I Kolding har kommunen opfordret borgere til at henvende sig, hvis man har en ejendom til salg.
Kommunen har problemer med at finde egnede boliger til de mange som har opnået flygtningestatus og derfor har et retskrav på en passende bolig, fordi de har opnået status som flygtning.
Flere kommuner melder nu, at de også er interesserede i at opkøbe parcelhuse til flygtningene.
Roskilde Kommune skal finde boliger til omkring 100 mennesker frem til årsskiftet.
”Vi har simpelthen ikke indkvarteringsmuligheder til nogen af dem, og vi finder ikke alle pladserne i kommunale bygninger eller via private udlejere, så vi må købe boliger, siger formand for Social- og beskæftigelsesudvalget Bent Jørgensen (V) til Dagbladet Roskilde.
Han understreger samtidigt at staten opstiller nogle yderst favorable lånevilkår.
Lidt længere sydpå, i Solrød Kommune er kommunen også på boligjagt. I Solrød arbejder man med en palet af muligheder, der er mange boligtyper i spil. Foruden annoncering efter private boliger og sommerhuse, arbejder man på:
-at investere i ejerlejligheder, rækkehuse eller parcelhuse
-at oprettelse bofællesskaber i almene boligselskaber
-at udleje ældreboliger, der er svære at leje ud til ældre, til flygtninge
-at leje erhvervsbyggeri
-at opsætte pavilloner
Kommunen vil desuden kigge på muligheden for ”fortætning”. Det betyder, at man vil lave bofællesskaber hvor flere flygtninge bor i den samme bolig.
Lav integrationsydelse betyder billige boliger
Regeringen vil med virkning fra 1. september nedsætte integrationsydelsen. Samtidigt er der indført et loft over, hvor meget man må kræve i husleje af en flygtning på integrationsydelse.
Så når kommunen køber parcelhuse eller ejerlejligheder, med henblik på at leje dem ud til flygtninge, så må man formode, at det bliver til langt under den normale lejeværdi.
Det kan altså være favorabelt at blive anerkendt som flygtning i Danmark. Ikke nok med at nogle bliver tilbudt en bolig, som danskerne ikke har adgang til, man er også sikret en super god bolig til lav husleje. Noget som der er danskere, der må står i kø til i adskillige år.
Kilde: Dagbladet Roskilde, Solrød Dagblad