Det venstreorienterede parti Syriza blev vinderen af det græske valg. Partiet har ganske vist ikke flertal alene, men vil ikke have nogen problemer med at skaffe de resterende stemmer til at kunne danne regering.
Syrizas valgsejr understreger, at det er politisk urolige tider i EU. Nye partier bliver båret frem af en bølge af protest fra vælgerne.
I Grækenland har denne protest trukket vælgerne til venstre. Det samme er tilfældet i et land som Spanien, hvor det stærkt venstreorienterede parti Podemos har kraftig vind i sejlene.
Længere nordpå har protesten søgt mod mere borgerlige partier: Front National i Frankrig, UKIP i Storbritannien, Sverigedemokraterne i Sverige og Alternative für Deutschland i Tyskland er blandt dem, som har oplevet markant fremgang.
I Sydeuropa udspringer den venstreorienterede protest mest af utilfredshed med levevilkårene i de gældsplagede lande, og der rettes i den forbindelse hård kritik af EU for at tvinge en skrap økonomisk kurs igennem.
I Nordeuropa drejer protesten fra højre sig især om national selvbestemmelse, krav om begrænsning af indvandringen og kritik af et EU, som beskyldes for at blande sig for meget.
I Danmark mærker vi også opbruddet i Europa. Men her foregår opbruddet under meget beherskede former, uden at den politiske stabilitet bliver rokket.
Dansk Folkeparti
Nogle af de tendenser, som har skabt protestpartier i andre dele af det nordlige Europa, har i Danmark styrket et parti, som længe har været veletableret og vant til at tage politisk ansvar. Nemlig Dansk Folkeparti.
Partiet går ligesom andre nordeuropæiske partier frem hos vælgerne på grund af udlændingepolitikken, EU-politikken og den generelle fremhævelse af national selvbestemmelse.
Men det laver politik under meget roligere og mere konstruktive parlamentariske former, og dets platform er meget bredere end de udvalgte mærkesager, som præger protestpartierne. Det markerer sig således i høj grad også på den økonomiske og sociale politik.
Dansk Folkeparti har da også haft en parlamentarisk indflydelse, som er ukendt for de protestpartier, som nu har medvind i det øvrige EU.
Den kraftigt øgede vælgertilslutning, som partiet nu oplever, styrker yderligere dets parlamentariske position.
Kristian Thulesen Dahl og hans parti gør Danmark til et specialtilfælde i et uroligt Europa.
Borgerlig dominans
Mens protestpartierne i resten af Europa skaber øget politisk uro, skaber Dansk Folkepartis fremgang skaber snarere øget politisk ro. Det gælder naturligvis først og fremmest på den borgerlige side.
Dansk Folkepartis succes sikrede de borgerlige en langvarig regeringsperiode i 00’erne. Partiet hentede nemlig så mange stemmer hos Socialdemokraterne, at der blev skabt et stabilt borgerligt flertal.
Måske kan man endda sige, at Dansk Folkeparti sørger for, at en borgerlig regering er blevet normaltilstanden i dansk politik.
Nu må man jo først se, hvordan det kommende valg spænder af. Men hvis blå blok får det flertal, som meningsmålingerne peger på, vil den røde regerings tid stå tilbage som et lille interval mellem to blå regeringsperioder.
Stabilt flertal
Der er vel at mærke ikke tale om svage borgerlige mindretalsregeringer, der hele tiden skal ud i usikre forhandlinger for at sikre sig et flertal – sådan som det var engang.
I 00’erne fungerede det borgerlige flertal særdeles stabilt, og der er udsigt til, at det samme vil kunne ske, hvis der kommer en borgerlig regering igen ved valget.
Det skyldes jo ikke bare Dansk Folkeparti. Venstre, Liberal Alliance og De Konservative sender tydelige signaler om borgerligt samarbejde. Men Dansk Folkeparti kan skyde et anseligt antal vælgere, der engang stemte socialdemokratisk, ind i det borgerlige flertal.
Aftaler med den røde regering
Alle de borgerlige partier har samtidig bidraget til politisk stabilitet under den røde regering.
Helle Thorning har jo ikke kunnet bruge sit røde flertal på de vigtigste politiske områder. Specielt i den økonomiske politik har hun været afhængig af, at de borgerlige var parate til at indgå aftaler.
Venstre har spillet den borgerlige hovedrolle i den forbindelse. Men Dansk Folkeparti har også deltaget på en måde, som ligger langt fra den adfærd, som man ser hos de protestpartier, der stormer frem i det øvrige Europa.
Dansk tradition
Dansk Folkeparti har mærkesager, som også fylder meget hos de utilfredse vælgere i de andre lande: udlændingepolitik, begrænsning af EU’s magt, nationalt sammenhold.
Men partiet er dybt præget af en dansk tradition for at tale og forhandle sig til rette og søge konkrete løsninger.
Derfor rammes dansk politik ikke af de voldsomme proteststrømninger, som andre lande mærker.
Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti gør Danmark til et specialtilfælde i et uroligt Europa.
