Omfattende seksuelt misbrug af skolepiger blev ikke standset, fordi myndighederne svigtede

Rotherham / Wikimedia

I september sidste år dokumenterede en rapport, at mindst 1400 skolepiger fra byen Rotherham i England over en 16-årig periode var blevet misbrugt, mishandlet og tvunget til prostitution af et kriminelt netværk af pakistanske mænd.

 

Den Korte Avis har tidligere skrevet om skandalen, hvor piger helt ned til 11-års alderen blev tvunget til sex og prostitution med vold, tvang, stoffer og alkohol.

 

Rapporten fik en kæmpe skandale til at rulle i England. Ikke kun på grund af de uhyrligheder pigerne systematisk blev udsat for, men også fordi ingen af de lokale myndigheder på noget tidspunkt greb ind.

 

Det var ellers ikke fordi, der manglede indikationer på, at noget var helt galt: Rotherham oplevede således en markant stigning i antallet af børn, der viste tegn på at have været udsat for sexuelle overgreb.

 

Skolepiger hentes i taxier når det er frikvarter

Og fra forældre og skoleledere indløb foruroligende klager: Taxier kørte op foran skolerne og hentede pigerne, der var påvirkede af alkohol, når de blev afleveret.

 

Organisationen Risky Business, der arbejder for sexuelt udsatte børn, samlede oplysningerne sammen, herunder beretninger om, at skolepigerne blev hentet i spisefrikvarteret og efter skoletid og bragt til ventende mænd, som de skulle yde oralsex.

 

Men intet skete. Risy Business´ uhyggelige oplysninger blev siddet overhørig, og hverken myndigheder eller politi undersøgte påstandende.

 

Myndighederne fortier systematisk beviserne

I hhv. 2002, 2003 og 2006 udkom tre rapporter, der uafhængigt af hinanden beskrev de ekstreme tilstande i Rotherham. Heller ikke her, mente politikere eller myndighedspersoner, at der var anledning til at gribe ind. Tværtimod blev rapporternes konklusioner undertrykt og fortiet i håbet om, at tingene ville gå i sig selv.

 

Efter den britiske offentlighed har fordøjet konklusionerne fra den første rapport om de kriminelle pakistaneres mishandling af skolepigerne, er der kommet en ny rapport med fokus på de lokale myndigheders rolle i skandalen. Den har fået tilnavnet Casey-rapporten efter forfatteren, Louise Casey, og den har trukket tæppet væk under byråd og forvaltning:

 

Læs også
DR og TV2 fortier en af de vigtigste afsløringer i lang tid: Integrationen af indvandrere fungerer overhovedet ikke

Casey-rapporten dokumenterer bl.a. at Rotherham byråd systematisk undertrykte beviserne på det omfattende sexmisbrug af pigerne og afslører, at en politimand og to lokalpolitikere har udnyttet mindreårige piger sexuelt. Samme betjent skal angiveligt have videregivet oplysninger til det kriminelle pakistanske netværk om socialt udsatte piger.

 

Casey rapportens konklusioner er knusende:

 

”Rotherham kommune er uegnet til at varetage sine forpligtelser. Den har undladt at opfylde sin retlige forpligtelse til at sikre konstante forbedringer i forhold til, hvordan den udfører sine opgaver. Især har kommunen svigtet sin forpligtelse til at beskytte sårbare børn og unge mod overlast.” lyder rapportens knusende konklusion, der fortsætter:

 

”Kommunen lider af en usund virksomhedskultur: Mobning, sexchikane, undertrykkelse og misforstået politisk korrekthed er væsentlige elementer i kommunens svigt. Den er ude af stand til selv at håndtere sine svagheder uden vedholdende indgriben”

 

Herefter gennemgår rapporten de konkrete forhold i kommunens elendige sagsbehandling og håndtering af borgernes sager, som er en væsentlig del af grundlaget for Casey rapportens konklusioner.

 

Offentligt ansatte får mundkurv på

Ud over sexchikane og mobning, går kritikken også på byrådets totale fornægtelse af problemerne, uduelig ledelse og en virksomhedskultur, hvor det gælder om at dække over ubehagelige sandheder og få whistle-blowere til at holde mund.

Læs også
Det skændige mord på Nedim Yasar udstiller, hvor forrykt den politiske korrekthed er

 

På trods af den omfattende dokumentation af, hvad der var sket med skolepigerne i Rotherham, har bystyret fortsat benægtet fakta og afvist at anerkende omfanget af overgrebene mod pigerne. Og det har stædigt – og mod bedre vidende –  fastholdt, at sexuelle overgreb mod børn ikke længere er et særligt problem i Rotherham.

 

Forholdende i kommunen er så dårlige, og den politiske og administrative ledelse så elendig, at rapportens forfatter mener, at der skal skiftes helt ud, hvis kommunen skal ud af sit nuværende kollaps:

 

”Rotherham kommune har hverken ledelsesmæssig eller politisk styrke til at lede kommunen ud af sine nuværende problemer og tilbage på rette spor.” skriver Casey og fortsætter:

 

”Kommunens børneforvaltning har svigtet og er præget af uklare prioriteringer, overskridelse af frister for evaluering af velfærdstruede børn, forkerte afgørelser, sløseri og forsinkelse.
Afdelingen for sexuelt krænkede børn er uden ledelse, overbebyrdet og ude af stand til at dele oplysninger med andre kontorer. Selvom man identificerer sexkrænkerne, sker det ofte, at der ikke bliver taget initiativ til hverken at forhindre overgrebene eller beskytte barnet.”

 

Politisk korrekthed er årsagen til at 1400 skolepiger er blevet forulempet

At overgrebene og mishandlingerne af de mere end 1400 skolepiger har kunnet lade sig gøre i over 16 år er i sig selv svært at forstå. Men at store dele af det kommunale system har været vidende om væsentlige elementer i overgrebene, og også kendt til bagmændene, uden at gribe ind, nærmer sig det ufattelige.

 

Det er dog et gennemgående træk i begge rapporter, at næsten alle de embedsmænd, der er interviewet, har udtrykt skræk for at blive betegnet som racister, hvis de angav pakistanere som kriminelle.

Læs også
De politisk korrekte er præget af angst og irrationelle holdninger – derfor siger befolkningerne fra

 

Hvis ikke de britiske embedsmænd kan sætte sig ud over deres berøringsangst over for indvandrergrupper, risikerer Rotherham-skandalen ikke at blive enkeltstående.

 

I forvejen har de stadigt voksende ghettoer i England skabt områder, hvor de engelske myndigheder reelt har mistet deres jurisdiktion. Hvis kommunale embedsmænd heller ikke vover at angive eller gribe ind over for kriminelle indvandrere af frygt for at blive kaldt racister, så har briterne reelt sat ikke-vestlige, muslimske indvandrergrupper under retsstatens radar – også uden for ghettoområderne. Dermed vil de bidrage til en yderligere opsplitning af det land, der i forvejen er under demografisk, socialt og kulturelt pres.

 

I Rotherham er hele byrådet gået af efter Casey-rapporten. På kommunens hjemmeside tager man rapporten til efterretning, undskylder og lover at handle:  http://www.rotherham.gov.uk/

 

Kilder:
Independent Inquiry into Child Sexual Exploitation in Rotherham 1997 – 2013 Alexis Jay OBE
Report of Inspection of Rotherham Metropolitan Borough Council February 2015 – Louise Casey

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…