Video: Hun blev kørt i kørestol gennem butikken – men pludselig blev hun mirakuløst helbredt

På denne overvågningsvideo ser man 28-årige Leoni Clare. Hun bevæger sig i en kørestol rundt i en butik til en tankstation i nærheden af den engelske by Coventry.

 

Men pludselig ser hun ud til at blive mirakuløst helbredt! Hun springer op fra kørestolen, og så afsløres hendes forehavende: Hun stjæler varer fra hylderne, specielt færdigpakket kød, som bliver puttet i lommerne og i rygsækken. Hun har tilsyneladende ikke tænkt på, at overvågningskameraet ville afsløre hende.

 

Hun stjæler også i et par andre forretninger, blandt andet parfume.

 

Det endte med at koste hende 14 ugers fængsel. Hun havde nemlig i forvejen nogle betingede domme, og de blev udløst med de nye tyverier.

 

Leoni Clare har noget svært ved at begå sig i samfundet. Hun har længe været uden arbejde, og hun bor hos sin syge mor.

 

Hendes forsvarer talte hendes sag, så godt han nu kunne. Han fremhævede også, at hun blev nødt til at lære at klare sig selv. Men han brugte i den forbindelse en vending, som var ufrivilligt komisk i betragtning af hendes trick med kørestolen:

 

”Leoni må lære at stå på egne ben.”

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…