Video: Pludselig rejste en mand sig op og råbte ”Jihad! Jihad!” – han sagde, at han ville kidnappe flyet

Et fly var tirsdag på vej fra Dulles Lufthavn i Washington til Denver, Colorado. Pludselig rejste en mand sig og råbte ”Jihad! Jihad!” og talte om at kidnappe flyet. Tilsyneladende forsøgte han at storme i retning af cockpittet.

 

Enhver moderne flypassagers mareridt.

 

Flere af passagererne reagerede resolut ved at kaste sig over den unge mand og tvinge ham i gulvet, hvor de holdt ham fast.

 

I tumulten fik han en del skrammer i ansigtet, som derfor er blodigt på videoen her.

 

Flyet vendte tilbage til Dulles Lufthavn. Videoen er efter alt at dømme optaget, efter at flyet var landet uden problemer i Dulles. Den blev siden lagt ud på det sociale medie Reddit.

 

En passager, Donna Tellam, siger til ABC News: ”Den ene holdt hans fødder, og den anden lå så at sige oven på ham, og kabinepersonale hentede nogle plastik-strips til at binde ham med.”

 

Man kan se og høre, at den unge mand er helt fra den. Han råber flere gange: ”I’m sorry, I’m sorry”. En politimand, der er med på flyet, identificerer sig overfor manden og fortæller ham, at han nu vil blive ført bort fra flyet.

 

Farlig fantasi

Ifølge passager Donna Tellam begyndte manden på et tidspunkt – mens han lå med hovedet mod gulvet – at tale om, at der var jihadister i lastrummet, og han gentog ordet jihad flere gange.

 

Der blev ikke fundet noget våben på manden eller i flyet i det hele taget.

 

Meget tyder på, at han er en forstyrret person, der kun har et forhold til jihad i sin fantasi. Men også en forstyrret person kunne trods alt anrette alvorlig skade, når han levede fantasien ud. For eksempel hvis han var nået frem til cockpittet.

Læs også
Video: Hunden vil sidde ned, så hvorfor ikke sætte sig på en dejlig blød baby …

 

Men det blev ved skrækken.

 

Flyselskabet nøjedes bagefter med at konstatere, at man havde haft en ”forstyrrelse om bord”. Den unge mand blev sendt på hospitalet.

 

Onsdag bliver passagererne igen fragtet mod Denver. Chokket sidder jo nok stadig i baghovedet på mange af dem.

 

(Kilder: ABC News, Daily Mail)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…