Tre slag sender nu regeringens udlændingepolitik i dyb krise

Foto: Henrik Ræder Clausen

Det store flertal af danske vælgere ønsker en stram udlændingepolitik.

 

Man vil have sikkerhed for, at vi ikke modtager så mange flygtninge og indvandrere fra fjerne egne, at det virker ødelæggende på det danske samfund.

 

Med det stadigt voldsommere flygtningepres bliver det mere og mere magtpåliggende for vælgerne at holde fast i dette. Det er vigtigere for langt de fleste, end om man overholder internationale konventioner og regler, som er blevet til under helt andre historiske omstændigheder.

 

Derfor ligger udlændingepolitikken på ny i toppen af den politiske dagsorden. Og derfor ser vælgerne behov for nye stramninger.

 

Det får regeringen nu for alvor at mærke.

 

Regeringens meget omtalte stramning

Da tilstrømningen af asylansøgere til Danmark begyndte at stige kraftigt sidste år, forsøgte regeringen at komme vælgerne i møde.

 

I statsministerens åbningstale til Folketinget i oktober, lancerede hun et forslag, som hun bankede op til at være en betydelig stramning i udlændingepolitikken:

 

Fremover skulle krigsflygtninge – mennesker, der får asyl uden at være personligt forfulgte – i først omgang kun have opholdstilladelse i et år. Og i den periode kunne de ikke få familiesammenføring.

 

Det lykkedes i første omgang Thorning at overbevise ganske mange vælgere om, at regeringen hermed var slået ind på en strammerkurs. Men det indtryk bliver sværere og sværere at opretholde.

 

Tre slag sender nu regeringens udlændingepolitik i dyb krise hos vælgerne.

Læs også
Inger Støjberg vraget – både Venstre og Socialdemokratiet glider nu væk fra den stramme udlændingepolitik

 

To slag

Det første slag kom, da det blev afsløret, at regeringens stærkt opreklamerede stramning reelt kun omfattede ganske få mennesker.

 

Det andet slag kom, da den stadig mere massive strøm af flygtninge over Middelhavet skabte et helt nyt grundlag for debatten om udlændingepolitikken.

 

For de fleste vælgere blev det klart, at problemerne nu havde nået et omfang, der gjorde det nødvendigt at tage mere drastiske midler i brug for at dæmme op for tilstrømningen.

 

Det bragte den australske model ind i centrum af debatten. Kernen i denne er, at bådene med flygtninge simpelt hen tvinges til at vende om.

 

En meningsmåling viser, at et stort flertal af de danske vælgere bakker op om denne model i forhold til bådflygtningene over Middelhavet (Wilke/Jyllands-Posten). Den Korte Avis gav sin vurdering af målingen i går, mandag.

 

Læs også
Sidst S havde magten, betød det en langt slappere udlændingepolitik – det kan meget vel ske igen

Men regeringen siger nej til den australske model. Det kan give den betydelige problemer i valgkampen, hvor i hvert fald Dansk Folkeparti vil fremhæve denne model.

 

… og et tredje

Det tredje slag mod regeringens udlændingepolitik drejer sig om sociale ydelser til flygtninge i Danmark.

 

Ved at fjerne starthjælpen og loftet over kontanthjælpen gav den røde regering flygtningefamilier mange flere penge mellem hænderne i sociale ydelser. I gennemsnit har en flygtningefamilie fået 10.000 kr. mere om måneden.

 

Regeringen har hele tiden insisteret på, at dette ikke har noget med asylpolitikken at gøre. Det drejer sig om socialpolitik.

 

Sandt er det, at disse regler rent teknisk og juridisk ikke hører under asyllovgivningen. Men i det virkelige liv har de i allerhøjeste grad med asylpolitikken at gøre.

 

Danmark er blevet førende asylland

Læs også
De Radikale angriber Socialdemokratiets udlændingepolitik og sender Mette F. i krise

Højere sociale ydelser gør det mere attraktivt at søge mod Danmark, når man vil søge asyl. Menneskesmuglerne har fuldstændig styr på den slags.

 

Danmark er da også under den røde regering blevet et af EU’s førende asyllande, når man måler det i forhold til indbyggertallet. I den seneste opgørelse (2014) fra EU ligger vi nummer fem ud af de 28 medlemslande (Eurostat).

 

I en nylig rapport pegede EU’s grænseagentur Frontex netop på, at de asylansøgere, som menneskesmuglerne sender op i Europa, i høj grad går efter lande med høje velfærdsydelser. Herunder altså Danmark.

 

Vælgerne kræver lavere ydelser

Denne sammenhæng synes i stigende grad at gå op for de danske vælgere. Det er formentlig en væsentlig grund til, at et klart flertal ønsker lavere sociale ydelser til flygtninge.

 

En meningsmåling viser, at 58,8 procent ønsker at sænke ydelserne. Kun 31 procent er imod dette (Wilke/Jyllands-Posten). En betydelig del af rød bloks vælgere ønsker også lavere ydelser.

 

Udover at lavere sociale ydelser vil lægge en dæmper på tilstrømningen af asylansøgere, vil de også bringe flere flygtninge i arbejde. Det viser erfaringerne fra den tidligere borgerlige regerings sænkning af ydelserne. Dermed bliver belastningen af det danske samfund reduceret noget.

Læs også
Udlændingespørgsmålet er nøglen til dansk politik – derfor står Morten Østergaard og fryser i kulden

 

I bevægelse

Mens Dansk Folkeparti varmer op til at bruge den australske model i valgkampen, vil hele blå blok med Venstre i spidsen køre hårdt på med de sociale ydelser.

 

Man vil understrege, at dette er en vigtig del af asylpolitikken. Og regeringen vil få meget vanskeligt ved at opretholde påstanden om, at det kun er socialpolitik.

 

Vælgerne er sat i bevægelse. De lader sig ikke nøje med den beskedne stramning, som Helle Thorning prøvede at gøre til noget stort i åbningstalen sidste år.

 

I endnu en nylig meningsmåling erklærede halvdelen af vælgerne sig mest enige med Dansk Folkeparti i udlændingepolitikken, mens Venstre kom ind på en andenplads (Greens/Børsen).

 

Tre slag sender regeringens udlændingepolitik i dyb krise.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…