Mandag skete der noget med Kristian Thulesen Dahl.
Da Dansk Folkeparti kom ud fra den anden runde hos Dronningen, udtalte han sig mere imødekommende over for at deltage i en regering, end han havde gjort dagen i forvejen.
Der er ikke noget mærkeligt i, at Dansk Folkeparti gør sig mange overvejelser frem og tilbage om, hvad det rigtigste vil være.
Valget gav med et slag partiet en helt ny vægt i dansk politik. Ingen havde set en så stor fremgang komme, heller ikke partiet selv. Det giver et behov for at sunde sig og agere forsigtigt, indtil man er afklaret omkring den ny situation.
Partiet har nok stadig ikke draget nogen endegyldig konklusion omkring regeringsdeltagelse. Men det ser ud til, at Kristian Thulesen Dahl nu vil forhandle med Lars Løkke Rasmussen ud fra et reelt ønske om, at man kan gå sammen.
Skal snart beslutte sig
Man skal ikke så langt ind i den slags forhandlinger, før parterne er nødt til at gøre op med sig selv, om det skal blive til noget.
Man kan ikke vente, til et fuldt grundlag er forhandlet på plads. For hvis man forhandler i dagevis og så opgiver, vil det stå som en gedigen fiasko.
Så afgørelsens time nærmer sig: Thulesen Dahl skal snart beslutte sig for, om han vil satse hele butikken på en VO-regering.
Tre ting kan trække ham mod at gøre det.
Den første ting
Thulesen Dahls bekymring er, at en regeringsdeltagelse kan koste partiet mange stemmer ved næste valg.
Sporene skræmmer fra Fremskridtspartiet i Norge, der har tabt mange vælgere, mens det har siddet i regering. Der er også SF’s erfaringer fra Danmark.
Men vælgere er ikke noget man kan gemme, som man gemmer penge i banken.
Selv hvis Dansk Folkeparti holder sig uden for regering, er det langt fra nogen sikker metode til at holde på de mange vælgere, man fik i torsdags.
Nogle af disse vælgere er under alle omstændigheder svære at fastholde, fordi de skyldes ekstraordinære forhold (blandt andet Lars Løkkes nedtur).
Men først og fremmest er Dansk Folkeparti nu blevet så stort, at det ligegyldigt hvad vil få et medansvar for, hvordan det går en blå regering.
Det er utænkeligt, at partiet bare sidder med korslagte arme. Selv uden for regering, kommer man til at tage del i langt de fleste større beslutninger. Så hvis vælgerne ikke kan lide disse beslutninger, vil det ramme partiet både inden for og uden for en regering.
Hvis det holder sig uden for regering, vil det også skuffe en del af dets vælgere (og medlemmer), som regner med, at man bruger deres stemme på at få størst mulig indflydelse – nemlig i regering. Ifølge en meningsmåling blandt alle vælgere mener 60 procent, at Dansk Folkeparti bør gå med i regering, mens kun 23 procent erklærer sig imod. (Gallup/Berlingske)
Her ligger den første ting, der trækker Dansk Folkeparti mod regeringsdeltagelse: Man kommer under alle omstændigheder til at hænge på, hvad der sker.
Den anden ting
Den anden ting er, at valgets resultat giver Dansk Folkeparti en enestående mulighed for at præge dansk politik.
Selv om Thulesen Dahl søger at give indtryk af det modsatte, får partiet langt større indflydelse i en regering end udenfor. Og man kan gøre det fra en usædvanlig stærk position.
Dansk Folkeparti er blevet det største borgerlige parti. Og Lars Løkke har nøgternt gjort det klart, at regeringens politik må tage højde for den opbakning, partiet har fået blandt vælgerne.
Dansk Folkeparti kunne så sige: ”Nej, vi vil ikke med i regering denne gang. Vi vil først konsolidere os som et stort parti. Og så er vi parate til regeringsindflydelse næste gang.”
Men faren er, at der ikke kommer nogen næste gang. Der kommer måske ikke nogen ny lejlighed, hvor betingelserne for at præge Danmark er så gunstige.
Det kan trække Thulesen Dahl mod at gå med her og nu.
Den tredje ting
Endelig ved Thulesen Dahl, at det eneste reelle alternativ til en VO-regering er en ren Venstre-regering.
Den vil absolut kunne producere gode resultater. Liberal Alliance og De Konservative har allerede signaleret, at de vil optræde yderst ansvarsbevidst.
Men en ren Venstre-regering vil blive opfattet som en svagere regering, også fordi Venstre tabte valget. Journalistisk Venstreparti vil gøre alt for at fremstille den som en forpjusket størrelse. Og de mange forhandlinger, en sådan regering må ud i, kan skabe et noget flimrende indtryk.
Alt dette vil først og fremmest gavne rød blok.
Det er den tredje ting, der kan trække Thulesen Dahl mod at deltage i regering. Blå blok som helhed vil miste terræn, hvis han ikke gør det.
Der kan altid komme en slæde på tværs. En VO-regering er ikke en given ting. Men den er klart den mest sandsynlige udgang på situationen.
