Somalisk voldsmand slog en hundelufter til invalid men blev ikke udvist – nu er han igen dømt for grov vold

Politi foran Odense Byret (Foto/arkiv: Privat)

En 59-årig mand gik i maj 2013 tur med naboens hund Sussi. Det var i det grønne bag Vollsmose i Odense. Her mødte han nogle store drenge. De overfaldt ham med så grov vold, at han er invalid for livstid.

 

En af dem var den nu 18-årige somalier Asad Ali Osman fra Vollsmose. Han blev dømt men undgik udvisning.

 

Nu har han igen blev dømt for at begå grov vold. Der er tale om to tilfælde af vold og det ene har tilmed racistiske undertoner. Det sagde anklageren.

 

Denne gang gik det ud over en anden fange i Nyborg Statsfængsel. Det skete ifølge Fyens Stiftstidende, da han i et af fængslets køkkener fortalte, at han var kristen og lette.

 

Oplysningen gjorde somalieren så rasende, at han overfaldt den sagesløse lette og blandt andet slog ham så voldsomt i hovedet med en glasskål, at letten mistede en del af sit højre øre.

 

Et års fængsel og betinget udvisning

Ud over det brutale overfald på sin lettiske medindsatte, blev den 18-årige somalier dømt for endnu et overfald samt trusler mod en fængselsbetjent. Ifølge avisen blev to andre medindsatte og flere fængselsbetjente ført som vidner.

 

Den 18-årige nægtede sig skyldig i alle forholdene og hævede, at han i voldssagerne havde handlet i selvforsvar.

 

Den troede retten ikke på og idømte ham ét års ubetinget fængsel og en betinget udvisning med en prøvetid på to år.

 

Ifølge Fyens Stiftstidende havde anklager Marie Blomsterberg forlangt udvisning med indrejseforbud de næste seks år, men det blev altså kun til en betinget udvisning.

 

Somalieren ankede både den betingede udvisningsdom og fængselsdommen.

Læs også
’Sydlandsk mand’ gjorde seksuelle tilnærmelser til kvinde på gaden – da hun afviste ham, fik det uhyggelige konsekvenser

 

Er tidligere dømt for overfald på hundelufter

Den nu 18-årige Asad Ali Osman blev den 15. oktober 2013 idømt to års fængsel for medvirken til det brutale overfald på den 59-årige hundelufter Ib Johannes Hansen den 23. maj 2013.

 

Overfaldet fandt sted på stistystemet ved den berygtedede bebyggelse Bøgeparken i Vollsmose, hvor den 59-årige mand havde sin faste rute, når han luftede genboens mellempuddel, Sussi.

 

Blev efterladt blødende og bevidstløs

Under overfaldet, der ud over Asad Ali Osman blev begået af den 15-årige Mohammed Nissim Arar, blev den 59-årige hundelufter slået ned og efterladt blødende og bevidstløs, efter at de havde gennemtæsket ham og brutalt sparket løs på ham i blandt andet ansigtet.

 

Efter at have maltrakteret den 59-årige mand, så han til sidst mistede bevidstheden, stjal de Sussis drikkedunk og hundesnor samt ofrets pengepung og stak af.

 

Sussie fandt selv hjem, og hendes ejer og naboerne slog alarm, da hun dukkede op uden hundesnor og uden den 59-årige mand.

Læs også
Dansk Folkeparti ikke velkomne i området – partimedlemmer truet med tæsk og køller, da de ville hænge valgplakater op

 

Ud over dommen på to års fængsel til den dengang 16-årige Asad Ali Osman, en dom, der også omfattede andre forhold end overfaldet, blev den dengang 15-årige Mohammad Nissim Arar også kendt skyldig i overfaldet og idømt et år og tre måneders fængsel, hvoraf de ni måneder blev gjort betinget.

 

Begge nægtede sig skyldige, men ankede ikke dommen. En tredje, en 16-årig dreng, der var med under overfaldet og var tiltalt i sagen, blev frikendt. Han hævdede, at han havde forsøgt at stoppe de to andre, og den forklaring godtog retten.

 

Er i dag alvorligt hjerneskadet

Efter overfaldet lå den 59-årige hundelufter Ib Hansen i koma i 17 dage. Da han vågnede var han totalt invalid og ude af stand til at tale og bevæge sig.

 

I dag er Ib Hansen alvorligt hjerneskadet og vil være invalid og afhængig af andre menneskers hjælp resten af livet.

 

Den tredje af de unge, der i retten erkendte at have havde været med under overfaldet på Ib Hansen, men som blev frikendt for aktiv deltagelse, fik senere en erstatning på 114.850 kroner for uberettiget varetægtsfænsling.

 

Læs også
Indvandrer slog, sparkede og truede 15-årig pige – så forsøgte han at lyve sig fra det i retten

Til Ib Hansen var der en erstatning på 10.000 kroner for svie og smerte.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…