Terroren i Paris skærper værdikampen i Danmark og Europa

Terroren i Paris har sat sig dybe spor i europæernes bevidsthed.

 

Ifølge en aktuel meningsmåling, som vi omtaler i dagens avis, mener 69 procent af østrigerne nu, at islam ikke hører til Østrig.

 

I tyske målinger har man kunnet spore et holdningsskred i samme retning.

 

I Danmark findes der ikke nogen aktuel måling af denne karakter. Men sandsynligvis har de uhyggelige begivenheder i Paris også påvirket holdningerne herhjemme.

 

Det er næppe bare en kortvarig stemningsbølge. Det, der skete på Charlie Hebdo og i det jødiske supermarked, ser ud til at få en mere varig effekt. Især fordi det spiller sammen med en folkevandring til de europæiske lande, som reelt er ude af kontrol.

 

Værdipolitikken får en mere central rolle i samfundsdebatten. Og borgerne får en skærpet opmærksomhed omkring, hvilke værdier der står på spil for dem.

 

Terroren i Paris ændrer dansk og europæisk politik.

 

Den ny terror

De voldsomme begivenheder i den franske hovedstad har en chokeffekt. Folk er rystede over, at sådan noget kan finde sted i et europæisk land.

 

Nye chok vil komme. Aldrig nogen sinde har de europæiske lande i den grad været truet af terrorhandlinger, der kan ramme når som helst og hvor som helst uden varsel.

 

I Storbritannien anholder man nu en terrormistænkt næsten hver dag, som det fremgår af en anden artikel i dagens avis.

Læs også
Bogen anbefales enhver, som gerne vil forstå baggrunden for nogle af de aktuelle problemer i EU

 

Men det er ikke kun den brutale terror, der præger borgernes holdninger. Det er den værdikamp, som man øjner bag den.

 

Verdensfjerne teorier

Langt de fleste danskere og europæere er helt på det rene med, at de færreste muslimer er tilhængere af terror.

 

Men for det første ser det ud til, at der trods alt er et vist antal muslimer, der mener, at Charlie Hebdo ”fik, hvad de havde godt af”.

 

For det andet trækker begivenhederne nogle bredere værdiforskelle op mellem de europæiske samfund og en stor del af de muslimske indvandrere.

 

Disse forskelle i værdier har politisk korrekte kredse gennem årene gjort alt for at sløre og ignorere. Man har dyrket en illusion om, at der såmænd ikke er den store forskel, når det kommer til stykket. De muslimske indvandrere ville snart blive som os, lød budskabet.

 

Læs også
Medier: Imam forbindes med terror på Sri Lanka – “Allah skabte dette land til muslimer”

Tiden har vist, at det er forkert. De politisk korrekte har konsekvent gjort vold på virkeligheden i forsøget på at påtvinge samfundet deres verdensfjerne teorier om det idylliske og berigende multikulturelle samfund.

 

Ytringsfrihed og verdsligt samfund

Som sagt er langt de fleste danskere på det rene med, at de brede muslimske grupper ikke støtter terror.

 

De er ligeledes klar over, at der findes mange indbyrdes forskelle i muslimers holdning til de europæiske samfund.  De ved derfor også, at man ikke bare kan pådutte den enkelte muslim helt bestemte holdninger, fordi ”sådan er det nu engang i islam”.

 

Men terroren i Paris har tydeliggjort meget vigtige værdisammenstød.

 

Et af dem drejer sig om ytringsfriheden. De fleste muslimer kan ikke acceptere, at den europæiske frihedstradition i den grad insisterer på ytringsfrihed. De ønsker væsentlige begrænsninger, så det ikke skal være muligt at ”krænke” bestemte religiøse forestillinger.

 

Bag den store konflikt om ytringsfrihed ligger en endnu større konflikt:

Læs også
Indvandringskritisk parti stormer frem i Holland efter det islamiske terrorangreb

 

Mange muslimer ønsker sig et samfund, der er styret af religionen med dens principper og regler. Og for dem betyder det islams principper og regler.

 

For danskere og europæere er det derimod altafgørende, at vi lever i et sekulært (verdsligt) samfund, der styres af demokratiets politiske principper og beslutninger uafhængigt af religionen. Religion er en privatsag.

 

Europæerne blev ikke bare forskrækkede over terroren. De blev også forskrækkede over, at så mange muslimer nægtede at støtte Charlie Hebdos ytringsfrihed.

 

Selvtægt og samfundssind

Og så er der én afgørende ting mere:

 

Terror er en ekstrem form for selvtægt. Når folk foretager sig noget, man ikke bryder sig om, slår man dem ihjel.

 

Læs også
Jihadisten fra Nørrebro  

Men selvtægt udfolder sig jo også på lavere niveauer. Det kan være i form af almindelig voldsanvendelse, bander og kriminalitet. Eller det kan være i form af andre former for asocial adfærd.

 

De muslimske unge i biografen, som Inger Støjberg reagerede imod, praktiserede selvtægt. De brød sig ikke om filmen, eller de kedede sig, og så reagerede de fuldstændig som det passede dem – uden hensyntagen til andre.

 

Selvtægt udtrykker mangel på samfundssind. Man identificerer sig kun med sin egen familie og sin egen gruppe. Hensyn til andre borgere, som man ikke kender, er fraværende.

 

Også danskere kan mangle samfundssind . Men samfundssind er trods alt stadig et vigtigt princip og ideal i Danmark. Og her er der altså kultursammenstød, der er til at tage og føle på.

 

Værdikampen

Der er kommet en skærpet bevidsthed om, at man ikke vil vige for forsøg på at skabe et samfund, hvor religion kan sætte frihed og demokrati ud af kraft.

 

Og der er kommet en øget vilje til at insistere på samfundssind.

Læs også
Drabsmanden fra Utrecht skrev, at han handlede “i Allahs navn” – medier omtaler brev

 

Terroren i Paris skærper værdikampen i dansk og europæisk politik.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…