1. Skriv en tjekliste
Skriv en tjekliste et par dage i forvejen eller brug en allerede eksisterende tjekliste, som du tilpasser til din rejse. Ja det virker fjollet at skrive alle ting, du skal have med ned, men det hjælper dig til at huske det hele.
På samme måde, som det altid er godt at have en huskeliste med, når du handler.
2. Medbring en pengekat
Brug en mavetaske eller pengekat til pas, telefon og penge, så du altid kan have de vigtigste ejendele på dig og hurtigt kan finde det frem, når det skal bruges.
3. Håndbagage eller kuffert?
Overvej, om du kan begrænse dig og pakke småt, men godt. Det er fantastisk kun at rejse med håndbagage. Især hvis du skal flyve. Både fordi du sparer tid og penge på ikke at skulle tjekke bagage ind, og fordi det er nemmere og hurtigere at komme rundt med en lille taske frem for en stor, tung kuffert.
Anskaf små toiletsager med indhold på max 100 ml og en gennemsigtig toilettaske, så du kan komme nemt igennem Security Check.
4. Less is more
Mange vil helst være på den sikre side og fylder kufferten godt op med tøj, som de i sidste ende ikke bruger. Det er spild af plads, og det er irriterende at skulle slæbe rundt på ekstra kilo.
Husk at du kan bære det samme tøj flere gange, og at tøjet kan vaskes. Mange hoteller og hostels tilbyder vaskeservice til rimelige priser, og du kan også snildt selv klare tøjvasken i hånden.
5. Det skal kunne hænge
Find en toilettaske med krog eller strop, hvis du skal campe eller bo på hoteller med delt bad. På den måde slipper du for at skulle stille dine ting på gulvet, når der ikke er noget bord eller en hylde til rådighed.
6. Pak det, du først skal bruge, øverst
Ankommer du om natten, er det en god idé at pakke nattøjet og tandbørsten øverst, så du hurtigt kan kravle i seng. Hvis du ankommer om dagen, kan du have badetøj og håndklæde øverst, så det er nemt at hoppe i poolen, mens du venter på hotelværelset bliver klar.
7. Tænk i outfits
I stedet for bare at smide en masse t-shirts og shorts i tasken, så prøv at tænk over, hvad der passer sammen. Tjek desuden vejrudsigten og overvej, hvad for noget tøj du vil få brug for både i forhold til aktiviteter og temperaturer.
8. Rul tøjet sammen
Du kan spare rigtig meget plads, hvis du ruller tøjet sammen. Udnyt desuden pladsen ved for eksempel at fylde dine sko med sokker.
9. Pak i poser eller rumdelere
Køb små rumdelere eller benyt plastikposer til at organisere dine pakkenelliker. Det er en genial måde at få styr på, hvad der er hvad, og adskille det rene tøj fra det snavsede.
10. Smid ud og udskift undervejs
Rejs med ting, som du ikke er bange for at miste og smid for eksempel dine gamle sko eller bluser ud, når rejsen slutter, for at gøre plads til nye, uundværlige indkøb, som du har gjort på turen. Husk desuden en lille ekstra stofpose, hvis du ikke har plads til alle dine souvenirs i tasken.
Download trivagos pakkeliste her, og tilpas den til din egen rejse. Pakkelisten skal blot ses som en inspirationskilde. Alle rejser er forskellige, og det er derfor umuligt at lave en generel pakkeliste, som kan bruges til alle rejser.
Få mere inspiration på http://checkin.trivago.dk/