“Vi tør ikke længere stå ud af bilen” – politiet fortæller om skræmmende oplevelser i indvandrertætte områder

YouTube

Stigningen af voldelig kriminalitet begået af indvandrere fra Mellemøsten og Balkan forvandler dele af Duisburg, en vigtig tysk industriby, til “områder af lovløshed”.

 

Det er områder, der bliver de facto “no-go” zoner for politiet. Så dyster er udsigten ifølge en fortrolig politirapport, der blev lækket til det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel.

 

Rapporten, der er lavet af politiet hovedkvarter i Nordrhein-Westfalen, den mest folkerige stat i Tyskland, og som samtidigt har den største muslimske befolkning, advarer om, at regeringen er ved at miste kontrollen over problemkvarterer, og politiets mulighed for at opretholde den offentlige orden “kan ikke garanteres på lang sigt.”

 

En by med 600.000 tyrkiske muslimer

Duisburg, som har en samlet befolkning på omkring 500.000, er hjemsted for anslået 60.000 muslimer, primært tyrkiske. Det gør Duisburg til en af de mest islamiserede byer i Tyskland. I de seneste år er også tusindvis af bulgarere og rumænere (herunder sinti og roma “sigøjnere”) flokkedes til Duisburg, tilsammen har det skabt en sydende etnisk-religiøs gryde.

 

Ifølge Der Spiegel:

 

”Der er distrikter, hvor indvandrerbander har overtaget hele metrotog, og de oprindelige beboere og forretningsfolk bliver intimideret og bragt tavshed. Personer, der tager sporvogne i løbet af aftenen og natten beskriver deres erfaringer som levende mareridt.” Politifolk og især politikvinder, må døje høje niveauer af aggressivitet og manglende respekt.”

 

”Ifølge rapporten vil intet ændre sig foreløbigt, årsagerne er: den høje arbejdsløshed, mangel på jobmuligheder for indvandrere uden kvalifikationer for det tyske arbejdsmarked og etniske spændinger mellem migranter. Politiet i Duisburg ønsker nu, at styrke politiets tilstedeværelse på gaderne, samt en bedre efterforskning.”

 

”Eksperter har advaret om, at problemkvarterer kunne blive no-go områder. Formanden for den tyske politi Union, Rainer Wendt, sagde for et år siden: ”I Berlin eller i det nordlige Duisburg er der kvarterer, hvor kolleger ikke tør stoppe bilen, fordi de ved, at de hurtigt vil være omringet af 40 eller 50 mænd. Disse angreb opfatter vi som en bevidst anslag mod staten – det er angreb, hvor gerningsmændene udtrykker deres foragt for vores samfund.”

 

Lækagen af ​​dokumentet kommer midt i en stigning i angreb på politiet af horder af indvandrere, ikke kun i Duisburg, men i hele landet.

 

100 mænd omringede politiet

I Duisburgkvarteret Marxloh, angreb en horde af libanesiske indvandrere den 29. juni to politibetjente, der forsøger at anholde to mænd for at ryge hash på et offentlig fortov. Inden for få minutter, blev betjentene omringet af mere end 100 mænd, der forsøgte at forhindre anholdelserne i at finde sted. Ti patruljevogne og snesevis af politiets forstærkninger var nødvendige for at redde de to betjente.

 

Også i Marxloh, brugte to mænd den 24. juni deres mobiltelefoner til at ringe til deres venner. Inden for få minutter, var mere end 300 mennesker ankommet. Mindst 100 politifolk forsøgte at adskille de to grupper, men mængden var for stor for politiet. Ifølge talsmand for politiet i Duisburg Ramon van der Maat, ”Sker det igen og igen, vi bliver kaldt ud til en hændelse, der i første omgang ikke synes stor. Men pludselig har vi brug for ni, ti eller elleve politibiler for at genoprette orden.”

 

I Gelsenkirchen, en anden by i Nordrhein-Westfalen, forsøgte to politibetjente at stoppe en chauffør, der kørte over for rødt. Chaufføren steg ud af bilen og forsøgte at flygte til fods. Da politiet indhentede ham, dukkede mere end 50 mennesker op for forhindre den mistænkte i at blive anholdt. En 15-årig overfaldt en af politimændene bagfra og begyndte at kvæle ham til han blev bevidstløs. Der var behov for massive forstærkninger og en hel del peberspray for at bringe situationen under kontrol.

 

Det samme sker i Berlin

I Berlin, kom 30 medlemmer af rivaliserende indvandrerbander i slåskamp uden for en natklub i Neukölln i Berlin, ligeledes den 24. juli. Efter politiet ankom, begyndte mængden at angribe betjentene. Der var brug for mere end 60 politifolk, for at genoprette ro og orden.

 

Også i Berlin, blev snesevis af politifolk udstationeret, for at dæmme op for et slagsmål mellem 50 medlemmer af to rivaliserende indvandrerfamilier på en offentlig legeplads i Neukölln. Slagsmålet startede med to unge drenge der slås, ​​og så gik der ikke lang tid før begge familier var indblandet.

 

En dag tidligere, blev mere end 90 politibetjente indsat for at stoppe en slåskamp mellem 70 medlemmer af rivaliserende indvandrergrupper fra forskellige klaner, det foregik også på et offentligt legeplads i Moabit, i det centrale Berlin. Kampen begyndte, da to kvinder skændtes og slås over en mand. To politifolk blev såret.

 

Den 8. juni blev mere end 50 politibetjente indsat til at stoppe et slagsmål under en bryllupsreception blandt bosniske indvandrere i Tempelhof i Berlin. Slåskampen startede, da to gæster kom op at skændtes, men i løbet af et øjeblik, udviklede det sig til et masseslagsmål. Så snart politiet ankom, stoppet de to klaner med at slås og de begyndte at angribe betjentene i stedet. En af bryllupsgæster ramte en politibetjent i hovedet med en stol, han blev alvorligt såret. Andre betjente blev angrebet med flasker, mens endnu andre blev spyttet på og verbalt chikaneret.

 

Politiet: De laver deres egne regler

I et interview med den tyske nyhedsmagasin Focus, advarede lederen af ​​politiets fagforening i Nordrhein-Westfalen, Arnold Plickert, om no-go zoner i byerne Köln, Dortmund, Duisburg og Essen. ”Flere rivaliserende rockergrupper samt libanesiske, tyrkiske, rumænske og bulgarske klaner kæmper for herredømmet over gaderne,” siger han. ”De laver deres egne regler, her har politiet ikke mere at skulle have sagt.”

 

I August 2011 interviewede avisen Der Westen, politichef Bernhard Witthaut. Det kom dengang frem, at indvandrere var i gang med at indføre no-go zoner i tyske byer i et alarmerende tempo.

 

Intervieweren spurgte Witthaut: ”Er der byområder – for eksempel i Ruhr – distrikter og boligblokke, der er no-go områder, hvilket betyder, at de ikke længere kan sikres af politiet?” Witthaut svarede:

 

”Enhver politikommissær og indenrigsminister vil benægte det. Men selvfølgelig ved vi, hvor politiets biler kan køre, og hvor vi kun kan komme med en mandskabsvogn. Årsagen er, at vores kolleger ikke længere kan føle sig sikre i en almindelig vogn, og derfor kan frygte for selv, at blive offer for en forbrydelse. Vi ved, at disse områder eksisterer og hvad værre er: i disse områder, bliver forbryderne ikke sigtet. De er overladt til sig selv. Statens magt er helt ude af billedet.”

 

Problemet har fået lov til at vokse

Truslen fra indvandrerklanerne har været stigende i mange år. I oktober 2010 offentliggjorde Der Spiegel en artikel – ”Store arabiske familier: Staten kryber sammen i Frygt for Kriminelle Klaner”. Den advarede om ”kriminelle parallelsamfund” styret af ”indvandrede mafiaklaner med tusindvis af medlemmer som udnytter juridiske smuthuller, sociale velfærdsydelser og internationale kontakter med dominerende organiserede kriminelle grupper”. Artiklen kundgjorde, at staten var hjælpeløs i konfrontationen af problemet, pga. myndighedernes blødsødenhed.

 

Ifølge Der Spiegel:

 

”Banderne forhandler heroin og kokain, de driver bordeller eller er aktive i smuglerforretninger. Brutaliteten, hvormed de udfører deres aktiviteter har gjort dem meget kraftfulde, politiet er simpelthen bange for dem. Staten er passive i forhold til disse klaner, politikerne ignorerer fænomenet.”

 

”Denne uagtsomhed har gennem årene, gjort det muligt for kriminelle parallelsamfund at vokse frem. Det ville ikke være sket, hvis myndighederne havde handlet tidligt og beslutsomt: Allerede i 2004 advarede Kommission for Federal Criminal Police (BKA) om, at etniske grupper var ude af kontrol, de advaret også om de såkaldte Mhallamiye-kurdere (en arabisk-talende etnisk gruppe med rødder i det sydlige Anatolien), herunder den Bremen-baserede klan kaldet Family M.”

 

”På det tidspunkt, kritiserede efterforskere fra føderale og statslige regeringer manglen på enhver bestræbelse på integration og de anklagede det tyske retsvæsen. Det blev sagt, at på grund af misforstået tolerance, havde domstolene forværret problemerne med deres vedholdende eftergivenhed.”

 

”Rapporten advarede om etniske subkulturer, som allerede har slået rod under et betydeligt misbrug af de eksisterende svagheder i den føderale regerings indvandrings- og asyllov.”

 

”I dag er disse kriminelle strukturer så forankrede, at de kun kan delvist demonteres, og dette kan kun ske hvis alle relevante myndigheder samarbejder.  Med andre ord: faktisk aldrig”.

 

Klaner får voksende magt

Artiklen afslørede, at nogle kriminelle har mere end et dusin forskellige identiteter, og at det er almindeligt for dem, at indsamle sociale ydelser, fordi de tyske love om privatlivets fred forhindre politiet i at blive underrettet om en mistænktes opholdssted.

 

Ifølge en politiefterforsker interviewet af Der Spiegel, ser de indvandrede klaner ”det tyske samfund som en, der skal plyndres, de ser os som fødte tabere.” Dette vil sandsynligvis ikke ændres foreløbigt, tilføjede han, fordi der er næsten 1.000 børn i klanerne i Bremen alene.

 

I sin bog med titlen “The End of Patience”, advarede den afdøde tyske unge dommer Kirsten Heisig  om den voksende fare, ved de såkaldte etno-klaner:

 

“En familie, far, mor, 10 til 15 børn, i nogle tilfælde op til 19 børn, udvandrede fra Libanon. Nogle børn er født i hjemlandet andre i Tyskland. Før mødrene føder deres sidste barn, har de allerede børnebørn. Derfor vokser en klan meget hurtigt. I officielle papirer, angives familierne nationalitet som statsløs, ukendt, libanesiske eller i stigende grad tysk.” Det henviser til regeringens sociale overførsler og børneydelser.

 

”En udvidet familie kan nemt generere hundredvis af politiets efterforskningstimer. Hvis narkotikahandel eller andre ulovlige transaktioner bryde ind i territoriet af ​​en de rivaliserende klaner eller endda af bander fra forskellige etniske baggrunde, er problemet løst ved at dræbe hinanden, eller i det mindste forsøge det.”

 

”De kvindelige familiemedlemmer er primært fokuseret på tyveri, mens mændene begå forbrydelser indenfor alle grene af straffeloven: fra narkotika og ejendomforbrydelser, trusler, røveri, afpresning, legemsbeskadigelse, seksuelle krænkelser og alfonseri til mord. Børnene vokser stort set op uden opdragelse i disse kriminelle parallelsamfund.”

 

Ifølge Roman Reusch, en tidligere ledende anklager i Berlin, bliver unge mennesker født ind i de indvandrede klaner ”konsekvent uddannet til at blive professionelle kriminelle.” Han siger, at de unge vokser op i et miljø, hvor ”de mest alvorlige forbrydelser er helt normalt.” Han tilføjer: ”De har udviklet en self-service mentalitet, hvor de er besluttet på at tage, hvad de vil, når de vil, og så ofte som de ønsker.”

 

Efter Reusch forsøgte at indlede et angreb på klanerne, blev han summarisk fjernet fra sin post. Hans politisk korrekte efterfølger havde et klart budskab til, hvordan han fremover ville arbejde med de kriminelle.

 

En sporvogschauffør fortæller om sine erfaringer

Tilbage i Duisburg, skrev avisen Rheinische et indlæg, som gav indblik i virkeligheden i den tyske multikulturalisme gennem et interview med en sporvognschauffør. ”Jeg ville ønske, jeg ikke skulle køre toget gennem dette kvarter (Marxloh),” sagde han og tilføjede, at han ofte må bremse, fordi indvandrerbørn leger på sporene. ”Hvis politiet jager dem væk, er de tilbage igen, så snart betjentene er væk.”

 

Som i togene, er der langt flere ikke-betalende end betalende passagerer, fordi konduktørerne er bange for, at de vil blive overfaldet, hvis de beder indvandrerne om at vise deres billetter.

 

Duisburg byrådsmedlem Volker Mosblech udtrykte sin frustration over situationen i Marxloh: ”Når jeg siger, at der skal tages skridt til at sikre at indvandrerne overholder regler og bestemmelser, så mærkes jeg straks som en fra den yderste højre fløj. Med det er dét der er behov for.”

 

Merkel: Mislykket 

For næsten et halvt årti siden, indrømmede kansler Angela Merkel, at den tyske multikulturalisme er ”fuldstændig mislykkedes.” Under en tale til et møde i hendes centrum-højre Kristelige Demokratiske Union (CDU) i Potsdam i oktober 2010, sagde hun:

 

”Vi er et land, der i begyndelsen af ​​1960’erne tog (muslimske) gæstearbejdere til Tyskland. Nu lever de med os og vi løj for os selv i et stykke tid, vi sagde, at de ikke vil blive, og at de vil være forsvundet igen en dag. Det er ikke realiteten. Den multikulturelle tilgang siger, at vi kan leve fredeligt side om side, og at vi er glade for hinanden. Denne tilgang er mislykkedes, fuldstændig mislykkedes.”

 

På det tidspunkt havde mange vælgere håbet, at Merkels kommentarer ville forvandle debatten om masseindvandring til Tyskland. Siden da, er indvandringen, især fra den muslimske verden, fortsat med uformindsket styrke.

 

Tyskland er nu hjemsted for det største antal indvandrere (8,2 millioner) af alle medlemsstater i Den Europæiske Union. Tyskland har også den næststørste muslimske befolkning (5 millioner) i EU.

 

Tyskland vil fortsætte med, at være modtager af det største antal asylansøgninger i EU. Tyskland modtog mere end 200.000 asylansøgere i 2014, og dette tal forventes, at blive mere end fordoblet ved udgangen af 2015.

 

Ifølge de seneste statistikker, søgte mere end 179.000 mennesker om asyl i Tyskland i de første seks måneder af 2015. De fleste var fra Afghanistan, Albanien, Irak, Kosovo, Serbien og Syrien.

 

Soeren Kern er seniorforsker ved det New York-baserede Gatestone Institute. Han er også Senior Fellow for Europæisk Politik ved Madrid-baserede Grupo de Estudios Estratégicos / Strategic Studies Group. Følg ham på Facebook og på Twitter.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…