En kvinde på 20 år blev lørdag aften den 31. oktober overfaldet på Lyngby Hovedgade af en ung mand, som forsøgte at voldtage hende.
Flere andre kvinder i området har oplevet det samme.
Kvinderne har fortalt politiet, at de blev grebet bagfra og væltet omkuld. Den unge mand forsøgte at rive tøjet af dem.
Flere kvinder har fortalt at overfaldsmanden havde ørepropper og lyttede til musik.
Politiet mistænkte en ung mand for overfaldet på den 20-årige kvinde fra Lyngby.
Derfor udsendte politiet i går fredag et overvågningsfoto. Det fik mange til at reagere. Ialt henvendte otte sig til politiet.
Allerede fredag eftermiddag kunne politiet anholde en stor dreng på kun 15 år. Det skete på hans bopæl.
Han er sigtet for sex-overfald på den 20-årige kvinde. Men han mistænkes for flere andre sex-overfald i området. Hvor mange vil politiet ikke oplyse.
Kilde: eb.dk, Lokalavisen, Nordsjællands Politi