Der skulle være karneval på Söndrumsskolan i Halmstad i Sverige. En af eleverne havde malet sig i ansigtet med blå og gul – det svenske flags farver. Han havde også medbragt et legetøjsvåben.
Det vil store konsekvenser, som gav genlyd langt ud over skolen.
De blå og gule farver blev nemlig betragtet som nationalistisk adfærd, som ikke kunne accepteres. Legetøjsvåben blev samtidig forbudt.
Og rektor på skolen Hans Åkerlund tog et stort skridt videre.
Han meddelte skolens elever, at det ikke længere var tilladt at vise det svenske flag til hverdag. Det skriver den svenske netavis nyheteridag.se.
Hans Åkerlund har udsendt en skriftlig meddelelse til skolens elever. Her står der, at det er forbudt at bruge det svenske flag undtangen på de dage som ifølge kalenderen er flagdage eller ved internationale begivenheder. Enhver anden brug af det svenske flag er ikke tilladt.
Begrundelsen
De nye regler skal sikre, at skolefotografering bliver fri for nationale symboler og våben, siger Hans Åkerlund til nyheteridag.se.
Men han går længere i sin begrundelse:
Hvis vi med disse regler kan undgå at krænke andre mennesker og ikke begå hetz mod en folkegruppe eller ikke at bryde reglerne for brug af flaget, så er det en dobbelt lykke,” siger Hans Åkerlund.
Vrede
Beslutningen har udløst en stribe vrede kommentarer:
“For helvede, der er klart, at man skal have lov til at vise det svenske flag”
“Hvad bliver det næste? forbud mod at fejre nationaldagen?”
Sådan skriver David B. i en af de mange kritiske kommentarer på nyheteridag.sei, som Ekstra Bladet har gennemgået.