Langt væk fra ghettoer og indvandrevold: Her bor de kendte, der ikke kan få flygtninge nok til Danmark

Wikimedia

Der findes i Danmark en gruppe debattører og såkaldte meningsdannere, der fremfører de såkaldt rigtige meninger om flygtninge og indvandrere.

 

 

Dansk Folkeparti er for dem noget, Fanden har skabt, og integrationsminister Inger Støjberg er med sin strammerkurs over for flygtningestrømmen noget nær indbegrebet af al ondskab.

 

 

For selvfølgelig skal Danmark da tage imod langt flere flygtninge, end vi gør nu. Alt andet vil være moralsk forkasteligt, mener de, og bakkes op af de to landsdækkende TV-kanaler.

 

 

Men de mænger sig ikke med muslimer

Dagbladet BT har haft dem under lup og kalder dem multikulturisterne. Bladet nævner i den forbindelse blandt andre erhvervskvinden Stine Bosse, Politikens chefredaktør Bo Lidegaard, journalist Georg Metz, forfatteren Carsten Jensen og journalist David Trads. Man har så kortlagt, hvor de bor.

 

Læs også
Mange asylansøgere begynder at snyde det danske samfund, så snart de har fået foden inden for landet

 

Ifølge BT foretrækker mulitikulturisterne etnisk danske områder langt væk fra muslimer, ghettoer og indvandrerbelastede kvarterer i det hele taget.

 

 

Således viser BT’s kortlægning, at storby-multikulturalisterne i København bor på Frederiksberg og Østerbro, som sammen med København K er de områder, der ifølge BT har den laveste andel af indvandrere med ikke-vestlig baggrund.

 

 

Til gengæld holder de sig ifølge BT langt væk fra de områder på Nørrebro, samt Nordvest-kvarteret og på Amager, hvor de muslimske indvandrere er stærkt synlige i gadebilledet.

 

 

Læs også
Så slemt er det: Mikrofoner skal sende lyden af skud og voldtægtsofres skrig til politistationen fra svenske ghettoer

Her udgør filippinske au pair-piger det multikulturelle

Så er der selvfølgelig også de multikulturister, der foretrækker at bo lige uden for hovedstaden, forstads-multikulturisterne kalder BT dem, og de tæller ifølge avisen blandt andre chefredaktør på Politiken, Bo Lidegaard, for slet ikke at tale om Røde Kors’ generalsekretær, Anders Ladekarl.

 

 

Her er Klampenborg og Hellerup de foretrukne byer, hvor det stort set kun er au pair-pigerne fra Filippinerne, der udgør det multikulturelle islæt.

 

 

To andre multikulturister har slået sig ned på landet. Det er ifølge BT erhvervskvinden Stine Bosse og journalisten Georg Metz. De bor i Gribskov Kommune, som bortset fra Bornholm er den kommune i Region Hovedstaden, der ifølge Danmarks Statistik har færrest indvandrere.

 

 

Læs også
Storstilet asylsvindel: Langt over fem hundrede er blevet grebet i at stille med falske asylansøgninger

Multikulturisten, der blev stenet ud af multikulturen

For ti år siden var Dan Ritto som medlem af Det Radikale Venstre en af tidens multitkulturister, og han tog konsekvensen af sine holdninger og bosatte sig i Aarhus-ghettoen, Gellerupparken.

 

 

Efter det var Dan Ritto ikke radikal længere. Han er nu dybt engageret i islamkritisk debat, blandt andet som redaktør på netmagasinet Sappho.

 

 

I starten gik det rigtigt godt i Gellerupparken. Dan Ritto engagerede sig i det lokale foreningsliv og blev blandt andet næstformand for Multikulturel Forening, men efterhånden fandt han ud af, at det multikulturelle var ret ensidigt og dybest set handlede om en traditionel udgave af islam, hvor ikke-muslimer er undermennesker.

 

 

I et interview med Den Korte Avis har han blandt andet fortalt, at muslimerne kunne finde på at gøre ham opmærksom på, at der er forskel på dem og ham, og at han som ikke-muslim burde betale en ekstra skat til dem for at få lov til at være der.

 

 

Dan Rittos multikulturelle eventyr endte med overfald og politianmeldelse, og han blev til slut i ordets bogstaveligste forstand stenet ud af Gellerupparkens multikulturelle paradis.

 

 

Følg Dan Ritos eksempel, Stine Bosse

BT’s multikulturister såsom blandt andre Stine Bosse skulle tage og følge Dan Rittos gode eksempel og bosætte sig i for eksempel et par år i Gellerupparken eller i et af de andre multikulturelle områder såsom Mjølnerparken.

 

 

Det ville i høj grad berige højne debatten, hvis hun og de øvrige multikulturister havde blot et minumum af begreb om, hvad det er for en multikulturel virkelighed, de fabler om.

 

 

Officielt betegnes de af en eller anden grund som meningsdannere. Formentlig fordi de har en slags monopol på at optræde i de to landsdækkende TV-kanaler, men i realiteten er de blot meningsdannere blandt ligesindede.

 

 

Under alle omstændigheder viste det netop overståede folketingsvalg, at de overhovedet ingen klangbund har i den brede befolkning. Iøvrigt til deres store forbløffelse og ikke mindst højlydte forargelse.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…