I Østen stiger solen op – også når man skal have en ny bil

Foto: Privat

At høre en repræsentant for Subaru sige at NU-NU-NU går man en klasse op i kvalitet og vil konkurrere med tyskerne i bilernes premium segment, har været som at høre en socialdemokrat sige, at NU-NU-NU vil man stramme op på asyllovgivningen og begrænse indvandringen.

Det er hørt så tit, og der er sket så lidt. Men nu er der noget spændende på vej – altså ikke fra socialdemokraterne, men fra Subaru.

 

Hen over jul og Nytår traf jeg beslutning om at opgradere min 2011 Mercedes GLK på papegøjeplader til en lignende bil med bagsæde – altså på hvide plader.

 

Kandidaterne omfattede ”the obvious suspects” i den mellemstore premium 4×4 SUV klasse fra Mercedes, Audi og BMW, men søgningerne på nettet viste også, at foråret byder på nye modeller fra både Land Rover og Subaru.

 

Især den kommende femte generation af Subaru Outback blev påfaldende flot omtalt på YouTube i reviews fra USA, hvor bilen allerede har været ude et stykke tid.

 

I USA er Subaru også meget større end i Danmark og sælger lige så mange biler som Audi og BMW tilsammen. I en uafhængig ranking var den nye Outback strøget direkte ind som nr. 1 i sin klasse http://usnews.rankingsandreviews.com/cars-trucks/browse/subaru+wagons/

 

Efterhånden tikkede flere bemærkelsesværdige informationer ind. Subaru i USA kan slet ikke følge med efterspørgslen og har måttet skrue 40% op for produktionen.

 

Den ny Outback har som standard en pakke af sikkerheds-features, EyeSight, som også i et europæisk review blev vurderet foran systemerne fra Audi og Mercedes.

 

Og Toyota annoncerede en ny sikkerhedspakke til lancering i foråret 2015. Her skal man så lige vide, at Toyota har store økonomiske interesser i Subaru, så det er nok intet tilfælde at Toyotas system havde og har store lighedspunkter med forgængeren til EyeSight, som Subaru har indbygget i sine biler siden 2012.

 

Det giver selvsagt god mening at lancere et system i hundredtusindvis af Subaru’er, for derpå at inkludere det i millioner af Toyota’er, når det er totalt gennemprøvet i praksis. Til foråret kommer altså både Toyotas nye (?) system og Subarus videreudvikling af sit system fra 2012 i den nye Outback.

 

Det stod efterhånden klart, at valget skulle gøres mellem en ny Mercedes GLK på nye, skærpede leasingpriser efter årsskiftet – og så outsideren, Subaru Outback 2015, der først lanceres i Danmark til marts www.subaru.dk .

 

Det var et valg mellem kendt og strømlinet tysk topkvalitet, og så – ja, hvad egentlig, for Subarus organisation er tydeligvis ikke gearet til tysk nivo. Men rygterne sagde også, at det var produktet – bilen – til gengæld, og det er jo i grunden det, som det kommer an på i den daglige praksis med en bil.

Læs også
Til ham eller hende, der tror han eller hun har alt!

 

Jeg prøvede at køre den ”gamle” Subaru Outback 2014, og kvaliteten var pæn uden at være prangende  og absolut ikke på tysk premium nivo.

 

Men så fik jeg også mulighed for at prøve den nye Outback 2015 som den første dansker på dansk jord! Det var den første lånebil, der blev kørt ”hjem” fra Sverige, og salgschefen lagde straks vejen om ad min arbejdsplads, så jeg kunne se og prøve den.

 

Rygterne talte sandt: Selve kvalitetsindtrykket var måske en anelse under Mercedes, men markant bedre end hos fx VW og vel på nivo med Audi, som jeg dog kun kender overfladisk.

 

Sommerferien 2014 havde jeg den fornøjelse at køre langt i en lejet Volvo XC70 (4×4 herregårdsvogn), som måske er den bil, der ligner Subaru Outback 2015 mest.

 

Selv fraset den lavere pris og langt bedre udstyr, fandt jeg, at Subaru’en var den ærligste og klart mest tiltalende af de to. Det blev dermed Subaru’en, jeg bestilte – til levering ca. 1. maj. Og det hele er klappet af og afgjort inden disse linjer skrives.

 

Helt nemt var det dog ikke. På nogle punkter er det også nødvendigt at være kritisk. Med 150 HK i dieseludgaven er Outback’en kun lige tilstrækkeligt motoriseret.

Læs også
Livsfarlig sabotage: Flere og flere biler får skruet deres hjulbolte løs – hvor kommer denne hang til at bringe andre i fare fra?

 

Subaru hævdede, 150 HK er standard i klassen. Det viser så bare, at Subaru fortsat reelt sammenligner sig med japanske og koreanske konkurrenter! De tyske premium mærker ligger noget højere.

 

Hvis Subaru uden bortfald af garantien ville tillade (lovlig) 20% effektforøgelse til 180 HK ved chiptuning, kunne den forskel udjævnes.

 

Ligeledes var det nødvendigt at understrege, at en trækkrog skulle være aftagelig – ikke fastmonteret. Fast trækkrog burde aldrig komme i betragtning til en bil med en listepris på 6-700 tkr. Hos Land Rover står valget for den kommende Discovery Sport mellem alm. aftageligt træk og så en el-betjent trækkrog!

 

Ligeledes var leasing ikke noget Subaru havde økonomiske modeller klar for. Det er ellers også et must for biler i den klasse. Heldigvis kunne jeg selv finde en løsning på det spørgsmål gennem et progressivt leasingselskab, AutoWise, der var villig til at lave en aftale på den nye Subaru Outback. (Et koncernfællesskab mellem AutoWise og min arbejdsplads har selvsagt ikke skadet, men har omvendt heller ikke været afgørende for, at jeg kunne få leasingtilbuddet.)

 

På dynamik og køreegenskaber forventer jeg, tyskerne endnu er lidt foran Subaru. Men med min kørestil forventer jeg aldrig at kunne mærke forskellen. Den er nok vigtigst for motorjournalister, der afprøver bilerne til kanten.

 

Vurderingen af designet er subjektivt. For mig er Mercedes GLK klart på toppen, og de andre biler i klassen omtrent på samme niveau, men med en lille fordel til den nye Subaru.

Læs også
Asylansøger ødelagde 20 biler på stribe – han stillede ét krav for ikke at fortsætte sine ødelæggelser

 

Den helt store fordel ved Subaru Outback 2015 i forhold til de traditionelle premium SUV’er i mellemklassen, er forholdet mellem pris og udstyrsniveau, især i det højeste trim, benævnt Summit.

 

Økonomien tilsiger, at biler i denne klasse bør leases, ikke købes. Men de tyske mærker har kun i teorien fleksibilitet mht. udstyret.

 

Prøv at fylde en tysk premium bil op med original navigation, lædersæder med memory, soltag, alle tilgængelige sikkerhedssystemer og en masse mindre detaljer. Så løber leasingprisen løbsk. Det gør prisen på fuld afgift også, i særdeleshed når bilen senere skal konkurrere med de mange basalt udstyrede leasingmodeller, der relativt hurtigt kommer ud på brugtmarkedet.

 

Hos Subaru er det hele standard på Summit niveauet, så det er helt unødvendigt at gå på kompromis med udstyret.

 

Ved leasing betaler man mindst mulig i afgift til skiftende, uansvarlige regeringer i Danmark. Og med en Subaru støtter man et oprindelsesland – Japan – der fører en oplyst og ansvarlig politik på asyl- og indvandringsområdet, modsat det vanvid, som er fremherskende i EU, herunder Tyskland.

 

Uden at være afgørende, er begge de ting da også værd at notere sig med tilfredshed.

Læs også
En bare 11-årig dreng gik amok med ødelæggelser af både lastbiler og personbiler, og det kommer til at koste ham dyrt, siger politiet
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…