IMF, EU og Den Europæiske Centralbank, ECB, har med et gigantisk hjælpeprogram hidtil holdt Grækenland flydende.
Hjælpeprogrammet udløber i dag tirsdag, og samme dag – den sidste dag i juni – skal den græske stat betale 1.544 millioner euro til IMF. Tsipras-regeringen har ikke pengene, og går derfor teknisk set bankerot allerede tirsdag ved midnat.
Men det bliver værre. I juli og senere forfalder yderligere afdrag til både IMF og ECB. Samtidig har den græske regering gigantiske løbende forpligtelser i form af lønninger, pensioner m.v.
I princippet er det op til kreditorernes fleksibilitet, om den totale fallit skal undgås. De andre 18 medlemmer af Eurogruppen præsenterede da også torsdag den græske regering for betingelserne for at frigive sidste rate fra det nuværende hjælpeprogram, for fortsat likviditetsstøtte og for en ny hjælpepakke til Grækenland.
Kreditorernes krav skulle angiveligt være rimelige og omfatte både besparelser og elementer, der kan fremme den økonomiske vækst i Grækenland, herunder gradvis forhøjelse af pensionsalderen til 67 år samt hæve momsen til 23 procent på en række varer. Men forslagene indeholdt ikke delvis eftergivelse af gælden, som krævet af den græske Syriza-regering.
EU-landenes stats- og regeringschefer blev på Topmødet i Bruxelles torsdag – fredag orienteret, men bortset fra Frankrig, var der ikke politiske bemærkninger eller indvendinger mod de krav, der var formuleret af IMF, ECB og de 18 Eurolande. Efter mange måneders græsk farce, syntes opfattelsen at være, at sagen matte gå sin gang – koste hvad det ville!
Slutspillet
Den græske statsminister Alexis Tsipras overraskede alle ved fredag at bekendtgøre, dels at den græske regering kategorisk modsatte sig kreditorernes krav, og dels meddele, at forslagene skulle forelægges den græske befolkning ved en folkeafstemning søndag den 5. juli.
Alexis Tsipras havde samtidig den frimodighed at kræve den nuværende hjælpepakke og likviditetsstøtten forlænget til efter folkeafstemningen og udsættelse med betalingen af afdraget på 1.544 millioner Euro til IMF.
Det græske parlament har i week-enden drøftet situationen, og godkendt, at forslagene som foreslået af Tsipras sendes til folkeafstemning søndag den 5. juli.
Eurolandene, IMF og ECB har sagt nej til forlængelse og forhøjelse af likviditetsstøtten.
Den tyske finansminister Wolfgang Schaeuble sagde lørdag: “calling for a referendum on the creditors’ proposals to keep Greece solvent — and by advising Greeks to reject them — the country appears to have ended the negotiations on its bailout program”.
De græske banker vil derfor være lukket hele ugen, og bankkunderne har kun mulighed for at hæve 60 Euro pr. dag.
Konsekvenserne
Med den græske regerings afvisning af kreditorernes krav er den græske økonomi bragt i en situation uden fortilfælde. Landet går teknisk set fallit tirsdag ved midnat, og situationen har skabt betydelig uro på de finansielle markeder i Europa. Ingen ved reelt hvad der vi ske i de kommende dage, uger og måneder.
Grækenlands BNP, er pr. indbygger kun er en tredjedel af det danske, og Euro-landene har haft tid til at forberede sig på at Grækenland eventuelt udtræder af både Euroen og EU. Realøkonomisk vil situationen formentlig kunne håndteres.
Alligevel vil de politiske konsekvenser af et eventuelt Grexit være omfattende, og det må f.eks. forventes at Eurokursen i forhold til dollar vil blive påvirket.
Den traumatiske baggrund
Når baggrunden for den nuværende græske tragedie studeres nærmere, er uansvarlige græske regeringer ikke de eneste syndere.
Grækerne fik lov til at tilslutte sig eurozonen fra 1.januar 2001, selv om EU’s krav om mindre end 3 pct. underskud i statsbudgettet og mindre end 60 pct. gæld af BNP langtfra var opfyldt.
Statsbudgettet var i øvrigt svært gennemskueligt. Forsvarsbudgettet var f.eks. holdt uden for statsbudgettet. Som begrundelse blev anført, at budgettet skulle hemmeligholdes pga. det anspændte forhold til Tyrkiet.
Et andet eksempel var den statsejede jernbane, der havde flere ansatte end rejsende. Statsbanerne udstedte aktier, som blev opkøbt af særligt statsligt selskab, så opkøbet ikke kom ind i statsbudgettet som en udgift.
Efterhånden er der afsløret en række andre eksempler på kreativ bogføring, som revisorerne i bagklogskabens lys nok burde have gennemskuet allerede i 2001.
Hjælpepakken fra IMF, ECB og EU
I 2009 var det slut. Den samlede gæld var nået op på knap 180 pct. af det græske BNP.
Selvom en del af gælden er ganske langfristet og relativt lavt forrentet, har Grækenland massive underskud på handels- og betalingsbalancen, og udenlandske private investorer og långivere ville ikke røre Grækenland med en ildtang. Den daværende konservative regering måtte indgå en aftale om en redningspakke med IMF, ECB og EU-Kommissionen.
Som modydelse for den gigantiske hjælpepakke på mere end 20 milliarder Euro krævede IMF, ECB og EU-Kommissionen i 2010, at grækerne gennemførte et omfattende reformprogram, herunder ikke mindst helt nødvendige arbejdsmarkeds- og pensionsreformer, effektivisering af skattesystemet og en stram finanspolitik, herunder en betragtelig forhøjelse af momsen.
For at have en vis sikkerhed for at betingelserne blev opfyldt, holdt kreditorerne den sidste bistandsrate på 7, 2 mia. Euro tilbage.
Græsk folkelig modstand og regeringsskifte
Den folkelige opfattelse i Grækenland var, at det var et fåtal, der havde profiteret af at køre den græske økonomi i sænk, og de brede lag i den græske befolkning var ingenlunde begejstrede for udsigten til en længere periode med ”blod, sved og tårer”.
Det venstreorienterede parti Syriza i Grækenland dannede regering efter den klare valgsejr i januar 2015. Valget blev ikke mindst vundet på løftet om, at Syriza ville afvise mange af de sparekrav, som EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og IMF havde stillet som forudsætning for den ydede milliardstøtte til den fallerede græske økonomi.
Efter valget indgik Syrizia-regeringen den 20. februar en aftale med de 3 kreditorer om en 4 måneders forlængelse af krisepakken. Forlængelsen ville angiveligt blive brugt på at planlægge hvordan kreditorernes betingelser kunne opfyldes.
Ved forlængelsen, blev det af kreditorerne betonet, at det var en klar forudsætning for IMF, ECB og EU-Kommissionen, at Syrizia dokumenterer viljen til at gennemføre en række reformer, før der kunne blive tale om at frigive den sidste rate på 7,2 mia. Euro.
Græske krumspring
I stedet for at arbejde for at opfylde lånebetingelserne har regeringschefen Alexis Tsipras og finansminister Varoufakis brugt de sidste måneder på i alle EU-hovedstæder og ved Topmøder og ministermøder at ”synge og danse” og true for at undgå kriseindgrebene. Troikaen har med Tyskland som den mest faste i kødet været ubøjelig.
Den græske regering har efter forsøg på at få hjælp i både Peking og Moskva erkendt, at de ikke længere kan undgå det endelige opgør.
Knald eller fald i juni
Juni har hele tiden været betragtet som afgørende for den græske krise. Forlængelsen udløber med udgangen af juni og allerede den 5. juni forfaldt et afdrag til IMF på godt 300 millioner Euro. I alt skulle Grækenland i løbet af juni afdrage 1,5 milliarder Euro til IMF.
Grækenland benyttede sig imidlertid af et smuthul i IMF-reglerne, der gav mulighed for at samle alle månedens forfaldne betalinger i én samlet betaling ved slutningen af måneden. Grækenland har derfor endnu ikke betalt.
Realiteten er, at Grækenland ikke har pengene, og at man derfor desperat prøver at få frigivet sidste del af hjælpepakken fra EU, ECB og IMF på 7,2 mia. euro.
Ud over renter og afdrag på statsgælden skal den græske regering også betale deres hjemlige regninger – lønninger til de offentligt ansatte og pensionister og andre på overførselsindkomst. Den græske regering vil angiveligt forsøge at skrabe penge sammen ved f.eks. at inddrage kontante beholdninger, kassekreditter og andre trækningsmuligheder i statslige institutioner, virksomheder og i den græske udenrigstjeneste.
Disse ressourcer vil dog ikke række langt, og derefter har regeringen ikke andre muligheder end at uddele tilgode-beviser til offentligt ansatte og pensionister. Det skal blive interessant at se, om man med disse papirlapper kan betale for husleje, mad og andre fornødenheder?
Bankerne er det akutte problem
Det største og mest akutte problem er banksektoren. Grækerne har i meget stort omfang taget deres opsparing ud af bankerne, og sat pengene i f.eks. biler og andre værdier. Når den Europæiske Centralbank ikke løbende forsyner de græske banker med stadig større likviditet har de ikke mulighed for at holde åbent.
Allerede mens den græske premierminister og hans finansminister Yanis Varoufakis har forhandlet i Bruxelles, er en samlede likviditetsstøtte fra ECB vokset til langt over 700 milliarder kroner. Om de græske banker vil åbne igen efter folkeafstemningen er et godt spørgsmål!
Danmarks rolle
Danmark står uden for Euroen og derfor sidder vi ikke med ved bordet i Eurogruppen. Vi har således heller ikke umiddelbart udsigt til at lide tab på de lån, der er ydet som led i hjælpepakkerne til Grækenland, hvis Grækenland går bankerot.
Den danske samhandel vil utvivlsomt blive berørt. Eksporten har en værdi på omkring 2,7 milliarder kr. om året, mens importen ligger på omkring 1 mia. kr. Danske pengeinstitutter og private kan dog imødese tab på eventuelle tilgodehavender i Grækenland, og rejsende i Grækenland tilrådes at medbringe rigeligt med kontanter, fordi der kan være risiko for at bank- og kreditkortsystemerne bryder sammen.
Venstreorienterede økonomer støtter Syriza-regeringen
Det bemærkelsesværdige er, at den græske regeringschef Alexis Tsipras og hans finansminister Varoufakis har en vis støtte fra det yderste venstre og fra visse venstreorienterede økonomer.
I Danmarks har Enhedslisten foreslået, at det danske Folketing skulle vedtage en erklæring til støtte for den græske regerings krumspring for at unddrage sig kravene fra kreditorerne. Forslaget lød:
”Finanskrisen og sparepolitikken har medført stor arbejdsløshed og social nød i mange EU-lande. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at arbejde for at fremme beskæftigelse og social genopretning. På den baggrund opfordrer vi regeringen til at sige nej til EU’s urimelige krav til Grækenland om at skære ned på velfærden, forringe overenskomster og sælge ud af de offentlige værdier. EU skal respektere den græske befolknings demokratiske valg”.
De europæiske socialdemokratier har sammen med borgerlige og liberale partier støttet Eurogruppens linje i forhandlingerne med den græske regering.
Herhjemme har den socialdemokratiske tidligere økonomiske Vismand, Christen Sørensen, og professor ved RUC, Jesper Jespersen, været inde på det samme som Enhedslisten: Tyskland skal besinde sig over for Grækenland, som alligevel aldrig kommer til at betale dets uhyrlige gæld, og den krævede sparepolitik vil forarme grækerne.
Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at to af verdens mest kendte venstreorienterede økonomer, nobelprisvinderne Paul Krugman og Joseph E. Stiglitz, også er modstandere af kreditorernes krisekrav til Grækenland.
Grækerne anbefales således at stemme nej til aftalen med landets kreditorer til folkeafstemningen søndag den 5. juli. Begge økonomer har i øvrigt i lang tid kritiseret den økonomiske politik i Euro-zonen, og den sparepolitik, som man i Europa har søgt at imødegå krisen med.
Selvom Danmark ikke er en del af eurozonen, har SR-regeringen politisk støttet, at der blev stillet krav til den græske regering. Det kan ikke forventes, at Venstre-regeringen vil have større forståelse for Syriza-regeringens krumspring i Grækenland.
