Sent i aftes blev politiet angrebet så voldsomt i indvandrerghettoen Vollsmose, at de skulle have forstærkning

Facebook / Colourbox

I går aftes ved 20-tiden kørte en patruljebil rundt i Odense-bydelen Vollsmose. Men den almindelige rutinekørsel udviklede sig dramatisk.

 

“Der kører en patrulje på Bøgetorvet i Vollsmose, som er det sædvanlige uro-område derude, og så er der nogle, der kaster blandt andet sten efter patruljevognen,« fortæller politiets vagtchef Hans Frederiksen. (TV2, Fyn)

 

Umiddelbart efter bliver der også kastet en brændende molotov-cocktail efter patruljebilen, som trækker sig tilbage for at komme i sikkerhed.

 

En molotov-coctail, d.v.s. en flaske fyldt med benzin og hvor en brændende klud fungerer som væge.

 

»Vi sender så ekstra politi derud og laver en samling ved nærpolitistationen. Mens de er samlet der, kommer en bil kørende med nogle af vores kendte nede fra Bøgetorvet, og de har en opførsel, som politiet ikke skal finde sig i,« siger Hans Frederiksen.

 

Angrebet var så voldsomt, at politipatrulje måtte tilkalde forstærkning efter at være blevet angrebet.

 

“Vi sender så ekstra politi derud og laver en samling  ved nærpolitistationen,” fortæller Hans Frederiksen og oplyser, at politiet har anholdt fire unge mænd, som dog ikke havde noget med hverken stenkast eller binzinbome at gøre, men “for en opførsel, som politiet ikke skal finde sig i,” forklarer vagtchefen uden at uddybe nærmere. (TV”, Fyn)

 

Politiet forsøger at bringe bilen med fire unge mænd til standsning og i den forbindelse sker et mindre færdselsuheld. Herefter bliver de fire mænd anholdt.

 

Politiet har endnu ikke afgjort, hvad de fire skal sigtes for, ligesom Hans Frederiksen ikke har andre detaljer om færdselsuheldet, end at bilerne kun stødte let sammen.

 

»De fire anholdte bliver i løbet af natten sigtet for et eller andet. Hvis ikke vi har andet, end at de har lavet uro, så får de en bøde for det og bliver lukket ud igen. Men det er der ikke taget stilling til endnu,« siger vagtchefen.

 

Læs også
Er tiltalt for drabsforsøg mod søsters ekskæreste: Skød mod en dør i Vollsmose og forsøgte derpå at stikke af til Somalia

Lidt over klokken 22.00 er politiet fortsat massivt til stede i Vollsmose, hvor situationen er forholdsvis rolig, fortæller han.

 

En af landets 31 ghettoer

Vollsmose er blot en af landets mange ghettoer, hvoraf der per 1. december 2014 var ialt 31, og hvor ikke så få i lighed med Vollsmose er berygtede for deres kriminalitet.

 

Der er her tale om en stigning på tre ghettoer i forhold til de 28 boligområder, der i oktober 2011 blev klassificeret som ghettoer på grund af blandt andet andelen af beboere af ikke-vestlig oprindelse.

 

I Vollsmose, der er Danmarks største ghetto, var der per 1. januar 2014 ialt 9.098 indbyggere, og heraf var de 67,1 procent eller ialt 6.104 af ikke vestlig oprindelse, hvilket primært vil sige flygtninge og deres efterkommere.

 

Landets næststørste ghetto er Gellerupparken ved Aarhus med 6.652 indbyggere og hvoraf hele 80 procent af beboerne eller ialt 5.321 er af ikke-vestlig oprindelse, og ud over ballade er ghettoen med sine islamister også berygtet for at være leverandør af såkaldt hellige krigere til konflikterne i Syrien og Irak.

 

Ghettoen med det højeste antal indvandrere er Mjølnerparken i København, hvor beboere af ikke-vestlig oprindelse udgør hele 85,2 procent eller ialt 1.623 beboere ud af ghettoens samlede indbyggertal på 1.905 per 1. januar 2014.

Læs også
Vollsmose i ny rekord: Som den første politikreds i landet indfører Fyns Politi skærpet strafzone med dobbelt straf
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…