De fleste danskere synes, at Helle Thorning har håndteret terrorangrebene godt som statsminister. Det fremgik af en meningsmåling i weekenden (Gallup/Berlingske).
Denne måling blev slået ret massivt op. I det hele taget har journalisterne i udpræget grad dyrket Thornings person under dette forløb.
Men mere gemt væk i avisen havde Gallup/Berlingske endnu en meningsmåling. Den viste vælgernes opbakning til partierne, og den var ikke specielt opmuntrende for Thorning og de røde.
Rød blok haltede stadig lige langt efter blå blok.
Socialdemokraterne ligger ganske vist bedre, end de gjorde for nogle måneder siden. Men det sker på bekostning af de andre røde partier.
Man kan godt tale om en Thorning-effekt på det seneste (også inden terrorangrebene). Men denne effekt har stort set ikke trukket stemmer hen over midten.
Den dobbelte lære
Der kan drages en dobbelt lære af dette:
Den ene er, at personer betyder noget i politik.
Thorning satte sig selv i centrum med nytårstalen. Siden da har Socialdemokraternes kommunikation været stærkt koncentreret om hende. Med terrorangrebene satte medierne i ekstrem grad Thorning i centrum.
Denne personfaktor har virket stærkt nok til at trække stemmer fra de partier, som politisk ligger på samme side som Socialdemokraterne.
Men den har ikke været stærk nok til at trække stemmer fra den modsatte side. Til trods for, at vælgerne foretrækker Helle Thorning frem for Lars Løkke som statsminister.
Her ligger den anden lære af den seneste tid: Nok betyder personer noget i politik. Men holdninger betyder endnu mere.
Uanset hvor meget journalisterne hele tiden fremhæver Thorning som person, holder vælgerne fast i deres holdninger.
Eller sagt på en anden måde: Vælgerne er ikke så overfladiske som de fleste journalister.
Borgerlige grundholdninger
Vælgerne som flest følger ikke nøje med i alle mulige politiske spørgsmål. Men de har nogle grundholdninger, der ikke sådan lige er til at flytte, uanset hvor meget Journalistisk Venstreparti bøvler på.
Det er fremgået meget tydeligt, når man ser på hele Thornings periode ved magten.
Uanset hvad der er hændt, har vælgernes flertal meget stabilt foretrukket blå blok for rød blok. Heller ikke Løkkes to personsager har for alvor kunnet rokke ved dette. Og det kan den aktuelle Thorning-effekt tilsyneladende heller ikke.
Også forud for, at Thorning blev statsminister, så man tendensen: Vælgernes grundholdninger trak i borgerlig retning, hele vejen op gennem 00’erne.
De rødes valgsejr i 2011 skyldtes måske mest af alt, at den borgerlige regering var blevet lidt slidt, så vælgerne gerne ville se noget nyt for en stund.
Men den røde sejr var kneben. Og knap var valget overstået, før vælgernes flertal vendte tilbage til de blå i meningsmålingerne – og der er de blevet siden.
To ting, der præger vælgerne
Hvorfor er vælgerflertallets grundholdninger blevet blå? Det skyldes især to ting, som optager mange:
Den ene er, at danske virksomheder skal klare sig i en skrappere global konkurrence. For at sikre arbejdspladserne skal virksomhedernes behov have højere prioritet. Det er traditionelt borgerlig tankegang. Her ser vælgerne især mod Venstre.
Den anden ting er, at globaliseringen for mange gør det vigtigere end nogen sinde at holde fast i dansk selvbestemmelse og sammenhængskraft. Ellers undergraves Danmark som nation, og det ønsker kun de færreste.
Dette giver vind i sejlene til borgerlige holdninger, der er kritiske over for ikke-vestlig indvandring i stor skala (specielt fra muslimske lande) og kritiske over for, at EU får for megen magt. Her ser vælgerne især mod Dansk Folkeparti.
Thorning-effekten rækker ikke
Rød blok kan ikke vinde valget alene på Thorning-effekten. Så stor er den effekt jo i øvrigt heller ikke. Selv om vælgerne påskønner Thornings optræden i forbindelse med terroren, så er hun stadig ikke nogen specielt populær statsminister.
Hvis rød blok skal kunne bevare magten, skal Socialdemokraterne tiltrække de midtervælgere, som i deres grundholdninger lægger stor vægt på de to store emner: international konkurrenceevne og national sammenhængskraft.
Foreløbig er der ikke tegn på, at det sker.
