Den Radikale økonomiministers nye melding er økonomiske skønmaleri
Regeringen vil torsdag offentliggøre en ny Økonomisk Redegørelse. Det Radikale Venstre er vælgermæssigt presset helt i bund, og derfor ”lækker” den radikale økonomiminister allerede i den nyhedsfattige Pinse “positive” elementer fra redegørelsen.
Men hvis det går så godt i Danmark, hvorfor er der så ingen der vil investere?
I de sidste 5 kvartaler var danske virksomheders investeringer i dansk produktion ligget på et lavpunkt, mens de danske direkte investeringer i udlandet var på 67,2 mia. kr.
Udlandet finder det heller ikke attraktivt at investere i Danmark. I de sidste 5 kvartaler har udlændinges direkte investeringer i Danmark i alt kun været på 3,1 mia. kr.
Nationalbanken oplyser nærmere på http://www.nationalbanken.dk/
Eksterne forhold
Mens sammenlignelige lande har genvundet formen efter finanskrisen, halter Danmark bag efter. Vi har stadig ikke genvundet den økonomiske styrke fra før krisen, men økonomien er dog ikke gået helt i stå. Nationalbanken skønner faktisk en beskeden vækst i BNP på 2,0 pct. i 2015. Skønnet for 2016 lyder på 2,1 pct. Trods regeringens selvros og snak om reformer kan regeringen på ingen måde tage æren for den beskedne fremgang i økonomien.
Den danske Nationalbank og EU-Kommissionen er enige om at det er eksterne forhold, der ligger bag den beherskede væks:
- olieprisens fortsatte fald,
- den lavere rente og
- svækkelsen af den effektive kronekurs.
De tre forhold yder hvert deres bidrag til at sætte ekstra skub i økonomien. Både den relativt billige olie og den lave rente øger de disponible indkomster – og dermed husholdningernes mulighed for at forbruge. Og en lavere effektiv kronekurs forbedrer den danske konkurrenceevne.
Ingen tillid til regeringens økonomiske politik
Som Nationalbankens opgørelser over investeringerne viser, har almindelige danskere og virksomhederne ikke tillid til regeringens politik og føler sig så usikre på fremtiden, at man holder igen både med privatforbruget og investeringerne.
Hvis investeringslysten i Danmark var større, ville det uforholdsmæssigt store overskud på betalingsbalancen (130 milliarder om året svarende til 7 pct. af BNP!) blive reduceret, den økonomiske vækst stige og beskæftigelsen ville blive forbedret.
Vend kajakken!
Den nuværende regering hverken kan eller vil føre en politik, der øger investeringslysten, konkurrenceevne og produktivitet. Der er ingen vej udenom – der er brug for at få vendt kajakken!