Tolderne åbnede hans kuffert … og fandt hans kone

Bogden Croitor fra Letland havde fået opholdstilladelse i Storbritannien. Men hans kone havde to gange fået afslag.

 

Croitor tog en tur til den nordfranske by Calais, hvorfra der går færge til England, for at mødes med sin kone. Konen kom så på den idé, at hun kunne komme med ham ind i Storbritannien ved at skjule sig i hans kuffert i bilen.

 

Som sagt, så gjort. Men de var uheldige. Tolderne standsede hans bil for at lave et rutinetjek. Da de åbnede kufferten, fandt de hans kone.

 

Croitor kom for retten for menneskesmugling, og han fik 14 måneders betinget fængsel.

 

Dommeren gjorde det klart for ham, at han ikke kunne have klaget, hvis han havde fået en ubetinget fængselsstraf. Det er nemlig normalen i den slags sager.

 

Men der var trods alt formildende omstændigheder i hans tilfælde – nemlig savnet af hans kone.

 

Han fik i øvrigt 100 timers samfundstjeneste og skulle betale knap 4.000 kr. i sagsomkostninger.

 

Men selv om Coritor slap forholdsvis nådigt, så har han altså igen måttet sende konen til Frankrig. Og der er næppe udsigt til at få hende til Storbritannien foreløbig.

 

Med mindre de da tager chancen og putter hende i kufferten igen, fordi de satser på, at de ikke to gange i rap bliver ramt af en rutinekontrol.

 

(Kilde: Daily Mail)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…