Netop som det meddeles, at der synes at være enighed om en ny økonomisk hjælpepakke til Grækenland, har det tyske Institut für Wirtschaftsforschung Halle, IWH, offentliggjort en analyse, som konkluderer, at Tyskland har tjent op mod 750 mia. kr. på gældskrisen i Grækenland.
Selv hvis den tyske andel af alle nødlån til Grækenland gik tabt, ville Tyskland stadig have en gevinst.
Analysen er udarbejdet af anerkendte økonomer fra Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg og Otto-von-Guericke-Universität Magdeburg. Desuagtet anfægtes analysen af andre fagøkonomer.
Har Tyskland tjent 750 mia. kr. på krisen?
Analysen viser, at den tyske offentlige sektor (stat, Länder og kommuner) samlet har haft stor fordel af den Euro/Græske gældskrise, som følge af lavere rentebetalinger på den offentlige sektors gæld. Dette skyldes to effekter:
1: I krisetider søger investorer mod sikre investeringer (“flight to safety”), og dermed konkurreres afkastet på safe-haven aktiver ned. Analysen viser, at den tyske stat, Länder og kommuner har nydt godt af denne effekt under den græske gældskrise.
2: Den Europæiske Centralbank (ECB) førte i perioden 1999-2007 en pengepolitik, der var ganske tæt på at være “optimal” for Tyskland. Under den Euro/Græske gældskrise var pengepolitikken for lempelig og renteniveauet for lavt set fra et tysk perspektiv.
Som resultat af disse to effekter, viser IWH-analysen, at Tyskland mellem 2010 og midten af 2015 har sparet mere end 100 milliarder euro i renteudgifter.
Hvis det var rigtigt, vil det sige, Tyskland har nydt godt af den græske krise, selv i tilfælde af, at Grækenland misligholder al sin gæld og Tyskland dermed ville miste de 90 milliarder euro), den tyske regering hidtil har hæftet for via forskellige kanaler (den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), Den Internationale Valutafond (IMF), eller direkte).
Sparernes tab skal modregnes
IWH-analysen er umiddelbart blevet anfægtet af andre fagøkonomer, der bl.a. i Frankfurter Allgemeinen Zeitung har anført, at tabene på den private tyske opsparing som følge af det lave renteniveau skal modregnes i de fordele, som tyske debitorer måtte have haft.
Det påpeges således, at effekten af den Euro/Græske gældskrise snarere har været en betydelig omfordeling fra de nettoopsparende tyske borgere til den tyske stat, Länder og kommuner.
Tilsvarende har danske husejere og andre med nettogæld haft glæde af det unormalt lave renteniveau, vi har oplevet de sidste år. Danskere med opsparing kan samtidig bekræfte, at afkastet på pensionsordninger og anden opsparing er ganske kummerligt.
Krisen ikke overstået
Den Euro/Græske gældskrise er ingenlunde overstået, selvom alt tyder på at Grækenland og landets internationale kreditorer i Den Europæiske Centralbank, ECB, Den Internationale Valutafond, IMF, og eurolandenes krisefond, ESM, er enige om en ny økonomisk hjælpepakke.
Det nye støtteprogram ventes at sikre Grækenland op mod 86 milliarder euro (642 milliarder kroner) i nye lånemidler i de kommende tre år på betingelse af, at der bliver gennemført gennemgribende reformer i det græske samfund.
Grækenland skal nu have godkendt aftalen i parlamentet inden 20. august, som er fristen for et stort afdrag på et tidligere lån til Den Europæiske Centralbank.
Dokumentation:
IWH-analysen kan læses her (på engelsk).
