Statsministeren og justitsministeren er villige til at ødelægge deres land af hensyn til indvandrerne – som tak bliver de overfaldet

Statsminister Stefan Löfven ankom mandag med en stor buket blomster til indvandrerghettoen Biskopsgården i Göteborg. Det er her, der var et voldsomt skyderi i sidste uge, hvor to blev dræbt og mange sårede. Men Löfven mødte ikke ligefrem taknemmelighed for, at han kom for at vise sin sympati.

 

Der var mødt mange mennesker frem. De fleste med indvandrerbaggrund, som det ses på optagelserne. Og de var meget aggressive. Da Löfven ankom, var der optræk til, at han blev angrebet fysisk. Det blev dog afværget.

 

Men de verbale overfald fortsatte fra en tætpakket forsamling, som trængtes omkring ham. Statsministeren stod tavs, mens skældsordene og bebrejdelserne væltede ned over ham i flere minutter.

 

Endnu værre gik det, da justitsminister Morgan Johansson samme dag besøgte et asylcenter i Kristiansstad.

 

Justitsministeren angrebet med skumslukker

Morgan Johansson var på en rundtur i Kristiansstad, som ligger i Skåne. Han skulle også besøge det store asylcenter, som ligger på det nedlagte Broby Hospital.

 

Da ministeren var på vej ud af centret, sprang en mand med en skumslukker i hånden frem mod ham og sprøjtede skum ud over ham.

 

Den 25-årige mand havde boet et par uger på asylcentret. For godt en uge siden havde han været så voldelig, at han blev hentet af politiet. Alligevel var der ingen, der forhindrede ham i at komme tæt på justitsministeren.

 

De har åbnet dørene til deres land på vid gab – og “takkes” med vold

Löfven og Johansson er nogle af de mange politikere, som har ansvaret for, at så mange indvandrere er kommet til Sverige.

 

Ghettoerne som den i Göteborg er ved at ende i rene parallelsamfund helt udenfor myndighedernes kontrol. Men alligevel tillader regeringen, at den enorme tilstrømning fortsætter.

 

De er i fuld gang med at ødelægge deres land. Og så er dette takken: De indvandrere og asylansøgere, som de er villige til at gå så langt for, overfalder dem, fordi det hele alligevel ikke er godt nok for dem.

Læs også
Likvideringen af 31-årig kvindelig læge i Malmø: Hun fik det dræbende skud, da hun lå på jorden – en medgerningsmand er anholdt

 

Men de to topministre er nødt til at lade som ingenting. Deres politisk korrekte holdninger siger, at indvandrere per definition altid er ofre. Så de kan ikke tillade sig at bebrejde disse typer, at de overfalder landets ledere.

 

Det må være det svenske samfunds skyld, og derfor skal man være endnu bedre ved indvandrerne og endnu mere føjelige over for dem. Med øretæver i luften og skum i hele hovedet.

 

Se fotos af justitsministeren, som bliver overfaldet her:

http://www.aftonbladet.se/nyheter/article20514668.ab

 

Se optagelserne med Löfven på besøg i indvandrerghettoen her:

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…