Tidligt lørdag morgen gav Ungarns premierminister Viktor Orbán op. Han har ført en gigantisk kamp for at forhindre, at EU’s asylsystem brød fuldstændig sammen. Men han har ikke fået andet end utak for det fra Europas ledere.
Derfor tog Orbán konsekvensen. Han opgav at registrere de mange økonomiske flygtninge og regulære asylansøgere, der var strømmet ind i Ungarn, sådan som EU-reglerne ellers kræver.
I stedet lader han nu bare folk køre med busser til Østrig og derfra videre til Tyskland.
Tyskland modtog i august over 100.000 asylansøgere. Men det er formentlig det rene vand i forhold til, hvad der kommer nu, hvor vejen til det forjættede land er pivåben.
Også andre lande i Europa vil blive stærkt præget af den kaotiske asylstrøm. Det gælder således i høj grad Østrig og Sverige. Danmark skal holde tungen meget lige i munden for ikke at blive revet med.
Ansvaret ligger hos Merkel og de andre ledere
Dette kan man på ingen måde bebrejde Ungarn. Ansvaret ligger hos de toneangivende lande i Europa med Tyskland og dets forbundskansler Angela Merkel i spidsen.
Merkel har frem for nogen været den, der skulle vise vejen gennem EU’s hidtil største krise. Men i en situation, der kræver styrke, overblik og ikke mindst handlekraft, har hun svigtet fatalt.
Dette svigt kan få meget vidtrækkende konsekvenser. Lørdag den 5. september 2015 kan blive begyndelsen til enden på det Europa, vi kender.
Passivitet og ubeslutsomhed
EU’s asylsystem er baseret på, at man har styr på hvem og hvor mange der kommer ind over EU’s ydre grænser. Men det har man ikke haft i lang tid. Asylansøgere er strømmet helt ukontrollabelt ind i Italien og Grækenland og videre i EU.
Ungarn besluttede sig så for at overtage den opgave, som Grækenland var ude af stand til at varetage.
For at få styr på tilstrømningen byggede man et hegn ved den ungarske grænse, der skulle sørge for, at folk kun kom ind nogle få steder, hvor de kunne kontrolleres. Viktor Orbán tog altså på sig at forsvare EU’s ydre grænse.
Men det fik han ikke nogen opbakning til – heller ikke moralsk opbakning. Forbundskansler Merkel og Frankrigs udenrigsminister Laurent Fabius faldt tværtimod over ham på grund af hegnet.
Meget karakteristisk havde de dog ikke noget bud på, hvad Orbán eller for den sags skyld hele EU i stedet skulle gøre for at forsvare de ydre grænser. Der var intet lederskab. Kun passivitet, ubeslutsomhed – og en kniv i ryggen på Ungarn.
Nu må Merkel selv om resten
Samtidig viste det sig, at det ungarske hegn ikke var effektivt. Så Orbán måtte opgive at forsvare EU’s ydre grænse.
Som han sagde med en vis bitterhed: ”Dette er jo slet ikke Ungarns problem – for asylansøgerne kunne ikke drømme om at slå sig ned i Ungarn. Det er heller ikke Europas problem. Det er Tysklands problem – de vil alle til Tyskland.”
Tyskland har i høj grad opmuntret asylansøgerne ved at erklære, at man ikke vil sende syrere tilbage til de EU-lande, som de i første omgang er kommet til.
Efter nogen vaklen prøvede Orbán dog at redde stumperne af EU’s asylsystem. Han forsøgte at holde på asylansøgerne i Ungarn, så de i det mindste kunne blive registreret, sådan som EU-reglerne kræver. Men heller ikke det fik han nogen tak for.
Tidligt lørdag morgen opgav han. Nu kunne asylansøgerne få lov til at rejse til Tyskland, og så må Angela Merkel finde ud af, hvad hun vil gøre ved dem.
En kontant østeuropæisk reaktion
Men Angela Merkel har ikke andet svar på den kaotiske og skæbnesvangre situation, end at asylansøgerne skal fordeles bedre mellem EU-landene.
De lande, der ikke modtager ret mange, skal modtage flere. Det gælder ikke mindst de østeuropæiske lande.
Men de såkaldte Visegrad-lande i Østeuropa – Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn – har givet Merkel en kontant reaktion:
Vi vil ikke tage imod flere asylansøgere, sådan som situationen er. Hvis vi skal gå med til en anden fordeling, så skal man i hvert fald først få styr på EU’s ydre grænser. Det vil sige, at der kommer langt færre asylansøgere ind i EU.
Hvis man på den måde sikrer, at opgaven bliver mere realistisk og overkommelig, så kan vi måske godt deltage i en fælles EU-fordeling.
Østeuropæerne har ret
Viktor Orbán og de andre ledere i de østeuropæiske Visegrad-lande har ret. Det er dem, der er de klarsynede.
Hvis der skal findes en løsning på den dramatiske asylkrise, så er det en helt fundamental forudsætning, at man får gennemført en kraftig begrænsning af den strøm af økonomiske flygtninge og regulære asylansøgere, der i øjeblikket bare vokser og vokser.
Sker det ikke, vil Europas befolkningssammensætning blive ændret dramatisk. Med vidtgående konsekvenser for stabilitet, sammenhængskraft, frihed, demokrati og ligestilling.
Men intet tyder på, at Angela Merkel og de andre ledere har beslutsomheden og handlekraften til at tage fat på en markant begrænsning af tilstrømningen. De synes mere optaget af, hvad de politisk korrekte medier siger, end hvad virkeligheden kræver.
Danmark
Situationen bekræfter til fulde, at den danske regering har været forudseende med sin stramning af udlændingepolitikken. Den har bebudet yderligere stramninger, og det er der også behov for.
Danmark skal holde tungen lige i munden. Regeringen skal hverken kaste sig ud i slagsmål med de EU-ledere, der svigter, eller give efter for deres pres. Vi skal tænke selv og holde kursen med de stramninger, der nu måtte vise sig nødvendige.
Men vi skal gå aktivt og helhjertet ind i kampen for, at der kommer et langt, langt stærkere forsvar af EU’s ydre grænser og en meget mere konsekvent linje i forhold til at sende afviste asylansøgere tilbage.
