Angie Dunn arbejder på en skole i Bradford i det nordvestlige England. En dag så hun et billede på Facebook med teksten:
”Del hvis du finder dette fornærmende”
Billedet forestillede tre tilslørede muslimske kvinder i lange mørke gevandter og niqab, det er det islamiske hovedtøj som kun har en sprække til øjnene.
Som så mange andre følte Angie Dunn sig krænket af billedet af de tre muslimske kvinder. Måske tænkte hun på, hvor ubehageligt det er, at møde disse sorte anonyme skikkelser i det offentlige rum, uden den ringeste mulighed for at se, hvem der gemmer sig bag ved det sorte stof.
Så hun delte prompte billedet, men det fik uoverskuelige følger, efterhånden som det rygtedes, hvad hun havde gjort.
Forløbet afspejler en udvikling, hvor andelen af indvandrere og efterkommer fra muslimske lande vokser og øger presset for at give plads til Koranens regler, sharia. Desuden viser det hvor stærk og følgagtig den politisk korrekthed er blandt briterne.
Meldt til politiet
For det første blev hendes Facebook hacket.
Men hvad værre er, så meldte skolelederen Angie Dunn til politiet.
Og politiet er nu er i gang med at efterforske sagen.
Det er skolelederen rigtig glad for.
Hun skriver i et brev til de mange bekymrede forældre som har henvendt sig på baggrund af Angie Dunns Facebook-deling.
”I skal være klar over, at det smagløse og fordømmende Facebook-indlæg angiveligt er indsendt af en blandt personalet. Men denne forfærdelige handling repræsenterer på ingen måde de værdier som skolens personale arbejder efter.”
”Fordomme og racisme i enhver form accepteres ikke, hverken indenfor eller uden for skolen. Sådan en adfærd tages meget alvorligt, derfor er sagen blevet meldt til politiet som efterforsker sagen som en had-forbrydelse,” skriver hun.
Laisterdyke College blev sidste år landskendt, da Ofsted-rapporten afslørede, at skolens ledelse var overtaget af islamister. Ledelsen og adskillige lærer blev suspenderet, men den nye ledelse er tilsyneladende lige så sharia-venlig som den sidste.
Angie Dunn fik ikke tak for at forsvare det britiske samfunds grundværdier som frihed og ligestilling. Tværtimod.
Kilde: Daily Mail