer man ikke, at blive udskammet som fremmedhader eller racist.

 

Abeer har andre planer for sine egne piger

Selvom Abeer har fået en streng opdragelse, er hun alligevel glad for, at forældrene har passet på hende, dog forestiller hun sig, at hendes egne piger skal have meget mere frihed.

 

”Min mand og jeg har talt om, at vores børn skal have mere frihed – de må selv vælge deres venner, selvfølgelig vil vi gerne kende dem, men kommer en af pigerne en dag og siger, at hun har fået en etnisk dansk kæreste, så vil jeg da ikke som det første afvise det – men jeg vil da lære ham at kende, finde ud af hvad han står for, kende hans familie osv. Og det samme hvis de kommer og siger, de ikke vil bære tørklæde, det er deres valg – men de skal tage en beslutning, om det skal være enten eller – man kan ikke gå og skifte mening hele tiden”, siger Abeer. (DR)

 

Man må sige, at det er let at fatte sympati for den unge Abeer, som er i stand til at sætte sin egen opvækst i perspektiv, så hendes egne piger ikke skal gennem de samme prøvelser som hende selv.

 

Man må så bare håbe, at manden, familien og det muslimske netværk ikke spænder ben for hende. Og at Abeer er bevidst om, at der er hjælp at hente hvis hun skulle få brug for det.

 

Læs også
To bøger, der giver indsigt i muslimsk værdier og dannelsesidealer

2. afsnit af DR´s program “Det splittede Danmark” kan ses her.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…