Fredag den 19. september 2015.
Klokken er 23.05, og jeg er lidt rystet. For en halv time siden blev jeg vækket af gode naboer, fordi en rimelig stor sten blev smidt ind gennem mit vindue.
Det er faktisk anden gang, det sker. Sidste gang var samtidig med drabet på en jødisk vagt ved synagogen i København.
Årsagen er, at jeg har et lille israelsk papirsflag hængende i vinduet. Jeg er ikke jøde, men sympatisør, og det er vel mit ret i dette land.
Jeg skrev et indlæg i Den Korte Avis: “Jeg bøjer mig ikke for dumheder” og jeg lod flaget hænge ud fra den betragtning, at de, som vi i sin tid tog vel imod, nu forsøger med vold at være meningsdannere.
Sådan noget mener jeg, man skal gøre opmærksom på. Jeg skrev et par læserbreve, og det var så det. Troede jeg.
Men nu kommer flaget ned. Man kan ikke tale med en religiøs gruppe, som kun har voldelige argumenter.
Jeg har lige indbetalt 150 kroner til den aktuelle indsamling til fordel for de muslimer, der nu i tusindtal strømmer fra Syrien til blandt andet Danmark. Takken for dette bidrag kan så være, at jeg skal gemme mig med mine meninger.
Og jøder i hele landet skal ikke bare gemme sig, men de er også nødt til at leve under politibeskyttelse.
Så tillykke. Jeg piller flaget ned. I har vundet. De 1.000 kroner, reparationen koster skal jeg nok betale selv. I har sikkert ikke for mange penge.
John Lindblad Christensen, Albertslund
