18-årige Constanze havde alle de rigtige meninger – indtil hun deltog i en stor fest på rådhuset og oplevede unge migranters sexchikane

Münchens socialdemokratiske overborgmester Dieter Reiter inviterer hvert år byens 18-årige borgere til stor fest på rådhuset.

 

I år skulle Constanze med (navnet er opdigtet). Hun var begejstret for overborgmesterens idé, og hun glædede sig specielt over, at mange migranter også var inviteret.

 

Hun er nemlig varm tilhænger af det multikulturelle samfund. Eller det var hun i hvert fald. På sin Facebook-side har hun like’et (”synes godt om”) en forening, der hedder ”München er broget” og dyrker det multikulturelle.

 

Men så kom Constanze til fest på rådhuset. Hendes oplevelser er gengivet i Süddeutsche.de, som er netudgaven af Süddeutsche Zeitung – en normalt særdeles politisk korrekt avis.

 

Så forsøgte de at slæbe pigerne ind i det tomme lokale …

Det begyndte med, at hun og hendes to veninder befandt sig i et af danselokalerne. Her slog mandlige migranter gang på gang ring om dem og trængte sig ind på livet af dem.

 

Dette er et velkendt fænomen blandt migranter i Tyskland, hvor det kaldes ”antanzen”. Mændene danser altså aggressivt tættere og tættere på kvinderne, der har svært ved at slippe væk, fordi de er omringet.

 

For Constanze og veninderne hjalp det ikke noget at dreje sig væk eller sige højt og tydeligt: ”Nej”. Når hun så sig omkring kunne hun se, at andre af pigerne havde det samme problem.

 

De tre piger slap dog væk og gik ned på en anden etage.

 

Her lå der en tom biografsal. Foran den stod fem mandlige migranter, som straks spurgte dem, om de ikke ville med dem ind i den tomme sal.

 

De sagde igen nej, og igen var det helt uden virkning. Da pigerne ikke gik frivilligt med, tog de unge migranter dem i armen og forsøgte at slæbe dem ind i salen.

Læs også
Malta har stoppet kapringen af fragtskib i Middelhavet – det har vigtige perspektiver for asylstrømmen

 

Heldigvis for pigerne lagde tre security-folk sig straks imellem og smed de unge mænd ud.

 

Overgramsede hende brutalt

En anden 18-årig pige, der deltog i festen på rådhuset, slap mindre heldigt. Hun blev angrebet af en jævnaldrende skoleelev fra Syrien. Han overgramsede hende brutalt og forsøgte med magt at give hende et tungekys.

 

Hun satte sig voldsomt til modværge. Politiet kom til stede og tog syreren med. Han blev sigtet for seksuel tvang.

 

Ifølge Süddeutsche.se kunne disse episoder udspille sig i mange klubber.

 

Constanze fik nok og gik tidligt hjem. Det var jo altså ikke et eller andet diskotek, hun havde været på. Det var storbyen Münchens rådhus, og det chokerede hende, at sådan noget kunne finde sted.

 

Læs også
20.000 bevæbnede migranter står klar til at storme grænse for at komme til blandt andet Danmark

Misforstået politisk korrekthed

Hun overvejede længe, om hun skulle gå i offentligheden med sine oplevelser fra det, der skulle have været en festlig aften.

 

Hun ville ikke puste til fordomme. Men omvendt ville hun ikke acceptere, at hun af misforstået politisk korrekthed skulle acceptere, at mænd maste sig ind på hende på denne stupide facon.

 

Også overborgmester Dieter Reiter reagerer skarpt: ”Over for sådan en adfærd har jeg overhovedet ingen tolerance.”

 

”De mener, at kvinder bare står til rådighed for mændene”

Reiters socialdemokratiske partifælle Heinz Buschkowsky, der er tidligere bydelsborgmester i det indvandrertætte Berlin-Neukölln, siger tingene endnu mere råt og brutalt.

 

I Bild kommenterer han voldtægten og mordet på den 19-årige medicinstuderende Maria L., som blev omtalt i Den Korte Avis mandag:

 

Læs også
Italien donerer skibe til Libyen for at stoppe migranter

”De mænd, der gør den slags, stammer fra brutalt-patriarkalske samfund og forholder sig til kvinder, som om disse bare står til rådighed for mændene.”

 

Süddeutsche.de har talt med ejeren af en klub, hvor der kommer mange migranter. Han siger, at det, som Constanze oplevede under rådhusfesten, i og for sig ikke er usædvanligt.

 

Men for Constanze var det noget nyt, der rystede hendes rigtige meninger.

 

http://www.sueddeutsche.de/muenchen/muenchen-grenzueberschreitungen-bei-rathaus-party-1.3274084

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…