Jeg har skrevet om det før. Men nye læsere spørger om omkostningerne forbundet med at føre en retssag.
Om det kan betale sig at føre en retssag er altid en konkret vurdering. Der skal bl.a. tages hensyn til:
Hvor stort et beløb drejer sagen sig om?
Hvor sikker er man på at vinde helt eller delvist?
Hvis man vinder, kan modparten så betale?
Hvad bliver de samlede sagsomkostninger, henholdsvis hvis sagen vindes, og hvis sagen tabes? Og er der en retshjælpsforsikring der dækker omkostningerne, eller er der mulighed for at søge fri proces?
Hvor lang tid tager det?
Jeg fører mange retssager hvert eneste år, og jeg kan desværre konstatere, at det langt fra altid kan betale sig at føre en retssag. Dette udnyttes desværre indimellem af personer og virksomheder, som på trods af at loven er rimelig klar på et område, vælger at handle modsat idet de ved, at risikoen for at blive sagsøgt ved domstolene er begrænset.
Et helt praktisk eksempel er sager mellem f.eks. en hovedentreprenør på et byggeri og en mindre underentreprenør. Hovedentreprenøren afviser at betale underentreprenøren den sidste rate af det beløb, som parterne ved aftalens indgåelse aftalte. Årsagen kan være påståede mangler, forsinkelse eller andet.
Underentreprenøren mangler at få måske 200.000 kr. Imidlertid kan det hurtigt koste den lille underentreprenør over 100.000 kr. at føre sagen frem til det punkt, hvor sagen bliver afgjort. Og skulle underentreprenøren ikke få medhold eller kun få delvist medhold, så kan han tabe mange penge, som han ofte ikke har råd til at tabe.
Jeg ser derfor ofte, at underentreprenører (eller i det hele taget virksomheder eller privatpersoner, der står i en lignende situation) vælger at indgå et dårligt forlig med modparten, da de så i det mindste får nogle af deres penge, ligesom de får sagen lukket hurtigt. Som oftest holdes penge tilbage, fordi den anden part mener, at have en rimelig grund til at gøre det, men jeg ser som sagt også indimellem, at nogle spekulerer i at presse modparten til et forlig.
Er der en retshjælpsforsikring, der dækker omkostningerne, så kan man som oftest begrænse sine sagsomkostninger til forsikringens selvrisiko, der for privatpersoner er på 10 % af de samlede sagsomkostninger op til ca. 100-125.000 kr.
Men kommer de samlede sagsomkostninger over 125.000 kr., så skal man være klar på selv at betale alle omkostninger, og det kan blive dyrt.
Ofte kan de såkaldte ”småsager” (sager med en værdi under 50.000 kr.) være dyrere at føre, end sager med en værdi over 50.000 kr. Det skyldes, at retshjælpsforsikringen ikke dækker advokatomkostninger til forberedelsen af småsager, da byretten i småsager har en vejledningspligt overfor parterne.
Imidlertid foretrækker mange at have en advokat med gennem hele forløbet, og så må de selv betale for det. Var der derimod tale om en sag med en værdi over 50.000 kr., så ville forsikringen også dække advokatomkostningerne under forberedelsen af sagen.
Så særligt når det gælder sager om mindre beløb kan det langt fra altid svare sig at føre retssagen. Jeg vil i hvert fald anbefale, at man får et nogenlunde fast overslag over omkostningerne fra sin advokat, inden man går i gang.
Sagsomkostninger
Sagsomkostningerne skal betales af den part, som taber sagen. Imidlertid er det retten, der fastsætter størrelsen af sagsomkostningerne, og de beløb som retten fastsætter, er ikke nødvendigvis det samme, som din advokat vil opkræve for sit arbejde.
Så selv om du vinder en retssag, kan du stadig have udgifter til at betale din egen advokat.
Tidshorisont
En retssag kan vare alt mellem 14 dage og 10 år. Hvis du sender en stævning til retten, og modparten ikke svarer, så bliver modparten dømt, og du får en dom, som du kan bruge til at inddrive det skyldige beløb med.
Gør modparten derimod indsigelser, skal sagen realitetsbehandles, og det tager tid. Først skal begge parter have lov til at fremlægge de dokumenter, som man vil påberåbe sig som bevis under sagen. Så kan der være behov for besigtigelse og udarbejdelse af tekniske rapporter (syn og skøn).
Syn og skøn vil som regel forlænge en retssags afslutning med ½ – 1½ år. For sager hvor parterne er enige om de faktiske forhold, kan sagen som regel afgøres indenfor ca. et halvt år afhængig af, hvor lang ventetid der er ved retten.
Er der lang ventetid, kan man anmode om at få sagen flyttet til en anden byret med kortere ventetid. Sager hvor parterne er meget uenige, og hvor der skal gennemføres syn og skøn tager op til ca. 2 år, inden de kommer for en dommer.
Når sagen så er afgjort i byretten, kan taberen vælge at anke dommen til landsretten. Sker det, vil der som regel gå yderligere ca. ½ – 1½ år, inden sagen er afgjort. Jeg har haft en sag, som startede i sommeren 2007, og som var igennem alle tre retsinstanser. Den blev afgjort i august 2013 af Højesteret (til fordel for mine klienter) næsten præcis 6 år efter, at sagen startede.
Kan modparten betale
Hvis du får en dom over modparten, er det langt fra sikkert, at vedkommende kan betale. Betaler modparten ikke frivilligt, kan man bede fogedretten om at tvangsinddrive beløbet. Det kræver ikke en ny retssag, men blot en begæring til fogedretten. Det kan tage nogle måneder, inden fogedretten er klar til at behandle sagen.
Alle omkostninger ved at føre en sag for fogedretten skal betales af skyldneren. Det er fogedretten, der fastsætter omkostningerne, men mange advokater vil acceptere at inddrive pengene for dig for det beløb, som fogedretten vil tilkende i sagsomkostninger. Spørg din advokat om omkostningerne inden du lader ham inddrive gælden.
Det er op til fogedretten at afgøre, om modparten kan betale, og om skyldneren ejer noget, som der kan foretages udlæg i, og som efterfølgende kan sælges på tvangsauktion for at inddrive pengene.
Hvis skyldneren er en virksomhed, kan en konkursbegæring til tider være det mest fornuftige. Inden man anlægger en retssag, eller hvis det overvejes at indgå et forlig, kan man undersøge modpartens betalingsevne, f.eks. ved opslag i RKI, eller for virksomheder ved at læse deres seneste årsregnskaber.
Der er ikke meget sjovt i at få ret i retten, hvis man ikke også efterfølgende får betaling. Jeg tager som regel udgangspunkt i at finde den løsning, som er økonomisk mest fordelagtig for den enkelte klient, og særligt i de krisetider vi har haft, har den økonomisk mest fordelagtige løsning ofte været et hurtigt forlig, så min klient kunne være sikker på at få i hvert fald nogen af sine penge.
Advokat (L) Søren Vasegaard Andreasen, besvarer spørgsmål om lov og ret. Har du et spørgsmål, du ønsker besvaret, kan du sende det til [email protected] Udvalgte spørgsmål vil i anonymiseret form blive besvaret her i avisen.
