Skal du låne penge til sommerferien, skal du ikke gå ned i din lokale bank. Det er nemlig billigere at finansiere rejsen direkte gennem rejsebureauerne.
Rejsebureauer yder billigere lån end de største danske banker. Det viser en undersøgelse som den finansielle prissammenligningsside Mikonomi.dk har foretaget. Tallene er ifølge seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, Morten Pedersen, ikke overraskende:
– Det er klart, at hvis bankerne ikke ønsker at yde de her forbrugslån, er en af måderne at gøre det på, ved at holde en høj pris, og det gør så at forbrugerne ender med at lave forbrugslån alle mulige steder. Mange vælger de alternative finansieringsselskaber, fordi de ikke skal kigge en bankrådgiver i øjnene, når de tager et lån, de dybest set ikke har råd til, har han tidligere forklaret til Mikonomi.dk
Finansiér rejsen gratis
Undersøgelsen som tager udgangspunkt i et lån på 20.000 kr. over et år, viser, at der er markant forskel på det billigste rejsebureau og Danmarks tre største banker, der tilsammen har knapt 2,5 million danske kunder.
Således koster et forbrugslån hos Danske Bank ifølge deres hjemmeside 2.553 kr. i kreditomkostninger, mens du hos rejsebureauet EasyTours kan finansiere sommerferien helt uden kreditomkostninger. Det er med andre ord gratis.
Kigger man på de tre resterende rejsebureauer, der tilbyder rejsefinansiering, BravoTours, PrimoTours og SunTours, afsløres det, at de med deres kreditomkostninger på 1.300 kr. alle er billigere end både Danske Bank, Nordea og Jyske Bank. Sidstnævnte bank er billigst med kreditomkostninger på 1.592 kr. Nordea er med kreditomkostninger på 2.395 kr. næsten lige så dyre som Danske Bank.
Låneudbyder på nettet også billigere end bankerne
Normalt hører man fra diverse forbruger – og økonomieksperter, at man skal holde sig fra lånene hos låneudbyderne på nettet. Undersøgelsen viser dog, at der også her kan være besparelser at hente.
Internetbanken Santander Consumer Bank tilbyder nemlig lånet til 1.732 kr. og er således et fint alternativ. Det kan dog ikke betale sig at låne hos de næst billigste banker på nettet, Leasy og SparXpres. Her koster det henholdsvis 2.778 kr. og 3.760 kr. at låne pengene.
Om sammenligningssiden Mikonomi.dk
Mikonomi.dk sammenligner priser på finansielle ydelser som lån, forsikringer og a-kasser. Mikonomi.dks formål er at give forbrugeren overblik over de billigste alternativer og dermed spare flest muligt penge. Det gøres opmærksom på, at Mikonomi.dk ikke har interesse i at fremme nogle af de nævnte aktører i denne his