I Saudi Arabien går man meget op i at følge den islamiske lov sharia til punkt og prikke. Derfor skal kvinder altid være 100 procent dækket til, når de befinder sig i det offentlige rum.
Det fik en kvinde, som gik rundt i et indkøbscenter at føle. Hun var iklædt en sort burka eller niqab. Men det var ikke godt nok for moral politiet, som patruljerede i området. De gik hen til hende og meddelte, at hun ikke måtte se på dem, og at hun straks skulle forlade området på grund af uanstændig påklædning.
Årsagen: Man kunne se hendes hænder, fordi hun ikke havde handsker på.
Det religiøse politi, som er klædt i den traditionelle saudiske natskjorte og med viskestykke om hovedet, blev øjeblikkeligt tilkaldt, så de kunne fjerne den halvnøgne kvinde fra shoppingcentret.