Når justitsminister Søren Pind (V) i dag holder pressemøde sammen med rigspolitischef Jens Henrik Højbjerg og den konstituerede PET-chef, Finn Borch Andersen, om myndighedernes håndtering af de mellemøstlige folkemasser, der nu uhindret strømmer ind i Danmark, vil formentlig også terrororganisationen Islamisk Stat komme på dagsordenen.
Hidtil har både Søren Pind og PET givet nogle mildest talt modsatrettede svar på spørgsmålet om, hvorvidt myndighederne er opmærksomme på, at der kan være terrorister fra Islamisk Stat blandt de flygtninge og indvandrere. Det er de selv samme illegale asylansøgere, som myndigheder nu har opgivet at registrere og undersøge.
Søren Pind: Jeg tror det ikke, men måske alligevel
Ifølge Danmarks Radio erklærede Søren Pind den 10. september, at han ikke ville udelukke, at den store tilstrømning af flygtninge og indvandrere kan skade Danmarks sikkerhed.
“Men det er ikke noget, der umiddelbart giver mig anledning til at tro, at det foreligger sådan,” forklarede han derpå og fortsatte:
“Min holdning er, at hvis Isil (Islamisk Stat, red.) vil plante sig i Danmark, findes der nok kanaler, hvor det kan lade sig gøre. Men vi har et dygtigt efterretningsvæsen, der er dygtige til at løse den form for problemstillinger.”
PET: De kommer næppe blandt flygtningene, men måske alligvel
Den 10. september offentliggjorde Ekstra Bladet en mail fra PET, som TV 2 News i øvrigt også viste i går, og hvor PET vurderer, at:
“Et stort antal af de aktuelle flygtninge fra Syrien/ Irak flygter fra militant islamistiske grupper og vil derfor næppe som udgangspunkt have sympati for militant islamisme.”
Men i samme mail skriver PET også, at der måske alligevel kan være terrorrister blandt de flygtninge og invandrere, som nu illegalt og uhindret strømmer ind i Danmark:
“PET er dog opmærksom på, at der blandt flygtninge fra Syrien/Irak kan være personer, der sympatiserer med militant islamisme, og som kan tænkes at agere på opfordringer i den militant islamistiske propaganda til at rette angreb mod lande, der deltager i den internationale koalition mod IS, herunder Danmark.”
På den ene side vurderer PET altså, at det næppe er sandsynligt, at asylansøgerne skulle have sympati med IS, medens man på den anden side i samme mail gør opmærksom på, at der blandt flygtningene kan være IS-sympatisører, som er prate til at rette et angreb mod Danmark.
Libanesisk minister til Cameron: To procent er terrrorrister
Medens landets justitsminister og landets efterretningstjeneste tilsyneladende ikke kan blive enige med sig selv og hinanden om, hvorvidt der kan være målbevidste IS-terrorister blandt de flygtninge og indvandrere, der nu i en uafbrudt strøm vælter ind over landets åbne og ubeskyttede grænser, har man i udlandet en helt anderledes kontant indstilling.
Da den britiske premierminister, David Cameron, for en uges tid siden besøgte Libanon og Jordan, spurgte han den libanesiske undervisningsminister, Elias Bou Sab, hvorvidt han mente, at Islamisk Stat smuglede terrorister forklædt som flygtninge ind i Europa.
Selv om den libanesiske undervisningsminister ikke kunne fremlægge konkrete beviser, var han dog ikke i tvivl om svaret:
“Min rygmarvsfornemmelse siger mig, at de (Islamisk Stat, red.) kører en sådan operation. I må være forberedte på, at to procent (af flygtningene, red.) er radikaliserede, og det er mere end rigeligt,” svarede Elias Bou Saab ifølge den britiske avis, The Telegraph, og fortsatte.
“Vi kender det fra vore egne flygtningelejre her, hvor vi har mellem to og tre procent af dem (Islamisk Stat, red).”
Peter Skaarup: Nu må minsteren forklare sig i et samråd
Hos Dansk Folkeparti har partiets retsordfører, Peter Skaarup, efterhånden mistet tålmodigheden med justitsminister Søren Pind og i det hele taget med regeringens håndtering af den indvandringskrise, Danmark i øjeblikket befinder sig i.
“Nu er det på tide, at justitsministeren kommer i samråd og forklarer sig. Det haster mere end nogensinde, at vi nu får ændret på det forhold, at folk bare kan rejse ind uden kontrol og uden, at myndighederne aner, hvor menneskestrømmene forsvinder hen. Det er helt uacceptabelt,” siger Peter Skaarup til Den Korte Avis og understreger:
“Hele denne situation gør terrortruslen mere overhængende end nogensinde. Både justitsministeren og PET har været ude i pressen med noget, der ligner selvmodsigende forklaringer om faren for, at Islamisk Stat har infiltreret flygtningestrømmen, så terrorister nu frit strømmer ind i landet. Nu må vi have klar besked og klare, velunderbyggede vurderinger,” lyder det fra DF’s retsordfører
Grænsekontrol kan kun gå for langsomt
Peter Skaarup lægger ikke skjul på, at han frygter en “række grusomme terrorhandlinger”, hvis oplysningerne fra udlandet om, at Islamisk Stat har infiltreret flygtningestrømmene ind i Europa, holder stik.
“Efter min mening bør disse oplysninger betyde, at vi omgående indfører grænsekontrol, og det kan kun gå for langsom,” siger Dansk Folkeparts retsordfører og gruppeformand, Peter Skaarup, til Den Korte Avis.
Som bekendt aner ingen, hvor de mange mennesker fra især Mellemøsten og Nordafrika, der i øjeblikket strømmer ind landet, bliver af.
Kun toppen af isbjerget
I går vurderede Rigspolitiet, at der siden 6. september er strømmet mindst 12.400 illegale indvandrere og flygtninge ind i landet, men det tal dækker langt fra alle dem, der i løbet af i år illegalt er kommet ind i Danmark, uden at myndighederne har den ringeste anelse om deres indentitet og opholdssted.
Som vi skrev her i avisen i går, så har DSB-ansatte nu afsløret, at de siden foråret 2015 forgæves har kontaktet politiet og forsøgt at ordensmagten til at gribe ind over for de flere hundrede illegale indvandrere og flygtninge, som dagligt rejste ind i landet med de internationale tog fra Hamborg og Berlin.
Så Rigspolitiets 12.400 illegale flygtninge og indvandrere udgør formenligt kun toppen af isbjerget i forhold til alle dem, der i løbet af i år uantastet er strømmet illegalt ind i landet.