Skandaleombrust grønlænder stiller op til valget

Wikipedia Magnus Fröderberg

Aleqa Hammond, der sidste efterår måtte gå af som formand for Grønlands Landsstyre og formand for Siumut-partiet efter at have forgrebet sig på offentlige midler, stiller op til folketingsvalget. Det oplyser den grønlandske avis Sermitsiaq.AG.

 

Grønland har ligesom Færøerne 2 pladser i det danske Folketing. Det nuværende folketingsmedlem for Siumut, Doris Jakobsen, fortsætter ikke i Folketinget, og Siumut har derfor ud over Hammond opstillet 3 andre kandidater til Folketingsvalget den 18. juni.

 

Det andet grønlandske parti, der i øjeblikket er repræsenteret i Folketinget er IA (Inuit Ataqatigiits), der ligeledes opstiller 4 kandidater, herunder Johan Lund Olsen, som har siddet i Folketinget, siden Sara Olsvig blev valgt som formand for IA og vendte hjem til Grønland.

 

Det er ganske bemærkelsesværdigt, at Siumut vælger at opstille den skandaleramte Aleqa Hammond, selvom det understreges, at hun ikke blev dømt for noget og i øvrigt har betalt de godt 106.000 kr. tilbage til Landskassen. Berlingske Tidende kunne dog sidste år oplyse, at Aleqa Hammond tilbage i 1996 måtte modtage en dom for bedrageri.

 

Hvis Aleqa Hammond bliver valgt må hun – hvis hun regnes for værdig til at sidde i Folketinget – regnes som en sikker støtte til rød blok.

 

Hammond-skandalen førte til valg på Grønland, men oplysningen om uregelmæssighederne overraskede egentlig ikke. I de senere år har der fra Nuuk været en strøm af forlydender om hjemmestyrets misbrug af offentlige midler, nepotisme, vennetjenester og kammerateri. Det er slemt, men værre er den generelle økonomiske situation på Grønland.

 

Grønlands økonomi

Ingen tegn på bedring af den grønlandske økonomi i 2015, skrev Økonomisk Råd i sin rapport ”Grønlands Økonomi 2014”.

 

I rapporten tegnes et dystert billede af et samfund i tilbagegang. Økonomisk aktivitet som følge af mineral- og olieindvinding har lange udsigter, og fem år efter indførelsen af Grønlands Selvstyre er der ikke gennemført reformer, der kunne have understøttet en selvbærende økonomi.

 

Grønland er i dag fortsat afhængig af de 4,7 mia. kr., som bloktilskud og refusioner fra Danmark og tilskud fra EU udgør – svarende til 35 pct. af BNP!

 

Hertil kommer for Danmarks vedkommende udgifter til overvågning og suverænitetshævdelse, herunder fiskeriinspektion samt eksempelvis eftersøgnings- og redningstjeneste.

Læs også
Frås med skatteydernes penge: Ledere tager familien med på udlandsrejser og kalder dem frivillige “handicaphjælpere”

 

Ledigheden er stigende og skønnes nu til omkring 10 pct. af arbejdsstyrken, og selvom Landskassen har været begunstiget af ekstraordinære indtægter er der udsigt til underskud i 2015 og følgende år.

 

Grønland kan ikke selv løse problemerne

Selvom Grønland for tiden har et meget selvstændigt Hjemmestyre, er der ingen grund til at tro, at det nye Landsstyre vil kunne løse problemerne.

 

Hvis Danmark eller andre lande havde været i samme situation, ville mappemændene fra IMF og andre internationale kreditinstitutioner hurtigt aflægge os besøg og diktere vilkårene for at undgå en statsbankerot. Grønlands særlige statsretslige stilling forhindrer den type økonomisk sanering.

 

Rigsfællesskabet

De skiftende landsstyreformationer har tydeligvis ikke levet op til deres ansvar, og derfor må det hilses velkommen, at statsministeren har taget fat i det kildne spørgsmål under mødet i Statsministeriet den 7. januar 2015 med den nye landsstyreformand, Kim Kielsen.

 

Siden er der tilsyneladende ikke sket noget, og det er derfor på høje tid, at Danmark og Grønland nu i Rigsfællesskabets ånd sætter sig sammen for at få en alvorssnak om den økonomiske knibe, Grønland befinder sig i.

Læs også
Gud, Konge og Rigsfællesskab

 

Grønland skulle nødig – som følge af regeringens berøringsangst og misforstået respekt for Hjemmestyret – ende i samme situation som Færøerne i begyndelsen af 90´erne.

 

En ny borgerlig regering bør allerede nu indstille sig på, at en af de første store opgaver efter valget bliver at få skabt orden i det økonomiske kaos på Grønland. International opmærksomhed om den fortvivlede situation vil ikke bidrage til at styrke Danmarks renommé eller kreditværdighed.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…