Helle Thornings politiske forår blev kort.
Der var nogle måneder, hvor det så ud til, at hun var ved at få fat. Rød blok halede ind på blå blok.
Det var en periode, hvor Thorning var i centrum ved store begivenheder og fik megen positiv omtale i den forbindelse: Terrorangrebene. Dronningens 75 års fødselsdag. 100-året for kvindernes valgret. Kansler Angela Merkels besøg.
Det var også en periode, hvor Socialdemokraterne kørte en større politisk offensiv, blandt andet i form af annoncekampagner.
Alt sammen noget, der gav en vis velvilje hos vælgerne. Men en velvilje, der opstår, fordi man for en stund har scenen for sig selv, kan være skrøbelig. Og det ser også ud til at være tilfældet for Thorning.
Thornings største problem
Rød blok er igen klart bagud i meningsmålingerne. Bevares, Socialdemokraterne er gået noget frem, men De Radikale er til gengæld til rotterne for tiden.
Thorning kan udskyde valget til efter sommer, men så vil der slet ikke være noget tilbage af forårets glans. Eller hun kan tage valget inden sommerferien – det kan stadig lige nås – men så vil de røde starte valgkampen langt bagud.
I en sådan situation kan man så satse på at skabe et vælgerskred i løbet af valgkampen. Men her træder Thornings allerstørste problem nu tydeligt frem:
Hun savner en klar politisk vindersag.
Det blev understreget under gårsdagens spørgetime med statsministeren i Folketinget.
Trængt i udlændingepolitikken
Thorning kan ikke vinde valget på udlændingepolitikken. Hun kan højst håbe på, at vælgerne ikke ser den store forskel på de blå og de røde. Men selv det virker urealistisk.
Regeringens opreklamerede forslag om at stramme på opholdstilladelse og familiesammenføring for krigsflygtninge har vist sig at være meget beskedent.
Samtidig bliver den mere og mere presset i debatten om de høje sociale ydelser til flygtninge.
Mere generelt betyder det massive asylpres, ikke mindst over Middelhavet, at vælgerne efterlyser en strammere linje, end den røde regering kan levere.
Satser på økonomi og velfærd
Thorning går da også tydeligvis efter, at offensiven skal sættes ind på økonomi og velfærd. Her har hun to hovedbudskaber, som det fremgik af gårsdagens spørgetime:
Det ene er, at hendes regering har ryddet op efter det økonomiske rod, som den tidligere borgerlige regering efterlod. I forlængelse af det advarer hun mod at ”kaste sig ud i økonomiske eksperimenter” med en ny borgerlig regering.
Det andet hovedbudskab er, at Venstre vil gennemføre offentlig nulvækst, som vil betyde fyringer af offentligt ansatte og angreb på velfærden.
Glashus
Men budskabet om, at de borgerlige slet ikke har styr på økonomien og vil kaste landet ud i eksperimenter fungerer simpelt hen ikke.
Forklaringen er enkel: Denne påstand er ikke bare langt ude. Den rammer heller ikke nogen streng hos vælgerne. Sådan ser de ikke de borgerlige.
Så har Thorning bedre kontakt til vælgerne, når det gælder budskabet om Venstres nulvækst og velfærden. Her kan nogle vælgergrupper på midten være modtagelige.
Men under Folketingets spørgetime i går fik Lars Løkke effektivt udstillet, at Thorning selv bor i et glashus, når det gælder offentlige beskæringer.
Røde nedskæringer
Fra flere vinkler spurgte han Thorning, om der var kommet flere eller færre offentligt ansatte i hendes regeringsperiode, herunder pædagoger og politifolk. Hver gang måtte Thorning indrømme, at der var kommet færre.
Løkkes pointe var ikke, at dette var forkasteligt. Hans pointe var, at det var hyklerisk, når regeringen så anklagede Venstre for ideen om nulvækst.
Løkke kunne endda have vredet kniven en ekstra gang rundt i såret:
Han kunne have henvist til, at Thorning sætter lighedstegn mellem velfærd og flest mulige offentligt ansatte. Men så må hun vel konkludere, at velfærden er blevet forringet under den røde regering.
En rystet Thorning havde ikke andet forsvar, end at de røde beskæringer af det offentlige var i orden, fordi man skulle ”rydde op” efter de borgerlige.
Så under hendes regering har man åbenbart kunnet stramme op på en forsvarlig måde, mens det per definition er udelukket under en borgerlig regering – selv om det i den store sammenhæng kun drejer sig om beskedne beløb.
Løkkes eksempler fra spørgetimen vil i valgkampen gang på gang blive sendt mod Thorning, og det vil formentlig svække skræmmebilledet om nulvækst.
Fanget i to akutte tabersager
Som det ser ud nu, har Thorning ikke det våben, der vil kunne skabe et skred til fordel for de røde under valgkampen.
Oven i købet er hun i øjeblikket fanget i to akutte tabersager:
Den ene er regeringens håndtering af forløbet omkring bevogtningen af synagogen.
Den anden er DONG-sagen. Her er finansminister Bjarne Corydon under hårdt pres fra både Dansk Folkeparti og Enhedslisten, fordi han nægter at oplyse Finansudvalget om, hvilke alternativer der eksisterede til Goldman Sachs.
Helle Thornings politiske forår blev kort.
