NYT: Valget drejer sig om to hovedspørgsmål

Foto: Privat

Ifølge Helle Thorning lyder valgets vigtigste spørgsmål: Skal der være nulvækst i det offentlige, eller skal der være en vækst på 0,6 procent?

 

Men det er fuldstændig ude af proportion. Det Danmark, der nu går til valg, står overfor langt vigtigere problemer, end om verdens største offentlige sektor skal have endnu et lille nøk opad.

 

Thornings valgtema: Vækst i den offentlige sektor

Det ved Thorning sådan set også godt selv. Hun udmaler det som nærmest en social katastrofe, hvis Lars Løkke fik indført offentlig nulvækst. Men i hendes regeringstid har der ligefrem været minusvækst i kommunerne. Det har hverken resulteret i sociale katastrofer eller folkelige oprør.

 

Der er tale om ændringer i det velfærdssamfund, som alle er enige om, at vi skal have.

 

Det kan da også meget vel være, at Thorning vil løbe fra sit løfte om en vækst i det offentlige forbrug på 0,6 procent, hvis hun igen bliver statsminister. Ligesom hun løb fra sine løfter efter sidste valg.

 

Når hun i den grad gør de 0,6 procent til det centrale spørgsmål i valgkampen, så er det ikke, fordi hun alvorligt tror, at det vil gøre en kæmpe forskel. Det er simpelt hen, fordi hun vurderer, at det er den mærkesag, som giver hende den største chance for at blive genvalgt.

 

Socialdemokraterne har sikkert fået lavet undersøgelser, der viser dette.

 

Mere gang i den private sektor

Men valget bør dreje sig om to hovedspørgsmål i det virkelige liv:

 

Det ene er at sikre, at vi kan være med fremme blandt de bedste lande, når det gælder vækst, beskæftigelse og velstand. Dette er langt mere afgørende for velfærdssamfundets fremtid end Thornings 0,6 procent her og nu.

 

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

Det kræver, at den private produktion styrkes, og at mange flere danskere bliver parate til at arbejde frem for at være på overførselsindkomster.

 

Styr på indvandringen

Det andet hovedspørgsmål er at værne om sammenhængskraften i det danske samfund.

 

Der er ikke styr på indvandringen til Danmark, specielt fordi asyltilstrømningen er ude af kontrol. Det fører mod et samfund, der bliver stadig mere opsplittet og præget af spændinger.

 

En voksende gruppe af indvandrere har et fjendtligt forhold til Danmark og danskere, og flere ønsker sig et samfund styret af islamiske regler.

 

Der er behov for væsentlige stramninger i forhold til specielt antallet af asylansøgere. Herunder et stop for bådflygtninge over Middelhavet. Hvis den nuværende folkevandring får lov til at fortsætte, vil det efterhånden forandre vores samfund fundamentalt.

 

 

Læs også
DA: Kommuner kan spare millioner ved færre indvandrere på offentlig forsørgelse

De to hovedspørgsmål hænger sammen

De to hovedspørgsmål hænger sammen: En ukontrollabel indvandring vil betyde, at mange flere kommer på overførselsindkomster. Samtidig vil den have ødelæggende konsekvenser for vores uddannelsessystem – Sverige er et skræmmende eksempel.

 

Omvendt er den høje kontanthjælp i høj grad med til at trække asylansøgere til Danmark. Det er en væsentlig del af baggrunden for, at Danmark under Thorning er blevet det femte største asylland i EU.

 

De borgerlige står samlet om at genindføre et loft over kontanthjælpen og en særlig lav starthjælp for flygtninge.

 

De vilde planer blev skrottet

Thorning-regeringen bør roses for, at den skrottede de vilde økonomiske løfter, som gav den sejren ved sidste valg. Den har ført en økonomisk politik, som har sikret troværdigheden omkring statsfinanserne.

 

Men når det gælder om at skabe privat vækst har den skullet trækkes til truget af de borgerlige, blandt andet med hensyn til skattelettelser.

 

Læs også
Tyrkiet oversvømmer Europa med migranter

I øjeblikket har regeringen travlt med at juble over, at der er kommet noget mere gang i væksten. Men den burde forholde sig langt mere til, at væksten er højere i de fleste af de lande, vi normalt sammenligner os med. Det må så blive de borgerliges opgave at pege på det i valgkampen.

 

Vi har også hængende over vores hoveder, at Danmark står til at få den sjette laveste vækst inden for OECD (de rige lande) frem mod 2030. Det vil man heller ikke høre regeringen tale om i valgkampen. Så meget mere må de borgerlige så gøre det.

 

En fælles sag for de borgerlige partier

De borgerlige er enige om at gøre det til et hovedtema i valgkampen, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. De er enige om, at skattelettelser for de lavtlønnede skal bidrage til at få flere ud i virksomhederne for at skabe vækst. Det samme skal et loft over kontanthjælpen.

 

De kan også i fællesskab fortælle vælgerne, at beskæringer i udviklingsbistanden og på udgifterne til asylansøgere/flygtninge skal bidrage til at holde de offentlige udgifter nede og øge mulighederne for skattelettelser.

 

Her har de i høj grad vælgerne med sig. Det samme har de, når det gælder den stramme udlændingepolitik.

 

Hvis de kan få disse emner placeret i centrum af valgkampen, er de nået meget langt. Valget afgøres i høj grad af, hvem der er i stand til at præge dagsordenen.

Læs også
TV2 gik over stregen i forhold til Dansk Folkeparti, men trækker nu tilsyneladende i land

 

Den første store opgave for de borgerlige er at gøre dette til et valg, der først og fremmest drejer sig om vækst, arbejdspladser, indvandring og sammenhængskraft.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…