Video: To ældre herrer vil springe en kø over ved at gå op ad en rulletrappe, der kører ned – det slipper de rigtig uheldigt fra …

 

Et nyt butikscenter åbnede i den polske by Lodz. Det blev blandt andet fejret med uddeling af gratis burgere.

 

Det var særdeles populært hos kunderne. Så populært, at der dannede sig en kæmpe kø ved rulletrappen op til den etage, hvor burgerne blev serveret.

 

To ældre herrer orker ikke at vente i køen, og så får de en lys idé: En rulletrappe, der kører nedad, er fuldstændig tom. Hvorfor ikke gå op ad denne rulletrappe og på den måde skyde genvej til burgerne?

 

Som sagt, så gjort. I første omgang spadserer de to herrer stille og roligt opad på rulletrappen. Faktisk lige lovlig stille og roligt: De kommer kun meget langsomt frem, fordi trappen jo altså kører nedad.

 

Så træffer de en rask beslutning og begynder at løbe op ad det sidste stykke. Som man kan se, ender det helt galt, da de når op for enden af trappen.

 

Hele det mere og mere komiske optrin bliver fulgt af de mange mennesker, der står nede i køen til den rulletrappe, der går op.

 

Der bliver grinet, da det ender i ren falde-på-halen for de to herrer. Derefter lyder der klapsalver dernede fra, da de kommer uskadte på højkant igen.

 

Videoen med de burger-hungrende gentlemen er blevet et stort nummer på de sociale medier.

 

 

 

Læs også
Video: Vera Lynn holdt modet oppe hos sodaterne under Anden Verdenskrig – hør hende synge: “We will meet again”
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…