Sammen med USA og EU er Danmark med til at hælde økonomisk støtte i et bundløst kar, som hedder Det Palæstinensiske Selvstyre.
Efter det røde regeringsskifte i 2011 blev den danske bistand til Gaza og Vestbredden mere end fordoblet.
På et paragraf 20-spørgsmål til udenrigsminister Villy Søvndal (SF), fik Søren Espersen (DF), indrømmelse af, at siden Oslo-aftalen i 1993 har støtten pr. palæstinenser været 25 gange højere end Marshall-hjælpens støtte pr. indbygger i Europa efter 2. verdenskrig.
Det skyldtes konflikten med Israel, som hindrede det palæstinensiske selvstyre i at producere andet end afmagt og fattigdom, svarede Søvndal.
I april 2015 lovede en gruppe internationale donorer, også danske, 3,4 milliarder dollars til genopbygning af Gaza. Et halvt år efter var en femtedel af pengene leveret, men skoler og hospitaler lå stadig i ruiner, 100.000 var hjemløse og 800.000 havde ikke penge til det daglige brød.
Det gjaldt dog ikke alle. I betragtning af, hvor afhængigt Det palæstinensiske selvstyre er af international hjælp, burde det interessere, om selvstyret figurerer i Panama-papirerne. Det er tilfældet.
Men i Danmark har navne hidtil ikke interesseret Journalistisk Venstreparti og folkevalgte på Borgen.. Så til orientering finder man disse palæstinensisske topfolk i skattely:
Taraq Abbas, søn af det palæstinensiske selvstyres præsident Mahmoud Abbas.
Mohammed Mustafa, økonomisk rådgiver for Mahmoud Abbas.
Khaled Osselli, borgmester i Hebron siden 2007.
Mohammad Rashid, finansrådgiver for Yasser Arafat og siden hans franskfødte enke.
Her er tale om skatteunddragelser, som i hvert fald ikke kommer de arme palæstinensere til gode. Men så er det godt, at andre spytter i bøssen.
